Spring navigation over
Indhold start

Tilbagetrækning af vejledning til udarbejdelse af sikkerhedsdokumenterne for små ammoniakkøleanlæg

Dato18.03.2013

Status: Gennemføres delvist
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Den nuværende danske overimplementering af Seveso II-direktivet medfører at en række danske virksomheder med små ammoniakkøleanlæg er omfattet af risikoreglerne.

Som følge af overimplementeringen har myndighederne valgt at udarbejde en vejledning til udarbejdelse af de nødvendige sikkerhedsdokumenter. Denne vejledning er unødigt kompliceret og omkostningsfuld for virksomhederne at leve op til. Reglerne medfører meget administration og store udgifter for virksomhederne til opmåling, dokumentation og beregning af forskellige uheldsscenarier.

Landbrug & Fødevarer og DI har fået førende rådgivere fra Cowi, Rambøll, Grontmij og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut til se på vejledningen. De er alle uenige i vejledningens tilgang til området – herunder beregningsmodellerne, proportionaliteten samt den tekniske forståelse.

De berørte virksomheder har alle brugt mange hundrede tusinder kroner på konsulentbistand til at få udarbejdet deres sikkerhedsdokumenter, pga. de høje dokumentationskrav, der stilles fra Miljøstyrelsens side. Endvidere bruger miljømedarbejderne på virksomheder uproportionelt meget tid på dette arbejde.

Desuden er det meget problematisk, at man slet ikke tager højde for, at området allerede er strengt reguleret via Arbejdstilsynet, og at alle anlæggene allerede er certificeret efter maskindirektivets regler, hvorfor der er tale om klar dobbeltregulering.

Desuden dækkes området af andre EU-direktiver, primært maskindirektivet, og det er uklart, om den danske tilgang stemmer overens med disse.

Landbrug og Fødevarer og DI ønsker, at ammoniakkøleanlæg fjernes helt fra Seveso implementeringsbekendtgørelserne. Ammoniakkøleanlæg bør reguleres af arbejdstilsynets eksisterende regler. Disse anlæg er standard anlæg der er CEN godkendte, og der er ingen grund til yderligere godkendelse – udover de arbejdsmiljøbetingede.

Berørte virksomheder

Mange fødevarevirksomheder har pga. deres kølebehov et ammoniakkøleanlæg og er derfor berørt af den måde man i vejledningen tilgår området.

Forslag

Tilbagetrækning af den overimplementering, man har valgt fra dansk side, så små ammoniakanlæg ikke er dækket af reglerne – dvs. en justering til regulering på samme måde, som det gælder i resten af EU. Med andre ord: Vejledning og krav om godkendelse bør fjernes, da de ikke følger af Sevesodirektivet. Ammoniakkøleanlæg er ikke omfattet af direktivet. Det understreges, at anlæggene stadig vil være strengt reguleret via Arbejdstilsynet.

Yderligere oplysninger

Miljøstyrelsen er pt. myndighed på området, men også Arbejdstilsynet og Beredskabet er involveret.

Forslag gennemføres delvist.

I forbindelse med arbejdet med at gennemføre det nye Seveso III-direktiv vil regeringen give de danske regler et servicetjek og vurdere, om der er punkter, hvor reglerne kan gøres mere enkle og smidige for de berørte virksomheder. Miljøstyrelsen (MST) vil inddrage virksomhederne i dette arbejde. Arbejdet med at gennemføre direktivet vil foregå i et samarbejde mellem de forskellige risikomyndigheder, og interessenterne – herunder erhvervslivet – vil blive tidligt inddraget.

Siden 2006 har ammoniakanlæg, der ligger nærmere end 200 m fra særlig følsom arealanvendelse, eksempelvis boliger, været omfattet af risikobekendtgørelsen. De små ammoniakanlæg blev omfattet af bekendtgørelsen på baggrund af afrapporteringen fra det såkaldte Kulegravningsudvalg, der blev nedsat efter fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding.

Målet med Kulegravningsudvalget var at undersøge, om reglerne var tilstrækkelige til at sikre et tilfredsstillende beskyttelsesniveau i Danmark. Udvalget konkluderede bl.a., at virksomheder med mindre oplag af ammoniak, som på daværende tidspunkt ikke var omfattet af risikobekendtgørelsens regler, kunne udgøre en risiko for omgivelserne i tilfælde, hvor virksomhederne var placeret tæt på boliger, skoler eller anden følsom bebyggelse.

Der er ca. 20 ammoniakoplag i Danmark på mellem 5 og 50 tons, som er omfattet af risikobekendtgørelsen på grund af virksomhedernes placering og hensynet til virksomhedernes omgivelser. Ca. 13 mangler i dag en sikkerhedsgodkendelse.

Ammoniak er giftig at indånde, og afstanden kan have afgørende betydning for konsekvenserne af et uheld. Myndigheder og virksomheder har haft mange drøftelser om, hvordan og med hvilke forudsætninger konsekvenserne af eventuelle uheld kan beregnes.

Derfor udarbejdede MST i samarbejde med bl.a. DI og Landbrug & Fødevarer i 2010/11 et udkast til et beregningsværkstøj til frivilligt brug og hjælp til myndigheder og virksomheder, når konsekvenser af et uheld skal vurderes. Det er dette udkast, som Virksomhedsforum ønsker trukket tilbage.

Arbejdet med vejledningen/beregningsværktøjet har trukket ud, bl.a. på grund af drøftelser om forudsætningerne for beregningerne med interessenterne og forskellige konsulenter.

Det har været anført, at vejledningen er kompleks, og MST har taget højde for bemærkningerne. Synspunkterne er blandt andet søgt imødegået med ændringer af vejledningen, som har øget både brugervenligheden og forståelsen af beregningsværktøjet. Der foreligger ikke pt. en endelig afklaring af, hvornår vejledningen eventuelt udgives.

Regeringen mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at trække de nationale skærpelser for små ammoniakanlæg nær følsom arealanvendelse eller udkastet til vejledning i at beregne risikoafstande tilbage.

Regeringen mener heller ikke, at myndighedsarbejdet kan erstattes af Arbejdstilsynets godkendelse, idet Arbejdstilsynet ser på arbejdsmiljøet og risikomyndighederne ser på sikkerhedsniveauet i omgivelserne.

Forslaget er implementeret i 2016.

Miljø- og Fødevareministeriets nye risikobekendtgørelse trådte i kraft den 1. maj 2016 (Bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016). Bekendtgørelsen gennemfører EU's Seveso III-direktiv (direktiv 2012/18/EU). Som følge heraf overgik bekendtgørelsen til de nye EU-klassificeringer for kemiske stoffer (CLP) og opdaterer visse krav til virksomheder og myndigheder, der bl.a. vedrører sikkerhedsdokumentationen, åbenhed, tilsyn m.v. Samtidig blev risikobekendtgørelsen ajourført på en række punkter, bl.a. beskrivelserne af myndighedernes opgaver og samarbejde.

Miljøstyrelsen har under udarbejdelsen lagt vægt på at inddrage interessenter, herunder virksomhederne, på et tidligt tidspunkt i processen, bl.a. ved afholdelse af informations- og dialogmøder.

Miljøstyrelsen har siden 2010 i samarbejde med relevante parter arbejdet på at tilvejebringe en generel vejledning, der bl.a. indebærer en standardiseret måde at beregne konsekvensafstande for mindre ammoniakkøleanlæg tæt på følsom bebyggelse. Den generelle vejledning færdiggøres ikke, bl.a. fordi den tilknyttede standardiserede beregningsmetode har mødt betydelig kritik fra industrien, der mener, at den er for konservativ i sin tilgang til reguleringen og hermed påfører virksomhederne store omkostninger. I stedet for en generel vejledning har Miljøstyrelsen på baggrund af en godkendelsesproces på et konkret anlæg udarbejdet en ny model for godkendelse og vejledning i forhold til risikovirksomheder med mindre ammoniakkøleanlæg. Den nye model bygger på erfaringer fra bl.a. Tyskland og Holland og indebærer et acceptabelt risikoniveau, der følger en europæisk standard for risikohåndteringen. Den nye model tager i sine beregninger og vilkår udgangspunkt i virksomhedens specifikke forhold. Konkret skal de pågældende virksomheder bl.a. foretage en række tiltag, der nedsætter både risikoen for og følgerne af eventuelle uheld samt indføre sikkerhedsstyring, vedligeholdelses procedurer mm. Miljøstyrelsen vil fremover anvende den nye model og vil samtidig tilbyde en målrettet vejledning i konkrete sager til de øvrige risikomyndigheder, som fortsat står over for at skulle sikkerhedsgodkende små ammoniakanlæg. Den nye model betyder, at behovet for at færdiggøre den planlagte, generelle vejledning med det standardiserede beregningsværktøj bortfalder.

En opgørelse fra 2016 viste, at ud af 20 anlæg havde de 19 fået godkendt sikkerhedsdokumentationen. Miljøstyrelsen har desuden på fagmøder orienteret kommunerne om den nye model. Selvom resultatet af at anvende den simplere model kan give et meget forskelligt resultat fra virksomhed til virksomhed, har det sparet virksomhederne udgifter til mere avancerede beregninger, at anvende den simplere model.