Ensartede og standardiserede regler for prissætningen på socialområdet

Nuværende problem

I dag mangler der i høj grad prisgennemsigtighed i sammenhæng mellem pris og kvalitet på det specialiserede socialområde – ikke mindst prissætningen er problematisk. Der mangler i høj grad ensartede standarder for, hvordan det offentlige beregner deres priser på f.eks. døgntilbud. Det gør, at de ikke-offentlige aktører på området ofte oplever en unfair konkurrence i forhold til de kommunale tilbud. Det gør også styringen af økonomien på området vanskelig for kommunerne.

Det kan således være vidt forskellige budget- og regnskabsstandarder for de kommunale tilbud både på tværs af landets kommuner og internt i kommunerne – det gør det yderst vanskeligt at få et tydeligt overblik over sammenhængen mellem pris og kvalitet. Det er samtidigt typisk meget svært at se, hvilke udgifter, der rent faktisk er medtaget i de kommunale tilbud. De private tilbud er underlagt finansiel og forvaltningsrevision og deres budgetter godkendes af tilsynsmyndigheden.

Det specialiserede socialområde har de sidste 10 år gennemgået en del ændringer blandt andet i forhold til placeringen af finansierings- og forsyningsansvaret. Siden kommunalreformen har ansvaret ligget hos kommunerne, men området har været præget af mange forskellige refusions og placeringer af forsyningsansvar.

Hertil kommer tidligere uklarheder om, hvornår det er beliggenhedskommunen eller den anbringende kommune, der afholder udgifterne. Selvom der er i dag er formel klarhed om reglerne, kan de mange ændringer i finansieringen af området være medvirkende årsag til, at kommunerne typisk ikke har samme overblik over de reelle udgifter til området.

Der har ligeledes ikke været tradition for at anvende udbudsrunder, som redskab for styring af samarbejdet med de ikke-offentlige aktører. Udbud, der på andre områder har fået kommunerne til at reflektere over egen priser.

Som illustration på dette kan nævnes en Rockwool-analyse fra april 2013, der netop pointerer, at trods meget fokus på at udgifter til anbringelser er steget, er dette ikke tilfældet, når der reguleres for inflation. Blot er det mere entydigt kommunerne, der skal finansiere udgiften.

Berørte virksomheder

De manglende standarder og den uens budget- og regnskabspraksis påvirker stort set alle ikke-offentlige leverandører på området, der konkurrerer direkte med de kommunale tilbud. Det er i praksis flere hundrede virksomheder.

Den kommende tilsynsreform stræber efter at stille nye og mere ensartede økonomiske og kvalitative krav, men der er desværre ikke lagt op til at indføre ensartede regnskabs- og budgetkrav, der er enslydende uagtet ejerform.

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at der opstilles fælles standard for budget og regnskabsaflæggelser, så man sikrer, at alle relevante udgiftsposter medtages samt, at der er gennemsigtighed mellem de kommunale tilbuds budgetterede pris og de realiserede udgifter. Mest indlysende ville være at følge principperne fra årsregnskabsloven.

Virksomhedsforum foreslår ligeledes, at kommunale tilbud på det specialiserede tilbud skal medtage alle relevante udgifter i deres budgetlægning. Dette er almen praksis på andre områder, når kommunen giver kontroludbud. Det findes allerede klart defineret i bekendtgørelse om kontrolbud, hvilke udgiftstyper kommunen er forpligtet til at medtage, når de udarbejder kontrolbud.

Yderligere oplysninger

Området er reguleret af serviceloven samt den kommende lov om socialtilsyn, der ventes fremsat i april 2013.

Svaret er udarbejdet i samarbejde med KL.

Forslaget gennemføres delvist.

Regeringen og KL er enige om, at det er centralt at sikre gennemsigtighed i forhold til sammenhæng mellem pris og kvalitet for både offentlige og private tilbud på socialområdet. Med henblik på at understøtte dette, er der truffet beslutning om følgende tiltag, der vurderes at bidrage til denne gennemsigtighed uden at forøge de administrative omkostninger unødigt.

Som led i tilsynsreformen bliver der stillet krav om, at alle tilbud omfattet af socialtilsynet skal indberette deres budget til godkendelse hos socialtilsynet på budgetskemaer, der er fælles for alle typer af tilbud, så budgetterne så vidt det er muligt, kan sammenlignes på tværs af private og offentlige tilbud. Tilbuddene vil fortsat være underlagt forskellige rammebetingelser i hhv. årsregnskabsloven og budget- og regnskabssystemerne for kommuner og regioner, da en ensretning af disse regler, vil kræve en omlægning af det kommunale kontosystem, der vil være omkostningskrævende. Denne omkostning vurderes ikke at stå mål med de eventuelle reducerede administrative byrder for virksomheder. Budgetskemaerne tager højde for disse forskelle.

Som opfølgning på evalueringen af kommunalreformen har regeringen fremsat lovforslag nr. L 165 der bl.a. indeholder forslag om ændrede takstregler for tilbud efter serviceloven, der kan forbedre tilbuddenes incitamenter til effektiv drift, samt sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af private, kommunale og regionale tilbud, herunder øget sammenhæng mellem ydelsesbeskrivelser og takst/pris, samt understøtte udbuddet af særligt specialiserede tilbud. Lovforslaget er vedtaget den 11. juni 2014.

Konkret indebærer de nye regler, at kommunale, regionale og private leverandører eller driftsherrer skal fastsætte vejledende omkostningsbaserede takster for ydelser. Takstreglerne vil blive fastsat, så de er ens for private, kommunale og regionale leverandører og driftsherrer med undtagelse af de forskelle, der må følge af forskellene i de forskellige driftsherretypers budget- og andre styringsmæssige forudsætninger. Reglerne vil desuden blive fastsat sådan, at de administrative byrder for både private og offentlige leverandører bliver mindst mulige.

Det vurderes derfor at forslaget fra Virksomhedsforum er imødekommet i udstrakt grad, samt at der ikke er behov for at stille yderligere krav til budgetlægningen på det specialiserede socialområde.

Forslaget er implementeret i 2014

Tilsynsreformen er trådt i kraft den 1. januar 2014, jf. lov nr. 608 af 12. juni 2014. Reglerne er uddybet i bekendtgørelse nr. 531 af 27. maj 2014 om revision af regnskaber for private tilbud omfattet af lov om socialtilsyn samt bekendtgørelsen nr. 1557 af 19. december 2013.

Ændrede takstregler trådte i kraft 1. januar 2015, jf. lov nr. 722 af 25. juni 2014. Reglerne er uddybet i bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2015.