Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.
Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.
Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.
Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.
X
Arealkravene til økologiske hønsegårde er i praksis større i Danmark end i Sverige,
Tyskland og Holland.
I Danmark stilles krav om en lang genvækstperiode (tomgangsperiode) mellem to fjerkræhold,
hvilket betyder, at producenterne skal have mere land til rådighed for at sikre en
kontinuerlig produktion. Danmark kunne principielt have samme krav som de førnævnte
lande. Medlemslandene bemyndiges via KFO 889/2008 artikel 23 stk. 5, til at fastsætte
tomgangsperiodens længde. De danske regler fremgår af bekendtgørelse nr. 716 af 27/06/2012,§22.
Danske og udenlandske økologiske produkter findes parallelt på økologi-markedet. De
danske regler på området gør det meget dyrere og mere pladskrævende at producere æg
i Danmark end i udlandet. Reglen giver således anledning til en unødig forskelsbehandling,
der giver de udenlandske producenter en konkurrencefordel i forhold til de danske
producenter. Konsekvensen for forbrugerne er, at de står over umiddelbart lignende
produkter, der er produceret under forskellige vilkår.
Som eksempler på administrative konsekvenser, så skal der tilsidesættes ekstra hektar
til de danske hønsegårde. Det indebærer merudgifter, og samtidig udfordres arronderingen
(omgivelseskrav). Des større arealkrav, des besværligere er det at finde et egnet
sted til stald og udearealer. Konsekvensen af dette kan blive, at husene ikke kan
bygges i de ønskede størrelser. Og des større arealkrav, des mindre kan de enkelte
huse etableres (dette forstærkes yderligere af begrænsninger på hønsegårdens længde).
Når der skal etableres nye bedrifter skal disse have en miljøgodkendelse. Pga. de
store arealkrav vil nye bedrifter typisk skulle placeres i ”åbent land”.
Hermed kan der forekomme særlige krav til f.eks. farvevalg og udformning af bygninger.
Disse administrative krav kan således påføre ekstra omkostninger for producenterne.
Kravene kan evt. tænkes at være fastsat af hensyn til kvalitet mv. Da kravene ikke
svarer til de generelle krav på markedet – og da konkurrerende produkter med
lavere krav sælges parallelt – indebærer overimplementeringen imidlertid snarere
uigennemsigtighed for forbrugeren og diskriminering af danske produkter.
Ægproducenter
En lempeligere fortolkning af reglerne vil bringe den danske praksis på niveau med praksis i andre EU-lande.
Forslaget gennemføres ikke.
Det er korrekt, at andre EU-lande har en lempeligere fortolkning af reglerne.
Regeringen har på den baggrund bedt Kommissionen om deres stillingtagen til, hvordan
kravet skal fortolkes. Regeringen har ikke fået en formel tilkendegivelse vedrørende
dette fra Kommissionen og forventer ikke at få en sådan, inden EU-forhandlinger om
de fælles fjerkræregler påbegyndes. Forhandlingerne forventes påbegyndt i begyndelsen
af 2014. Den danske fortolkning er dog uformelt blevet bakket op af Kommissionen og
af Kommissionens ekspertgruppe (EGTOP), som har udarbejdet en rapport med anbefalinger
til de nye fjerkræregler.
Regeringen forventer på den baggrund, at der i løbet af 2014 vil komme en afklaring
af, hvordan reglerne på området skal fortolkes. Regeringen forventer, at udfaldet
bliver, at reglerne skal fortolkes, som vi gør i Danmark.