Overimplementering af købelovsdirektivet - danske forbrugere kan klage lang tid efter, de opdager en mangel

Nuværende problem

Købelovsdirektivet 1999/44 EU giver medlemsstaterne lov til at bestemme, at forbrugeren mister sin reklamationsret, hvis denne ikke reklamerer senest to måneder efter, han har opdaget en mangel ved varen. Danmark har ikke benyttet sig af denne mulighed, men har i stedet skrevet i loven, at en reklamation, der er fremsat senest 2 måneder efter, at forbrugeren har opdaget fejlen, altid er rettidig.

Dernæst skal forbrugeren også have reklameret inden for rimelig tid, men det begreb er over de seneste år skredet fra at være ca. 3 måneder, efter de har opdaget manglen, til i nogle tilfælde at være i nærheden af et år.

Konsekvensen for sælgeren af de sene reklamationer er ofte:
- Danske virksomheder, der sælger varer til forbrugere, kommer til at behandle flere klager end deres udenlandske konkurrenter. Det betyder, at de skal bruge administrativ tid på at tage stilling til reklamationer, de ikke have behøvet at forholde sig til, hvis direktivet var implementeret efter ordlyden.
- Dette får negative økonomiske konsekvenser, idet danske sælgere bliver forpligtet til opfylde krav, som deres udenlandske konkurrenter kan afvise, fordi reklamationen er fremsat for sent.
- Sene reklamationer er også mere byrdefulde fordi sælgerne risikerer at skulle bruge reservedele som er svære eller umulige at få fat i pga. det fremskredne tidspunkt.
- At den 2-årige forældelse ift. grossisten er indtrådt, så sælger ikke kan få regres og blive kompenseret af producenten for den mangelfulde vare (i henhold til lovgivningen er producenten kun forpligtet til at kompensere forhandleren for en mangelfuld vare de første 12 måneder).
- At varen er udgået, så sælger ikke kan afværge forbrugerens krav ved ombytte denne og derfor bliver forpligtet til at betale hele købesummen tilbage, hvilket er langt dyrere.
- At reservedele ikke længere kan fremskaffes, så sælger kan afværge forbrugerens krav ved at reparere varen og derfor bliver forpligtet til at betale købesummen tilbage.

I forhold til deres udenlandske konkurrenter får danske detailhandlere således en tung byrde ved, at det ikke kræves, at forbrugerne reagerer og klager i rimelig hurtig tid efter, de har opdaget manglen.

I sidste ende ender regningen for forhandlernes tab formentlig hos kollektivet af forbrugere i form af højere priser, hvilket så ikke er rimeligt for de, der på ordentlig vis prøver at løse problemerne med det samme.

Berørte virksomheder    

Alle, der sælger varer til forbrugere både online og offline.             

Forslag 

At reklamationsfristen begrænses maksimalt ved lov, f.eks. til 3 måneder efter at fejlen opdages, som retspraksis var indtil omkring 1990.

At reklamationsfristen ikke regnes fra, hvornår forbrugeren opdagede fejlen, hvilket sælgeren næsten aldrig kan bevise, men fra det tidspunkt, hvor forbrugeren havde eller sandsynligvis burde have opdaget fejlen.

At forbrugeren i lighed med køberetten i mange lande vi sammenligner os med ikke får den oprindelige købesum tilbage, men må skal betale for nytten af at have haft produktet. Ellers opnår forbruger en berigelse – for eksempel ved elektronik, hvor priserne falder hastigt. Og det frister til klager at man kan få en berigelse ved f.eks. at kunne bruge tilbagebetaling for en fjernskærm til at købe to af samme slags eller en, der er dobbelt så stor.

Forslaget gennemføres ikke.

Regeringen har ikke aktuelt planer om at foretage ændringer af købelovens bestemmelser om reklamationsfristerne i forbrugerkøb.

Det skyldes, at der aktuelt forhandles et forslag fremsat af Kommissionen den 11. oktober 2011 om en fælles europæisk købelov. Hvis forslaget vedtages i en eller anden udformning, vil det formentliggive anledning til at foretage en større, mere samlet gennemgang af de gældende regler om køb, hvilket også vil forventes at omfatte købelovens regler om forbrugerkøb, herunderreklamationsfristens længde i forbrugerkøb.

Forslaget om en fælles europæisk købelov forventes tidligst færdigbehandlet omkring årsskiftet 2014/2015. Regeringen vil herefter orientere Virksomhedsforum om eventuel igangsættelse af en samlet gennemgang af de danske regler om køb.