Spring navigation over
Indhold start

Ensartet og standardiseret implementering af reglerne på socialområdet

Dato17.06.2013
Nummer180

Status: Gennemføres ikke
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

I dag implementeres serviceloven vidt forskelligt på tværs af landets kommuner. Det gør, at de private aktører på området skal forholde sig til forskellige tilgange alt efter, hvilken kommune de opererer i. Særligt tydeligt har dette gjort sig gældende på godkendelse og tilsyn på det specialiserede socialområde.

Eksempler på uens implementering:
Der har været vidt forskellige krav til godkendelse (økonomi, dokumentation af kvalitet mm.), herunder godkendelse af budgetter. Kommunerne har skullet godkende alle bosteders budgetter – i nogle kommuner har det betydet en meget detaljeret gennemgang af alle poster ned til f.eks. 100 kr. til gave kasser, mens andre kommuner har haft fokus på, om budgettet hang sammen med den lovede kvalitet i opgaveløsningen.
Kommunerne har ligeledes været forpligtiget til at føre tilsyn, men hyppigheden, kvaliteten og pris af det tilsyn har varieret markant fra kommune til kommune.
Kommunerne er også forpligtiget til at lave handleplaner, men det er vidt forskelligt om de ikke-offentlige aktører har fået adgang til handleplanerne for borgere placeret i deres tilbud eller ej.
Endelig har der været stor forskel på, om kommunerne har ladet ikke-offentlige institutioner administrere et overskud eller om de har krævet, at overskuddet skulle bruges til at nedsætte næste års priser.

Virksomhederne oplever, at kommunernes opfattelse af gældende ret varierer. Der har således været stor forskel på, hvordan kommunerne har forstået og implementeret serviceloven og relaterede bekendtgørelser og vejledninger. Det giver virksomheder store administrative byrder og kræver forskellige administrative gange for virksomheder, der er placeret i flere tilbud.

Berørte virksomheder

Stort set alle virksomheder, der opererer under serviceloven har oplevet den uens kommunale implementering.

Forslag

For det specialiserede socialområde vil den kommende tilsynsreform være et væsentligt skridt i den rigtige retning, men det er helt afgørende, at de nye tilsyn implementerer reglerne så ensartet som muligt. Problemet med uens implementering gør sig stadig gældende på de områder, der ikke er underlagt socialtilsynet.

Det foreslås derfor, at Socialstyrelsen gives flere beføjelser til at følge op på, om kommunerne rent faktisk implementerer sociallovgivningen efter hensigten og så ensartet som muligt. Socialstyrelsen skal endvidere have beføjelser til at kunne anmode kommuner om at ændre praksis, hvor loven ikke følges efter hensigten.

Det foreslås ligeledes, at der opstilles relevante frister for godkendelsesprocessen af institutioner, der skal godkendes under serviceloven.

Yderligere oplysninger

Området er reguleret af serviceloven samt den kommende lov om socialtilsyn, der er fremsat i april 2013.

Svaret er udarbejdet i samarbejde med KL.

Forslaget gennemføres ikke. Det skal dog fremhæves, at regeringen og KL er grundlæggende enige i, at det er hensigtsmæssigt at gøre det enklere for det private at bidrage til at løse opgaver på socialområdet. Blandt andet derfor har regeringen i samarbejde med KL gennemført en tilsynsreform, som er trådt i kraft den 1. januar 2014, som det vurderes i vidt omfang imødekommer de hensyn, der fremhæves i forslaget. Reformen medfører således en større ensartethed i praksis på området, da opgaven med at godkende og føre tilsyn med de enkelte tilbud samles i fem tilsynskommuner.

I den forbindelse skal det i øvrigt bemærkes, at kommunerne har det fulde myndigheds-, finansierings- og forsyningsansvar på socialområdet. Denne decentrale organisering er valgt ud fra en forståelse af, at de borgernære velfærdsopgaver løses bedst tæt på borgerne. Kommunale forskelle i opgaveløsningen på socialområdet er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med en uhensigtsmæssig implementering. Forskellene kan lige så vel være udtryk for legitime, lokalpolitiske prioriteringer og valg.

Det er regeringens og KL’s vurdering, at der nu er behov for at give tid til implementeringen af den nye model. Der vil blive gennemført en opfølgning på reformen i forligskredsen to år efter implementeringen, hvor det vil blive vurderet, om der er behov for yderligere ændringer.

Samtidig får Socialstyrelsen en central rolle i den løbende implementering af reformen med sin opgave som auditenhed. Auditenheden skal løbende følge de fem socialtilsyns arbejde med godkendelse og tilsyn. Styrelsen/auditenheden får dog ikke beføjelser til at anmode socialtilsynet om at ændre praksis, idet disse beføjelser fortsat vil ligge hos Ankestyrelsen som klageinstans og hos statsforvaltningen som fører det generelle tilsyn med, at kommunerne overholder de regler, der særligt gælder for offentlige myndigheder. På den måde følger klage- og tilsynsreglerne det øvrige sociale område. Det findes ikke hensigtsmæssigt at lave særlige regler om klage og tilsyn på en lille del af området.

Det skønnes ikke hensigtsmæssigt fra centralt hold at fastsætte tidsfrister for sagsbehandlingen, da den vil variere afhængig af tilbuddenes størrelse og kompleksitet. Det fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunalbestyrelsen på det enkelte sagsområde skal fastsætte frister for deres sagsbehandling, som skal offentliggøres, og det vil således også gælde socialtilsynet. Socialtilsynene skal i deres årsrapport oplyse om deres sagsbehandlingstider, og Socialstyrelsens auditfunktion vil følge dette med henblik på eksempelvis at gøre opmærksom på lange sagsbehandlingstider.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de private leverandører gives adgang til de kommunale handleplaner, kan det bemærkes, at servicelovens handleplansbestemmelser blev ændret i forbindelse med tilsynsreformen, så der nu står udtrykkeligt i loven, at relevante dele af en udarbejdet handleplan skal udleveres til tilbuddet, når et barn, en ung eller en voksen visiteres til et anbringelsessted, et døgntilbud efter serviceloven eller et behandlingstilbud for stofmisbrugere. Reglerne gælder uanset, om der er tale om et offentligt eller et privat tilbud.