Spring navigation over
Indhold start

Kommunale servicemål for erhvervslivet

Dato17.06.2013
Nummer203

Status: Gennemføres
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Virksomhedernes kontakt med kommunen omfatter en række forskellige områder, eksempelvis sagsbehandling på miljø- og byggeområdet, jobcentrene, byudvikling og konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver.

Den brede kontaktflade betyder i mange tilfælde, at virksomhederne har kontakt til mange forskellige medarbejdere på rådhuset, og da visse sager berører flere ressortområder, er det oplevelsen, at det kan være meget vanskeligt at få sagerne hurtigt og smidigt behandlet i kommunen.

Virksomhederne bliver således ofte henvist til forkerte sagsbehandlere og oplever, at de skal opsøge flere forskellige parter for at få deres sag behandlet. I andre tilfælde ”forsvinder” sagerne, og virksomhederne kan begynde forfra efter en lang ventetid. Dertil kommer, at kommunernes sagsbehandlingstid på flere erhvervsområder ofte er meget langvarig.

Et konkret eksempel fra en sjællandsk kommune handler om en virksomhed, der ønskede at fjerne en septitank fra matriklen pga. en forestående udbygning af virksomheden. Virksomheden anmodede skriftligt om den nødvendige tilladelse, hvilket henover ét år gentog sig seks gange. Virksomheden fik ikke noget svar, før ledelsen henvendte sig direkte til borgmesteren og beklagede sig. Herefter løste sagen sig på et par dage.

Henvendelserne til kommunen har naturligvis betydning for virksomhedernes drift og udvikling, og de usmidige og lange sagsbehandlingstider hæmmer derfor virksomhederne.

Dybest set handler det om at gennemføre en kulturændring i den kommunale forvaltning, som skal opfatte sig selv som en vigtig partner, der kan understøtte udviklingen af det lokale erhvervsliv og dermed væksten. Til brug herfor er det nødvendigt at opstille konkrete servicemål, så både den kommunale topledelse og medarbejdere kan måle, om kommunens service er god nok.

Berørte virksomheder

Alle virksomheder, der har behov for at få behandlet kommunale sager inden for eksempelvis miljø- bygge- og sygedagpengeområdet.

Forslag

Det foreslås, at kommunerne opstiller konkrete servicemål for erhvervslivet. Disse kunne eksempelvis være at fastsætte en maksimal grænse på 24 timer for besvarelse, maksimal sagsbehandlingstid, antal besøg på virksomheder af topledelsen, antal besøg på ”nye” virksomheder fra jobcenteret, opfølgning på indgåede partnerskaber med erhvervslivet, udveksling af best practice eller sammenligning af kommunernes service og kontakt med erhvervslivet.

Konkret bør der som minimum arbejdes for at etablere servicemål vedrørende:

- maksimale sagsbehandlingstider,
- maksimale tidsfrister for besvarelse af henvendelser til kommunerne.

Yderligere oplysninger

Opstilling af kommunale servicemål for erhvervslivet kan løftes i regi af den årlige aftale om kommunernes økonomi mellem Regeringen og KL.

Svaret er udarbejdet i samarbejde med KL.

Forslaget gennemføres.

I forlængelse af regeringens vækstudspil er regeringen og KL med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 enige om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver i kommunerne med en tredjedel i 2016. Reduktionen skal bl.a. opnås ved at indføre servicemål for følgende sagsbehandlingsområder:

• Miljøgodkendelser

• Godkendelser af husdyrbrug

• Byggesager

Servicemålene skal understøtte digitaliseringen i den kommunale forvaltning og sikre, at såvel kommuner og ansøgere har incitament til at medvirke til en effektiv og hurtig sagsbehandling.

Regeringen og KL er enige om at udarbejde en model med konkrete servicemål for sagsbehandlingstiderne på de pågældende områder. Servicemålene fastsættes med afsæt i, at sagsbehandlingstiden regnes fra ansøgningen er fuldt oplyst, til der er truffet afgørelse i sagen. Regeringen og KL er enige om, at det skal stå klart for virksomheder og borgere, hvad der udgør en fuldt oplyst ansøgning, herunder via vejlednings- og ansøgningsmateriale samt eventuelle selvbetjeningsløsninger.

Med henblik på at lette kommunernes sagsbehandling og bidrage til lavere sagsbehandlingstid, er regeringen og KL enige om, at gennemføre regelforenklinger på miljøområdet og byggeområdet. Der lægges op til, at en række sagstyper omlægges til anmeldeordninger for miljøgodkendelser, sager om godkendelse af husdyrbrug samt byggesager.

Med henblik på at styrke den kommunale erhvervsfremmeindsats har regeringen og KL i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 aftalt, at der gennemføres en række initiativer jf. rapporten om kommunal erhvervsfremme fra det fælles udvalgsarbejde.

I rapporten om kommunal erhvervsfremme fra det fælles udvalgsarbejde fremgår det bl.a., at det anbefales, at kommunerne opstiller klare mål herunder for tidsfrister for besvarelse af henvendelser til kommunen.

Regeringen og KL er enige om at gøre status på initiativerne i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2016.

Som opfølgning på aftalen om kommunernes økonomi for 2015 indgik regeringen og KL i december 2015 aftale om følgende servicemål for kommunale, erhvervsrettede sagsbehandlingstider:

Miljøgodkendelse af virksomheder:
-130 dage for mindre miljøbelastende virksomheder
-200 dage for store og komplekse virksomheder

Miljøgodkendelse af husdyrbrug:
-110 dage for mindre landbrug (§10)
-155 dage for mellemstore landbrug (§11)
-180 dage for større landbrug (§12)
-160 dage for arealsager (§16)

Godkendelse af byggesager:
-40 dage for simple konstruktioner og enfamilieshuse
-50 dage for industri- og lagerbygninger
-55 dage for etagebyggeri, erhverv
-60 dage for etagebyggeri, boliger

Servicemålene udgør ikke egentlige retskrav, men er fastsat via aftalen mellem regeringen og KL. Af denne fremgår det, at hver enkelt kommunal sag så vidt muligt skal ligge indenfor de fastsatte servicemål. Med aftalen følger 154 mio. kr. i perioden 2015-2018, der skal anvendes til at understøtte sagsbehandlingen i kommunerne, bl.a. via styrket vejledning, og til at videreudvikle de digitale sagsbehandlingssystemer, så de mere præcist kan opgøre og offentliggøre de forskellige led i sagsbehandlingsprocessen.

Omlæggelse af en række sagstyper til anmeldeordninger for miljøgodkendelse af virksomheder og husdyrbrug understøtter den aftalte reduktion i sagsbehandlingstiderne, og for virksomhedsgodkendelse er nye bekendtgørelser herom trådt i kraft 1. januar 2016 som forudsat.


For byggeområdet lægges der med nyt lovforslag i 2016 op til, at kommunernes tekniske byggesagsbehandling skal erstattes af en privat certificeringsordning.

De aftalte servicemål mellem regeringen og KL vil reducere sagsbehandlingstiderne på den pågældende områder og vil dermed mindske ventetiden for de virksomheder og borgere, der ansøger. De fastlagte servicemål udgør således mærkbare reduktioner i forhold til de senest opgjorte gennemsnitlige sagsbehandlingstider i kommunerne fra 2012 og 2014.

Samtidig vil den styrkede vejledningsindsats og den bedre systemunderstøttelse bidrage til, at virksomheder og borgere oplever større forudsigelighed og gennemsigtighed i ansøgningsprocessen og den efterfølgende sagsbehandling.