Pakkerejsedirektivet: Definition af kunde vs. Forbruger

Nuværende problem 

Problematikkerne omkring Lov om Pakkerejser fra 1993 skyldes i væsentlig grad, at der i Danmark findes tradition for at hæve forbrugerbeskyttelsen, så denne ofte strækker sig væsentligt længere end den tilsvarende beskyttelse hos vores Europæiske naboer. Dette forhold medfører, at der definitionsmæssigt såvel som rent materielt er store forskelle i den danske implementering af Pakkerejsedirektivet i forhold til andre europæiske lande.

Definition af kunde vs. forbruger:
Særligt skal der her lægges mærke til Direktivets definition af beskyttelsessubjektet; nærmere forbrugeren. I Direktivets formål henvises til værende forbrugerbeskyttelse af EU borgere, en harmonisering af beskyttelsen for disse, samt at stimulere handel på tværs af medlemsstaterne.

I Danmark har implementeringen af Pakkerejsedirektivet ændret denne ordlyd fra forbruger til kunde; denne ordlydsændring har medført, at erhvervsdrivende, der som led i deres arbejde tager på forretningsrejse sidestilles med forbrugere, der af rekreative formål deltager på pakkerejser. Danmark er sammen med et par andre EU-lande de eneste, der opretholder denne udvidende fortolkning af Direktivet i Pakkerejse-loven; det skal hertil tilføjes at definitionen endda er anderledes i anden relevant lovgivning, nærmere Lov om en Rejsegarantifond, der regulerer forbrugernes beskyttelse mod en pakkerejsearrangørs insolvens. De forbrugerrettigheder, der følger af direktivet, skaber øgede administrative byrder for rejsebranchen, og derfor er det et problem og en ekstra administrativ byrde, at forretningsrejsende i modsætning til i visse andre EU-lande indgår i den danske fortolkning af direktivets målgruppe.

Forslag

Ved den kommende revision og derved eventuelle implementering af Pakkerejsedirektivet, mener Danmarks Rejsebureau Forening at ordlyden i Lov om Pakkerejsers § 4 bør ændres fra: 
”Som kunde (…)”
Til:
”Som forbruger anses enhver, der køber, eller i hvis navn der købes en pakkerejse med rekreativt formål”.

Således vil der skabes harmoni mellem Direktivets formål og Lovens implementering da forretningsrejsende efterfølgende vil være undtaget. Derfor vil ændringen skabe øget mulighed for små og mellemstore danske udbydere af forretningsrejser kan konkurrere på tværs af EU-medlemsstaternes grænser. Der vil ikke værre en forringelse af forbrugerrettighederne. Der kan i denne sammenhæng særligt henvises til vores nordiske naboer Norge og Sverige samt Tyskland.

Yderligere oplysninger:

Pakkerejsedirektivet: Direktiv 90/314/EØF

Forslaget gennemføres ikke.

Regeringen bemærker indledningsvis, at en revision af pakkerejsedirektivet (Direktiv 90-314/EØF) efter det oplyste er nært forestående. Regeringen ser overordnet positivt på ændringer, der giver virksomhederne bedre vilkår uden at gå på kompromis med beskyttelsesniveauet. Kommissionen har imidlertid endnu ikke offentliggjort deres forslag, og regeringen har dermed heller ikke kunne fastlægge sin position. Af samme grund finder regeringen, at det på nuværende tidspunkt ikke vil være hensigtsmæssigt at foretage ændringer af lov om pakkerejser, der alene er baseret på nationale overvejelser, da loven vil skulle ændres ved en senere implementering af det reviderede pakkerejsedirektiv.

Forhandlingerne af pakkerejsedirektivet forventes indledt omkring sommer 2013. Regeringen vil herefter orientere Virksomhedsforum om resultatet af forhandlingerne i relation til det rejste spørgsmål og betydningen i forhold til implementeringen af forslaget.