Spring navigation over
Indhold start

Brug af forskellige udbudsformer

Dato18.03.2013

Status: Gennemføres delvist
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Udbudsformen offentligt udbud er den mest anvendte udbudsform, også ved køb af mindre opgaver under EU’s tærskelværdier. Denne udbudsform fører i tilfælde, hvor der er tale om markeder med mange leverandører eller opgaver af kompleks karakter, til store transaktionsomkostninger. Udbudsformer med prækvalifikation, hvor kun de prækvalificerede skal afgive det ofte store tilbudsmateriale er i disse situationer at foretrække.

Case: Statslig myndighed udbyder analyseopgave.

I 2010 har en statslig myndighed udbudt en analyseopgave til en maksimal pris på 500.000 kr. Et tilbud til 150.000 kr. blev valgt. 25 konsulentvirksomheder bød på opgaven, og det gennemsnitlige tidsforbrug til at byde på opgaven vurderes at være 40 timer pr. bydende. De samlede udgifter for de bydende vurderes derfor at ligge på omkring 1 mio. kr. Hertil kommer ordregiverens ressourcer i forbindelse med at vurdere de mange indkomne ansøgninger. De samlede samfundsøkonomiske udgifter alene i forbindelse med at byde på opgaven overstiger dermed langt opgavens omfang.

Berørte virksomheder

Alle, der arbejder for og giver tilbud til den offentlige sektor men for mindre og mellemstore virksomheder vejer ressourceforbruget relativt set tungere.

Forslag

Der er brug for et større kendskab til de forskellige markeder og for at forskellige udbudsformer tages i anvendelse, som passer til markederne. Der er brug for øget vejledning til gennemførsel af markedsafdækning, samt vejledning til de offentlige indkøbere om at bruge EU’s udbudsformer, som er tilpasset markederne. Herunder er der brug for en særlig vejledningsindsats ift. at sikre anvendelse af udbudsformen begrænset udbud mere, når der er tale om indkøb af komplekse ydelser som for eksempel videnrådgivning, der kræver tunge beskrivelser i tilbuddet.

En vejledning bør udformes på en håndgribelig og praktisk måde. Det vil sige ikke en masse tekst, men med brug af forklarende og intuitive figurer. Et eksempel på en sådan let tilgængelig vejledning kan være anvendelsen af et skema med ”trafiklys” til at fremme det generelle overblik. Se eksempel i DI's publikation ”Offentligt indkøb af videnrådgivning” på side 6. Figur 1.

Alternativt kan et såkaldt beslutningstræ også have en letforståelig effekt. Herved vil læserens situation kunne afspejles i valgmuligheder mellem forskellige udbudsformer samtidig med, at de guides igennem beslutningsprocessen

Forslaget gennemføres delvist.

Det indgår i regeringens planer at komme med et initiativ, der har til formål at understøtte offentlige myndigheders gennemførsel af markedsundersøgelser i forbindelse med udbud. Regeringen forventer derfor at efterkomme dette forslag fra Virksomhedsforum. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår forslaget implementeres.

For så vidt angår forslaget om vejledning til offentlige indkøbere om hvilke udbudsformer, der bør anvendes hvornår, løftes opgaven allerede i dag. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vejleder løbende offentlige myndigheder i de forskellige udbudsformers indhold og anvendelsesområde i forbindelse med styrelsens generelle vejledningsindsats på udbudsområdet. I den forbindelse lægger styrelsen vægt på, at offentlige ordregivere i hvert enkelt udbud overvejer, hvilken udbudsprocedure, der vil give det bedste resultat. I forbindelse med denne beslutning bør ordregiverens fokus være på, hvordan der opnås et effektivt resultat, herunder hvordan der bedst opnås effektiv konkurrence om opgaven, og hvordan transaktionsomkostningerne i forbindelse med udbuddet reduceres mest muligt for både ordregiver og tilbudsgiver.

Regeringens kommende strategi for intelligent offentligt indkøb skal netop sætte fokus på, hvordan offentlige indkøb indrettes på en måde, der sikrer effektive resultater. Strategien vil også reflektere overvejelser om anvendelse af udbudsformer.

Det bør være en konkret afvejning, om en given opgave egner sig bedst til begrænset udbud. Fordelen ved begrænset udbud er, at transaktionsomkostningerne i udbuddet reduceres. I nogle situationer kan anvendelse af begrænset udbud imidlertid medføre, at konkurrencen om opgaven ikke er så stærk, som den kunne være, hvis et bredere felt af virksomheder kunne afgive tilbud. Konsekvensen heraf vil kunne være, at den offentlige opgave ikke løses så effektivt som muligt.

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at det er centralt, at de enkelte ordregivende myndigheder vurderer, hvilken udbudsform et konkret udbud egner sig til. Styrelsen mener derfor ikke, at det er hensigtsmæssigt at udarbejde vejledning med det sigte at øge anvendelsen af begrænset udbud. Det bemærkes i øvrigt, at udbudsformen begrænset udbud er forholdsvis udbredt. En undersøgelse af de udbud, der er offentliggjort siden april 2012, viser, at cirka en tredjedel af udbuddene er gennemført som begrænset udbud.

Målet med vejledningen til gennemførsel af markedsafdækning er, at virksomheder oplever, at der i mere udstrakt grad gennemføres markedsafdækningen i forbindelse med udbud, samt at disse markedsafdækninger forbedrer udbudsprocessen og indholdet i udbudsmaterialet.

Målet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens løbende vejledning om anvendelse af udbudsformer er, at de enkelte offentlige ordregivere kan vurdere, hvilken udbudsform, der vil give det bedste resultat for både ordregiver og tilbudsgivere i forbindelse med en konkret opgave.

Forslaget er implementeret i 2016.

Udbudsloven blev vedtaget af Folketinget d. 19. november 2015 og trådte i kraft d. 1. januar 2016.

Udbudsloven gør valg af procedureform fleksibelt ved blandt andet at udvide adgangen til at anvende udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog. Dermed giver det mulighed for mere dialog og samarbejde med henblik på at finde de bedste og mest effektive løsninger. Procedureformen for begge udbudsformer er også mere detaljeret beskrevet i udbudsloven i forhold til tidligere og har bl.a. til hensigt at reducere transaktionsomkostningerne.

Udbudsloven indfører også en ny procedure, hvor udvikling af en løsning med efterfølgende anskaffelse af den udviklede løsning er tænkt sammen i ét samlet udbud. Procedureformen hedder innovationspartnerskab, og formålet er at give ordregiver bedre mulighed for at købe innovative varer og tjenesteydelser samt reducere transaktionsomkostningerne.

Det fremgår af udbudslovens almindelige bemærkninger, at loven vil medføre administrative lettelser for virksomheder, hvad angår ophævelse af annonceringskravet for udbud mellem 0,5 mio. kr. og EU’s tærskelværdier, ændrede dokumentationskrav ved bedømmelse af egnethed samt indførelse af obligatoriske e-udbud. Dette annonceringskrav er således ophævet for udbud, der ikke har grænseoverskridende interesse. I stedet skal en ordregiver sikre og dokumentere, at købet foregår på markedsmæssige vilkår. Det forventes, at denne ændring vil medføre en reduktion af transaktionsomkostningerne.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i forlængelse af udbudslovens vedtagelse og med afsæt i udbudslovsudvalgets prioriterede liste over vejledninger, igangsat en omfattende vejledningsindsats.