Regler for anvendelse af gødning

Nuværende problem

De danske regler på gødningsområdet har til dels ophæng i EU’s nitratdirektiv, 91/696/EØF.

Landbrug & Fødevarer finder, at kravene vedrørende efterafgrøder, reduceret kvælstofnorm under økonomisk optimum osv., går langt videre end i andre lande.

Formålet med Nitratdirektivet er at beskytte vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget. Direktivet er et minimumsdirektiv, hvilket indebærer, at medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte strengere krav end krævet i direktivet.

I følge direktivet skal medlemsstaterne:
- Udpege sårbare områder
- Udarbejde kodeks for godt landmandskab
- Udarbejde handlingsprogrammer for de udpegede sårbare zoner

Den for landbruget væsentligste implementering af Nitratdirektivet i Danmark er sket via gødskningslovgivningen, hvor der stilles krav til kvælstoftildeling, krav til udnyttelse af husdyrgødning, efterafgrødekrav, krav til dyrkningsfrie perioder mm.

- I Danmark er såvel den tilladte mængde af tilført husdyrgødning som det tidsrum, der må udbringes husdyrgødning i, mere restriktive end i de andre lande.

- Kravet til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning er 15-20 procentenheder højere i Danmark end i de andre lande. I flere lande er der, som i Danmark, lagt et loft over tilførsel af kvælstof i husdyr- og handelsgødning, men loftet (normen) er betydeligt lavere i Danmark end i de andre lande.

- Kun i Danmark og i Holland er der krav om efterafgrøder.

De mere restriktive regler indebærer, at danske bedrifter møder flere administrative krav og mindre fleksible handlemuligheder, end det er tilfældet i andre lande.

Eksempelvis er det et udelukkende dansk krav, at der kun må gødskes med 10 % under økonomisk optimum. Det er en del af de regler som man i Danmark har gennemført som led i opfyldelse af Nitratdirektivet. Videncentret for Landbrug har beregnet, at det koster dansk landbrug 3,3 mia. kr. at undergødske. Reguleringen af tidsrummet, der må udbringes husdyrgødning, samt kravet om at der skal dyrkes efterafgrøder, er tilsvarende udtryk for manglende fleksibilitet i reguleringen af landmændenes tilrettelæggelse af hensigtsmæssig og miljømæssig forsvarlig drift.

Berørte virksomheder

Landbruget

Forslag

Bring de danske regler på niveau med EU-reglerne. Dette kan evt. ske via en mere målrettet regulering, der er afpasset de enkelte områders sårbarhed. Dermed vil produktionen kunne øges på en række arealer uden yderligere belastning af miljøet.

Forslaget gennemføres

De danske gødningsregler er en udmøntning af nitratdirektivet og den danske nitrathandlingsplan. Gødningsreglerne er implementeret i både husdyrgødningsbekendtgørelsen og i gødskningsbekendtgørelsen, som er udstedt med baggrund i gødskningsloven.

Den danske nitrathandlingsplan udgør en samlet implementering af nitratdirektivet i Danmark. Derfor skal reglerne ses i en indbyrdes sammenhæng. Det betyder også, at ændring af de enkelte bestemmelser kan få betydning for den øvrige implementering af direktivet, og vil skulle indgå i en fremadrettet samlet revision af den danske nitrathandlingsplan. Den gældende nitrathandlingsplan gælder for perioden 2008-2015.

I forbindelse med Vækstplan for Fødevarer og den efterfølgende politiske aftale (april 2014) blev det besluttet at gennemføre et vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærjordbruget, hvor reguleringen i Danmark sammenlignes med en række andre medlemsstater i EU. Vækst- og nabotjekket er fortsat under udarbejdelse og vil indeholde en nærmere sammenligning af de konkrete gødningsbestemmelser i de omfattede medlemsstater.

Regeringens kommende fødevare- og landbrugspakke er en del af regeringsgrundlaget fra juni 2015 og skal give fødevare- og landbrugssektoren bedre muligheder for at øge råvaregrundlaget og eksporten og dermed skabe mere vækst og beskæftigelse i hele Danmark – i samspil med natur og miljø. En revision af gødskningsreglerne vil være et centralt element i pakken. Det kan i den forbindelse nævnes, at der den 24. september 2015 blev udsendt et lovforslag i ekstern høring, der giver ministeren bemyndigelse til at iværksætte en gradvis udfasning af de reducerede gødskningsnormer.

Forslaget er implementeret i 2016.

Dele af fødevare- og landbrugspakkens initiativer igangsættes straks med virkning allerede fra 2016. Blandt andet er de reducerede gødningsnormer blevet udfaset over to omgange. Med vedtagelsen af gødningsbekendtgørelsen for planperiode 2015/2016 blev 2/3 af de reducerede gødningsnormer udfaset, og med den nyeste gødningsbekendtgørelse for planperiode 2016/2017 udfases den resterende 1/3. Således kan landbruget nu gødske op til økonomisk optimum.

Andre dele af pakken iværksættes i takt med, at der indhentes ny viden om kvælstofomsætningen i jord og vand, mens andre initiativer gennemføres i 2017 og årene derefter.

Der udestår en endelig beslutning om, hvordan målrettet miljøregulering af landbruget skal gennemføres. En målrettet miljøregulering forventes indfaset fra planperiode 2018/2019.

Forslaget forventes at gælde for samtlige jordbrugsvirksomheder underlagt lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Udfasningen af de reducerede gødningsnormer er af Københavns Universitet opgjort til at give erhvervet en samlet årlig lempelse på 1.268-1.779 mio. kr. Heraf udgør lempelsen i 2016/2017 110-238 mio. kr.

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 kan ses på Retsinformation via dette link.

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017 kan ses på Retsinformation via dette link.