Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.
Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.
Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.
Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.
X
Problematikkerne
omkring Lov om Pakkerejser fra 1993 skyldes i væsentlig grad, at der i Danmark findes
tradition for at hæve forbrugerbeskyttelsen, så denne ofte strækker sig væsentligt
længere end den tilsvarende beskyttelse hos vores Europæiske naboer. Dette forhold
medfører, at der definitionsmæssigt såvel som rent materielt er store forskelle i
den danske implementering af Pakkerejsedirektivet i forhold til andre europæiske lande.
Solidarisk hæftelse:
Pakkerejsedirektivet indeholder ligeledes en ansvarsfordeling
mellem arrangører og formidlere af arrangørers produkter (rejser). Implementeringen
i Danmark er foretaget således, at der foreligger en solidarisk hæftelse for arrangøren
og formidleren, således at formidlere reelt set bliver direkte ansvarlige for et produkt
og de underleverandører, som arrangøren måtte have kontraheret med.
Denne
fordeling er umiddelbart ud fra et forbrugerbeskyttelseshensyn en optimal ordning,
da forbrugeren altid vil kunne rette sit krav mod enten arrangør eller formidler,
alt efter dennes forgodtbefindende.
Denne solidariske hæftelse minimerer
dog også incitamentet til at stifte den form for formidlere, der ses i resten af Europa,
nærmere det såkaldte ”high street agency” (retailer), der udbyder pakkerejser
fra flere forskellige arrangører. Disse formidlere er med til at øge konkurrencen
på markedet, da de konkurrerende arrangører vil være i direkte konkurrence hos eventuelle
formidlere af deres produkter.
Ved
implementeringen af det reviderede Pakkerejsedirektiv, bør det alene være arrangøren
af en pakkerejse, der hæfter for den korrekte leverance af pakkerejsen, da det kun
er den, der har mulighed for at foretage korrekt afhjælpning. High street formidlere
skal ligesom i andre EU-lande undtages fra definitionen af formidler, så den administrative
byrde, ved at skulle indgå i den solidariske hæftelse fjernes, og der dermed bliver
større tilskyndelse til at etablere sig som high street formidler.
Det
findes ikke proportionelt at en formidler skal hæfte for et produkt, hvor denne ikke
har kontraheret med de forskellige underleverandører og ej heller forestår selve leverancen.
Såfremt der sker en opdeling af hæftelsen overfor forbrugeren vil en direkte konsekvens
være, at der vil skabes en øget konkurrence på markedet for rejseydelser. Der vil
ikke være en mærkbar negativ konsekvens for forbrugerne, da arrangøren stadig vil
skulle registreres hos Rejsegarantifonden eller er dækket af en privat forsikringsordning,
der som minimum yder den samme beskyttelse hos forbrugeren.
Pakkerejsedirektivet: Direktiv 90/314/EØF
Forslaget gennemføres ikke.
Regeringen bemærker indledningsvis, at pakkerejse-
direktivet overlader det til medlemsstaterne at afgøre, om arrangøren, formidleren
eller eventuelt begge skal hæfte overfor kunden for aftalens opfyldelse, jf. artikel
5, stk. 1.
Ved den danske implementering blev det valgt, at kunden skal
kunne rette sit økonomiske krav mod enten arrangøren eller formidleren. Baggrunden
herfor var, at man ønskede at give kunden den bedst mulige beskyttelse. Dette er fortsat
regeringens ønske, og forslaget gennemføres derfor ikke.