Spring navigation over
Indhold start

Styringssystemer på hjemmehjælpsområdet

Dato17.06.2013
Nummer191

Status: Gennemføres delvist
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Hjemmehjælp er en ydelse, der er omfattet af frit valg. Det betyder, at borgeren kan vælge mellem den kommunale leverandør og som udgangspunkt flere private leverandører.

Der bliver i dag anvendt en række forskellige kørsels- og logistiksystemer mv. i forbindelse med styring og tilrettelæggelse af hjemmehjælpen. Systemerne bruges særligt til at sikre en effektiv kørselsplanlægning i forbindelse med hjemmehjælpsopgaver.

Flere kommuner stiller krav om, at de private leverandører skal benytte kommunens kørselssystem, der i praksis fungerer som et væsentlig styrings- og logistikredskab. Dette kan accepteres som en form for afrapportering. Det er dog et helt urimeligt krav, at virksomheder tvinges til på forhånd at planlægge i kommunens eget system på trods af, at de både har private kunder og kunder fra andre kommuner, der ikke nødvendigvis benytter samme system.

Det betyder, at virksomheder risikere at skulle operere med flere styringssystemer for både at kunne håndtere offentlige og private kunder. Dette er særligt problematisk for virksomheder, der opererer i flere kommuner og som derfor er tvunget til at benytte mange forskellige systemer. Det gør systemet for medarbejdere, der leverer hjemmehjælp i flere kommuner yderst administrativt vanskelig.

Ovenstående problemstilling vedrører kørsels- og logistiksystemer og ikke den faglige indrapportering om borgerens tilstand i caresystemer.

For caresystemerne finder vi det helt rimeligt, at den private leverandør skal indrapportere i det af kommunen valgte system. Her er problemet en uens praksis, når det drejer sig om, hvor gode kommunerne er til at sikre de private leverandørers adgang og træning i kommunens caresystem. Det har ikke været muligt at identificere egentlig god praksis, men kommunerne bør

  1. give lige adgang til caresystemer og træning i disse
  2. ikke tvinge virksomheder til at bruge kommunens system og valgte it hjælpemidler til på forhånd at planlægge deres kørsel i kommunens eget system

Berørte virksomheder

Virksomheder, der oplever problemerne, er særligt frit valgs leverandører af personlig og praktisk hjælp (§83 stk. 1 og 2 i serviceloven) navnlig virksomheder, der opererer i flere kommuner.

Forslag

1) Det foreslås, at det ikke skal være muligt for kommunerne at stille krav om at benytte et specifikt kørsels- og logistiksystem, da dette kan implementeres vidt forskelligt i de enkelte kommuner, er administrativt tungt for virksomhederne og et indgreb i deres ledelsesret.

2) Desuden foreslås det, at der opstilles retningslinjer for, hvordan kommunerne sikrer, at de private leverandører har tilstrækkelig adgang og er klædt på til at indrapportere i kommunens caresystemer for så vidt angår borgerens tilstand behov for opfølgning mm.

3) Ideelt set bør det være muligt at indberette data fra et system ind i andre systemer. Det forslås, at regeringen i deres kommende strategi for digital velfærd medtager de forskellige systemers evne til at tale med hinanden som et væsentligt indsatsområde, så data fra et system let kan overføres til et andet.

Yderligere oplysninger

Implementeres forskelligt i de enkelte kommuner, men klare retningslinjer kunne evt. komme fra Socialministeriet. Kan med fordel samtænkes med Regeringen, KL og Danske Regioners kommende strategi om mere digital velfærd.

Svaret er udarbejdet i samarbejde med KL.

Forslaget gennemføres delvist.

Regeringen og KL er enige om, at de administrative byrder for virksomhederne inden for rammen af frit valgs ordningen på hjemmehjælpsområdet bør være så små som muligt. Samtidig er det centralt at tage højde for den indsats for at sikre forenklede regler og mest mulig frihed for den enkelte kommune, der blev gennemført med ændringen af reglerne om frit valg, der trådte i kraft 1. april 2013. Med de forenklede regler for tilrettelæggelsen af det frie valg har kommunerne fået mulighed for mere fleksible, lokale løsninger. Det skal understøtte bedre kommunal ressourceudnyttelse og bedre service til borgerne.

Regeringen og KL kan derfor ikke imødekomme Virksomhedsforums forslag om at afskære kommunerne fra at stille krav om anvendelse af et konkret kørselssystem. Denne mulighed er central for den enkelte kommunes arbejde med at planlægge og styre opgavevaretagelsen inden for rammen af de lokale forhold. Et krav om anvendelse af et konkret kørselssystem kan bl.a. være med til at sikre kommunen kan opfylde sin forpligtelse til opfølgning og dokumentation.

På baggrund af arbejdsgruppens anbefaling ser regeringen og KL positivt på forslaget om at styrke tilbuddene til virksomheder om træning i anvendelsen af omsorgssystemerne., og KL vil anbefale kommunerne at træne de private leverandører grundigt i brug af omsorgssystemerne.

For så vidt angår sygepleje og hjemmeplejeydelser, opbygges der en standard, som kan bruges på tværs af systemer igennem KL’s igangsatte udviklingsarbejde vedr. en fælleskommunal rammearkitektur og Fælles Sprog III, som vil effektivisere dokumentation på tværs af social- og sundhedsområdet og skabe mulighed for genbrug af data mellem forskellige systemer. Det bemærkes i øvrigt, at der i regi af den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd 2013-2020 er igangsat et arbejde for at skabe bedre forudsætninger for deling af data på de tre store velfærdsområder (social, sundhed og undervisning).

For så vidt angår kørselssystemer stiller regeringen og KL sig principielt positivt overfor forslaget om at sikre, at de kommunale systemer på hjemmehjælpsområdet fremadrettet vil kunne tale sammen, men noterer, at der er tale om et omfattende arbejde, idet systemerne ikke i dag er baseret på en ensartet systemarkitektur. Det er uvist, om det kan lade sig gøre at gennemføre en ensretning af systemarkitekturen, ligesom omkostningerne forbundet hermed er ukendte. KL og Digitaliseringsstyrelsen vil i forbindelse med arbejdet med udformningen af den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi derfor undersøge mulighederne for at igangsætte et analysearbejde herom.

Status juli 2018.

Forslaget gennemføres delvist i 2018/primo 2019.

Kommunerne uddanner allerede i dag private leverandørers medarbejdere i EOJ-systemerne (elektronisk omsorgs- og journalsystem). Det er en forudsætning for at arbejde i disse systemer.

KL udarbejder sammen med 15 kommuner og de tre EOJ-leverandører FSIII (Fælles Sprog lll). Et system, der skal sikre, at alle kommuner får implementeret et minimumsdatasæt, som kan udveksles mellem de forskellige systemer.

Den oprindelige tidsramme for implementering i alle landets kommuner var i henhold til økonomiaftalen for 2014, at alle kommuner inden udgangen af 2017 skulle have implementeret FSIII. Tidsrammen for implementeringen er primo 2017 forlænget til medio 2018. Med de senest indhentede oplysninger fra dels EOJ-leverandørerne og dels kommunerne, ser det ikke ud til at være tilstrækkeligt. De lokale tidsplaner for udrulningen i kommuner tegner til at ville strække sig frem til primo 2019. Grunden hertil angives bl.a. at være skift af EOJ-system, senere færdigudvikling af it-understøttelsen samt udfordring på implementeringskapacitet.

Når FSlll er implementeret vil det bidrage til at effektivisere dokumentation på tværs af social- og sundhedsområdet og skabe mulighed for genbrug af data mellem forskellige systemer.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi blev lanceret i foråret 2016. Strategien består af i alt 33 initiativer og analyse vedr. styringssystemer på hjemmehjælpsområdet indgår ikke. KL og digitaliseringsstyrelsen vurderer ikke, at der er grundlag for at igangsætte et arbejde herom.