Industrielle drivhusgasser (F-gasser) - dansk overimplementering

Nuværende problem

Forordning nr. 842/2006 om visse fluorholdige drivhusgasser (F-gasforordningen) blev vedtaget 17. maj 2006. Kommissionen har 7. november 2012 fremsat forslag til modernisering af Forordningen. EU reglerne drejer sig hovedsageligt om indesluttet anvendelse og behandling af udtjente produkter og udstyr, der indeholder F-gasser.

De danske nationale særregler (bek. Nr. 552 af 02/07/2002) gør det generelt forbudt at anvende, importere og sælge de fluorholdige drivhusgasser. Der er visse undtagelser og dispensationsmuligheder. Stofferne er desuden pålagt afgift i Danmark.

I forbindelse med det nye forordningsforslag har Kommissionen overvejet, hvor langt man kan gå på EU-niveau. Vanskeligheden ved at afsætte alternative ”grønne” teknologier på markedet har dog afholdt Kommissionen fra at indføre krav svarende til det danske forbud. Kommissionen har vurderet, at en nedtrapningsordning vil være både miljømæssigt og konkurrenceevnemæssigt mere fordelagtig end forbud.

Produkter til eksport er ikke omfattet af det danske forbud. Det betyder, at danske virksomheder skal leve op til både Forordningens regler og den danske bekendtgørelse og evt. fremstille forskellige produkter til det danske marked og til og til eksport. Reglerne hæmmer samhandlen på Det Indre Marked og er desuden ret uoverskuelige med forskellige undtagelser og kriterier for dispensation.

Berørte virksomheder

F-gasser bruges til forskellige formål, f.eks. køling og luftkonditionering, skum, spraydåser, brandbeskyttelse og elektrisk udstyr. Kommissionen vurderer i forordet til forordningsforslag, at visse nystartede virksomheder samt mindre og mellemstore virksomheder i Danmark har formået at markedsføre alternative teknologier med held. Generelt er det dog DI’s opfattelse, at de supplerende danske særregler er en administrativ byrde for virksomhederne og ikke medfører konkurrencefordele.

Forslag

Ophæv de nationale danske særregler og søg indflydelse på EU-lovgivningen for at tilgodese danske innovationer på området.

Forslaget kan ikke umiddelbart gennemføres fuldt ud, da en fortsat reduktion i udledningerne af F-gasser giver et betydeligt bidrag til, at Danmark kan leve op til sine EU-reduktionsforpligtelser for udledning af drivhusgasser i de ikke-kvoteomfattede sektorer for perioden 2013-20.

De eksisterende danske regler bygger endvidere på en særlig undtagelse i EU-fordningen om F-gasser, som betyder at de ikke kan ændres uden godkendelse i EU.

Desuden er den gældende EU-forordning om F-gasser ved at blive revideret, og der lægges op til betydelige stramninger, som vil bringe EU-reglerne mere på linje med de danske regler. Den foreløbige vurdering er dog, at den reviderede EU-forordning ikke vil give samme reduktioner af danske F-gas emissioner i 2020 som den nuværende danske regulering.

Som udgangspunkt arbejdes der for, at de nye EU-regler kommer på linje med de danske regler. Regeringen har endnu ikke fastlagt detaljerne i den danske holdning.

Når den nye EU-forordning er vedtaget, vil Miljøministeriet vurdere, om de nationale danske regler kan tilpasses, således at byrderne for erhvervslivet bliver mindre samtidigt med, at den gunstige position for de dele af industrien, der har udviklet alternativer, ikke forringes, og at udledningerne fortsat falder.

Gennemførelsen afventer forløbet af forhandlingerne om en ny EU regulering. Disse forhandlinger forventes afsluttet i 2013. Eventuelle nye danske regler forventes ikke vedtaget før 2015.

Målet er, at de administrative byrder nedbringes i forbindelse med tilpasningen af de nye nationale regler efter revisionen af forordningen.

Den nye EU-forordning blev vedtaget i april 2014. Den indeholder stramninger, men supplerende nationale regler er fortsat nødvendige, bl.a. fordi en fortsat reduktion i udledningerne af F-gasser giver et betydeligt bidrag til, at Danmark kan leve op til sine EU-reduktionsforpligtelser for udledning af drivhusgasser i de ikke-kvoteomfattede sektorer for perioden 2013-20.

Miljøstyrelsen gennemførte i 2014/2015 samfunds – og erhvervsøkonomiske analyser af forskellige muligheder for revision af den gældende bekendtgørelse. Beregningerne viste en stor samfundsmæssig besparelse ved en yderligere stramning af reglerne. Der ville dog også være en række initiale meromkostninger for dele af erhvervslivet. En revideret bekendtgørelse som indebar en mindre lempelse blev sendt i høring i foråret 2015.

Af høringssvarene fremgik det, at den påtænkte ændring kunne medføre tab af danske arbejdspladser. På den baggrund er det i 2. halvår 2015 blevet besluttet at fasholde den gældende bekendtgørelse uændret.

Der forventes således ikke yderligere implementering.