Spring navigation over
Indhold start

VVM-direktivet

Dato18.03.2013

Status: Gennemføres delvist
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Landbrug & Fødevarer er af den opfattelse, at VVM-direktivet (85/337/EØF) er overimplementeret.

Problemstillingen vedrører spørgsmålet om, hvornår en udvidelse af et husdyrbrug udløser et krav om VVM (vurdering af virkninger på miljøet), dvs. en vurdering af anlæggets virkning på miljøet.

I Danmark er direktivet indarbejdet ved husdyrgodkendelsesloven (LBK nr. 1486 af 04/12/2009) og indgår endvidere som en forudsætning ved brug af anmeldeordningen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bek. nr. 1036 af 05/11/2012). Direktivet fortolkes i Danmark således, at en udvidelse af et husdyrbrug med eksempelvis 10 grise medfører et krav om VVM.

Miljøstyrelsen tolker VVM-direktivet mere vidtgående end nødvendigt i henhold til VVM-direktivets projektbegreb. To præjudicielle afgørelser fra EU-Domstolen (sag C-275/09 og sag C-121/11) fastslår, at tilladelser til virksomheder i drift alene skal underlægges VVM-reglerne, når tilladelsen angår ændringer af områdets eller anlæggets fysiske karakteristika.

Dansk fortolkning er, at en anmeldt udvidelse efter § 19 f i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen indebærer krav om en VVM. Det betyder, at man sammenligner miljøbelastningen før anmeldt udvidelse af besætningen og efter anmeldt udvidelse af besætningen. Det forhold at miljøbelastningen både før og efter udvidelsen er mindre end, hvad kommunen oprindeligt havde givet tilladelse/ godkendelse til, inddrages ikke i vurderingen. Dvs. hvis produktionen fx øges med et enkelt kg slagtesvin, da udløses krav om ny, samlet VVM. Landbrug & Fødevarer mener, at der skal tages udgangspunkt i produktionstilladelsen, så det det først kan komme på tale at foretage en ny, samlet VVM, hvis miljøbelastningen i forbindelse med udvidelsen overstiger, hvad der oprindeligt er givet tilladelse til.

Det skal bemærkes, at der ved anmeldelse efter § 19 f ikke er tale om et projekt i VVM-direktivets forstand, idet både staldanlæg og antal stipladser er uændret. Et projekt i VVM-direktivets forstand vil efter Landbrug & Fødevarers opfattelse kræve ændringer/ udvidelser i bygningskonstruktioner, nyopførelse af staldanlæg e.l. Det forhold at produktionen udvides men at der ikke sker ændringer i produktionsanlægget samtidig med, at miljøbelastningen holdes under, hvad godkendelserne tillader, kan ikke udløse krav om en VVM. Landbrug & Fødevarer mener derfor, at projektbegrebet bliver fortolket særdeles vidtgående af miljøministeriet. Den vidtgående danske fortolkning giver store administrative og økonomiske belastninger, da en VVM er meget administrativ tung og tidskrævende. Herudover knytter der sig nogle meget restriktive vilkår til den etablerede praksis i forbindelse med udbringning af husdyrgødning.

Det betyder, at mange landmænd ikke kan bruge anmeldeordningen.

Til sammenligning, så foreskriver VVM-direktivet, at der eksempelvis skal gennemføres en VVM-redegørelse ved etablering af en ny lufthavn eller jernbane. Efterfølgende sker der ikke en VVM-vurdering eller VVM-redegørelse hver gang en lufthavn ændrer sine flyplaner, eller der ændres i køreplanen på en jernbanelinje. Her er det selve miljøgodkendelsen, som skal håndtere og rumme ændringer som følge af stigende eller faldende fly eller togtrafik.

Den danske fortolkning af VVM-reglerne medfører således, at langt flere husdyrbrug og virksomheder end påkrævet skal igennem en VVM-procedure, hvilket er både administrativt tungt og tager meget lang tid, og kan gøre udvidelser meget problematiske. Det hæmmer vækst og dynamik, og kan virke konkurrenceforvridende ift. udenlandske virksomheder og landbrug.

Berørte virksomheder

Landbrug og virksomheder.

Forslag

Bring de danske regler på niveau med EU-reglerne.

Besvaret i februar 2017

Forslaget gennemføres delvist.

Virksomhedsforum foreslår at bringe de danske regler for miljøgodkendelse af husdyrbrug på niveau med EU-reglerne i VVM-direktivet. Specifikt, at udvidelser efter husdyrlovens § 19 f ikke bør medføre krav om miljøgodkendelse.

Regeringen (Venstre), Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance besluttede med Fødevare- og Landbrugspakken af 22. december 2015, at der skal udarbejdes en ny husdyrregulering, som skal træde i kraft i sommeren 2017. Lovforslaget til implementering heraf forventes fremsat i efteråret 2016.

Det fremgår af aftalens punkt 2.8, Ny husdyrregulering, at der fremadrettet skal reguleres på baggrund af det tilladte maksimale produktionsareal (stipladser). Dette vil gøre godkendelserne mere fleksible for producenten og vil bl.a. betyde, at ændring i antal producerede dyr eller forskydning af vægtintervaller, ikke vil medføre et krav om fornyet miljøgodkendelse.

I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget om ny husdyrregulering er der fokus på en korrekt implementering af EU-direktiverne, herunder VVM-direktivet, og det sikres, at der vil blive gennemført en direktivnær implementering.

Med det kommende lovforslag om ny husdyrregulering ændres den gældende lovs godkendelses- og tilladelsesordning. Med lovforslaget skilles anlæg og arealer ad, forstået på den måde, at regulering af anvendelsen af husdyrgødning mv. på arealerne udskilles fra de konkrete tilladelser og godkendelser og overgår til generel regulering. Samtidig vil anlægsgodkendelsen blive ændret, så den fremadrettet vil blive givet på grundlag af produktionsarealet i staldene m.v. og ikke antallet af dyr.

Med disse ændringer sikres det, at den enkelte husdyrproducent fremover får den efterspurgte fleksibilitet til at udvide sin produktion inden for de eksisterende rammer uden anmeldelse eller tillægsgodkendelse. Dette forudsætter dog, at landmanden har fået en tilladelse eller godkendelse efter de nye regler. Miljø- og Fødevareministeriet overvejer i øjeblikket, i hvilket omfang regler svarende til den gældende anmeldeordning i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 32 bør videreføres.

Det bemærkes, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke er enig i Virksomhedsforums fortolkning af EU-retten, og i relation til produktionsudvidelser bør tillige habitatdirektivet inddrages.

Forslaget er implementeret i 2017.

Ændringer til implementering af forslaget er foretaget via Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (lov om ny husdyrregulering) samt tilhørende bekendtgørelser, som trådte i kraft 1. august 2017.

Virksomhedsforum foreslår at bringe de danske regler for miljøgodkendelse af husdyrbrug på niveau med EU-reglerne i VVM-direktivet. Specifikt, at udvidelser efter husdyrlovens § 19 f, ikke bør medføre krav om miljøgodkendelse.

Regeringen (Venstre), Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance besluttede med Fødevare- og Landbrugspakken af 22. december 2015, at der skal udarbejdes en ny husdyrregulering, som skulle træde i kraft i sommeren 2017.

Det fremgår af aftalens punkt 2.8, Ny husdyrregulering, at der fremadrettet skal reguleres på baggrund af det tilladte maksimale produktionsareal (stipladser). Dette vil gøre godkendelserne mere fleksible for producenten og vil bl.a. betyde, at ændring i antal producerede dyr eller forskydning af vægtintervaller ikke vil medføre et krav om fornyet miljøgodkendelse.

I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget om ny husdyrregulering var der fokus på en korrekt implementering af EU-direktiverne, herunder VVM-direktivet, og der er sikret en direktivnær implementering.

Med loven om ny husdyrregulering er den gældende lovs godkendelses- og tilladelsesordning ændret. Med loven er reguleringen af anlæg og arealer skilt ad, forstået på den måde, at regulering af anvendelsen af husdyrgødning mv. på arealerne er udskilt fra de konkrete tilladelser og godkendelser og overgået til generel regulering. Samtidig er anlægsgodkendelsen ændret, så den gives på grundlag af produktionsarealet i staldene m.v. og ikke antallet af dyr.

Med disse ændringer sikres, at den enkelte husdyrproducent fremover får den efterspurgte fleksibilitet til at udvide sin produktion inden for de eksisterende rammer uden anmeldelse eller tillægsgodkendelse. Dette forudsætter dog, at landmanden får en tilladelse eller godkendelse efter de nye regler.

Det bemærkes, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke er enig i Virksomhedsforums fortolkning af EU-retten, og i relation til produktionsudvidelser bør tillige habitatdirektivet inddrages.