Spring navigation over
Indhold start

Mere enkle og fleksible EU-udbudsregler

Dato18.03.2013

Status: Gennemføres
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

EU’s udbudsregler er unødigt stive og komplekse. Udbudsreglerne er en barriere for innovation og en barriere for, at erhvervslivet kan tilbyde de bedste løsninger til den offentlige sektor.

Udbudsreglerne fører endvidere til alt for høje transaktionsomkostninger for både erhvervsliv og det offentlige. Dansk Erhverv har i en analyse påvist, at erhvervslivet årligt bruger 4,6 mia. kr. på at skrive tilbud ved offentlige udbud.

Berørte virksomheder

Alle virksomheder, der giver tilbud på offentlige udbud, dvs. virksomheder der har Offentligt-privat samarbejde. Det er virksomheder på samtlige markedsområder – lige fra fødevarer, it-ydelser, rengøring, transport og videnrådgivning.

Forslag

En forenkling og modernisering af EU’s udbudsregler, der gør at transaktionsomkostningerne for både erhvervsliv og offentlige myndigheder bliver reduceret, dvs. i tråd med det fælles indspil til erhvervs- og vækstministeren som DI, Dansk Erhverv, KL og Danske Regioner har udarbejdet i forbindelse med revision af udbudsdirektiverne.

Målet er at udbudsreglerne bliver mere fleksible, fx det det bliver muligt som led i konkurrencen at føre en dialog mellem offentlig og privat.

Udbudsdirektiverne er p.t. ved at blive revideret, og det har været en vigtig sag under det danske formandskab. Det er afgørende, at regeringen i den kommende periode, hvor forhandlingerne fortsætter, har fokus på at sikre mere enkle og fleksible udbudsregler og samtidig sikre, at revisionen ikke giver anledning til mere omfattende regulering, f.eks. nye regler om sociale krav.

Såfremt direktiv-revisionen ikke medfører en tilstrækkelig modernisering og forenkling er det afgørende at der i dansk sammenhæng tages initiativ til en dansk udbudslov, der, på de områder hvor det EU-retligt er muligt, kan sikre den nødvendige forenkling og modernisering.

Forslaget gennemføres.

Virksomhedsforum foreslår, at regeringen, i forbindelse med de igangværende forhandlinger i EU om de nye udbudsdirektiver, har fokus på at udbudsreglerne skal være enkle og fleksible.

Regeringen har under det danske EU-formandskab i 2012 arbejdet for, at den igangværende revision af udbudsdirektivet munder ud i færre, mere enkle og fleksible regler. Det er på baggrund af de hidtidige forhandlinger forventningen, at det nye direktiv på en række områder vil resultere i forbedringer. Disse vil blandt andet åbne op for mere enkle udbudsprocedurer, reducerede dokumentationskrav, forbedrede muligheder for dialog og forhandling samt forbedrede muligheder for at foretage strategiske indkøb. Det er dog vigtigt at understrege, at der fortsat vil være tale om et meget omfattende og detaljeret regelsæt. Et nyt udbudsdirektiv forventes endeligt vedtaget andet halvår af 2013 og skal være implementeret i Danmark senest to år efter.

Regeringen vil nedsætte et udvalg om dansk udbudslovgivning, der skal udarbejde forslag til et samlet og overskueligt regelsæt, der implementerer det nye udbudsdirektiv i dansk ret. Implementeringen skal som udgangspunkt ske ved omskrivning af direktivets bestemmelser, således at brugerne ikke længere er henvist til alene at skulle anvende reglerne i deres EU-retlige udformning. I udvalget skal der være repræsentanter fra både tilbudsgiversiden og leverandørsiden med henblik på at inddrage erfaringer fra begge sider i forbindelse med tilblivelsen af den nye udbudslov.

Det foreslåede regelsæt skal i videst muligt omfang føre til større klarhed, forenkling og fleksibilitet samt sigte mod at reducere transaktionsomkostninger hos såvel ordregivere som leverandører. Det er vigtigt, at udbudsdirektivet implementeres i en form og med et indhold, der styrker overskueligheden over udbudsprocessen mest muligt. Målet er, at sætte ”det gode købmandsskab” i centrum, når det offentlige køber ind.

Udvalget skal i forbindelse med implementeringen søge at imødegå tvivl, som bestemmelserne i deres EU-retlige udformning kan give anledning til. I sine forslag til løsninger skal udvalget søge at forene hensynene til forenkling, fleksibilitet og klarhed samt foreslå en prioritering mellem disse hensyn, hvor det er nødvendigt.

Forslagets implementering afhænger af hvornår direktivet er endeligt vedtaget. Der vil herefter være en implementeringsfrist på 2 år efter direktivet er vedtaget.

Målet med en forenkling og modernisering af udbudsreglerne er at skabe de bedst mulige rammer for, at de offentlige indkøb kan foregå enkelt, effektivt og fleksibelt med lavest mulige transaktionsomkostninger for såvel ordregivere som leverandører. Det er også et mål at lette SMV’ers og grænseoverskridende tilbudsgiveres deltagelse i udbud af offentlige opgaver.

Forslaget er implementeret i 2016.

Udbudsloven blev vedtaget af Folketinget d. 19. november 2015 og trådte i kraft d. 1. januar 2016. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at en dansk udbudslov i sig selv skaber en større klarhed om, hvad reglerne indebærer, fordi en række af reglerne samles i en lov, og fordi lovbemærkningerne bidrager til at tydeliggøre forståelsen af reglerne bl.a. gennem brug af eksempler i overensstemmelse med dansk retstradition. Det gør det nemmere for ordregiverne at anvende loven i praksis og vil på flere områder medføre færre transaktionsomkostninger. Samtidig giver lovforslaget øget klarhed på en række konkrete punkter, blandt andet med hensyn til muligheden for ændring af kontrakter, hvor lovforslaget kodificerer og præciserer retspraksis på området, og giver mulighed for imødegåelse af uforudsete omstændigheder, der nødvendiggør en tilpasning af en offentlig kontrakt under dens løbetid. Endvidere introducerede udbudsloven bl.a. bedre adgang til fleksible udbudsprocedurer, hvor de foreløbige konklusioner fra Status for Offentlig Konkurrence viser, at danske ordgivere har taget vel imod de fleksible udbudsprocedurer. Sammenlignet med andre EU-lande samlet set anvender danske ordregivere oftere de fleksible udbudsprocedurer i 2016. Således udbydes op imod 8 pct. af de EU-udbud, der gennemføres I Danmark, efter én af de fleksible udbudsprocedurer. Det samme gør sig gældende for 2,4 pct. på tværs af EU-landene.1 Endelig er brug af ESPD’et gjort obligatorisk med udbudsloven.

Det fremgår af udbudslovens almindelige bemærkninger, at loven vil medføre administrative lettelser for virksomheder, hvad angår ophævelse af annonceringskravet for udbud mellem 0,5 mio. kr. og EU’s tærskelværdier, ændrede dokumentationskrav ved bedømmelse af egnethed samt indførelse af obligatoriske e-udbud. Dette annonceringskrav er således ophævet for udbud, der ikke har grænseoverskridende interesse. I stedet skal en ordregiver sikre og dokumentere, at købet foregår på markedsmæssige vilkår. Det forventes, at denne ændring vil medføre en reduktion af transaktionsomkostningerne.

Det var forventet, at de samlede lettelser ville udgøre i alt ca. 70 mio. kr. årligt. Idet det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD) nu er taget i anvendelse, har det været muligt at foretage en måling af de faktiske konsekvenser. Ernst & Young har for Erhvervsstyrelsen udarbejdet en måling af de administrative konsekvenser ved ESPD’et, hvilket har vist, at de samlede administrative lettelser af indførelsen af ESPD’et til dokumentation af egnethed anløber 89,5 mio. kr. på samfundsniveau årligt.