Pakkerejsedirektivet: Solidarisk hæftelse

Nuværende problem       

Problematikkerne omkring Lov om Pakkerejser fra 1993 skyldes i væsentlig grad, at der i Danmark findes tradition for at hæve forbrugerbeskyttelsen, så denne ofte strækker sig væsentligt længere end den tilsvarende beskyttelse hos vores Europæiske naboer. Dette forhold medfører, at der definitionsmæssigt såvel som rent materielt er store forskelle i den danske implementering af Pakkerejsedirektivet i forhold til andre europæiske lande.

Solidarisk hæftelse:
Pakkerejsedirektivet indeholder ligeledes en ansvarsfordeling mellem arrangører og formidlere af arrangørers produkter (rejser). Implementeringen i Danmark er foretaget således, at der foreligger en solidarisk hæftelse for arrangøren og formidleren, således at formidlere reelt set bliver direkte ansvarlige for et produkt og de underleverandører, som arrangøren måtte have kontraheret med.

Denne fordeling er umiddelbart ud fra et forbrugerbeskyttelseshensyn en optimal ordning, da forbrugeren altid vil kunne rette sit krav mod enten arrangør eller formidler, alt efter dennes forgodtbefindende.

Denne solidariske hæftelse minimerer dog også incitamentet til at stifte den form for formidlere, der ses i resten af Europa, nærmere det såkaldte ”high street agency” (retailer), der udbyder pakkerejser fra flere forskellige arrangører. Disse formidlere er med til at øge konkurrencen på markedet, da de konkurrerende arrangører vil være i direkte konkurrence hos eventuelle formidlere af deres produkter.

Forslag                               

Ved implementeringen af det reviderede Pakkerejsedirektiv, bør det alene være arrangøren af en pakkerejse, der hæfter for den korrekte leverance af pakkerejsen, da det kun er den, der har mulighed for at foretage korrekt afhjælpning. High street formidlere skal ligesom i andre EU-lande undtages fra definitionen af formidler, så den administrative byrde, ved at skulle indgå i den solidariske hæftelse fjernes, og der dermed bliver større tilskyndelse til at etablere sig som high street formidler.

Det findes ikke proportionelt at en formidler skal hæfte for et produkt, hvor denne ikke har kontraheret med de forskellige underleverandører og ej heller forestår selve leverancen. Såfremt der sker en opdeling af hæftelsen overfor forbrugeren vil en direkte konsekvens være, at der vil skabes en øget konkurrence på markedet for rejseydelser. Der vil ikke være en mærkbar negativ konsekvens for forbrugerne, da arrangøren stadig vil skulle registreres hos Rejsegarantifonden eller er dækket af en privat forsikringsordning, der som minimum yder den samme beskyttelse hos forbrugeren.

Yderligere oplysninger:

Pakkerejsedirektivet: Direktiv 90/314/EØF

Forslaget gennemføres ikke.

Regeringen bemærker indledningsvis, at pakkerejse- direktivet overlader det til medlemsstaterne at afgøre, om arrangøren, formidleren eller eventuelt begge skal hæfte overfor kunden for aftalens opfyldelse, jf. artikel 5, stk. 1.

Ved den danske implementering blev det valgt, at kunden skal kunne rette sit økonomiske krav mod enten arrangøren eller formidleren. Baggrunden herfor var, at man ønskede at give kunden den bedst mulige beskyttelse. Dette er fortsat regeringens ønske, og forslaget gennemføres derfor ikke.