Forenklet implementering af Seveso-direktivet

Nuværende problem

Den nuværende danske implementering af Seveso II-direktivet (EU-direktiv 96/82), indeholder dels en overimplementering – i form af at omfatte visse aktiviteter i Danmark, der ikke er omfattet af direktivet. Således er danske ammoniakkøleanlæg dækket af direktivet fra 5 tons ammoniak, mens direktivet dækker anlæg fra 50 tons. Ligeledes er ansvaret for håndteringen af risikovirksomhederne fordelt på uoverskueligt mange myndigheder.

F.eks. har Arbejdstilsynet udarbejdet vejledning C.0.3 Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, der omfatter de danske risikobekendtgørelser i forhold til direktivet. Vejledningen anses for unødigt kompliceret og omkostningskrævende for virksomhederne at leve op til. Som eksempel kan nævnes udarbejdelse af røgfaneberegninger.

De komplicerede danske særregler og beregningskrav vedrører i stort omfang eksterne miljø og risikovurderinger, og fordyrer dokumentation og godkendelsesproceduren i Danmark i forhold til andre EU landes krav som følge af Sevesodirektivet. F.eks. yderst sofistikerede spredningsberegninger.

Ligeledes er Ammoniakkøleanlæg omfattet i Danmark i modsætning til direktivet, og den administration der sker af dette område er yderst kompliceret og omkostningskrævende for virksomhederne. De komplicerede krav til dokumentation og godkendelser, der ligger udover den almindelige forvaltning af Seveso direktivet, gælder også andre typer anlæg end ammoniakkøleanlæg.

Der ønskes en forenklet godkendelses og dokumentationsprocedure.

Det vurderes at denne administrationspraksis kan omlægges uden øget risiko for medarbejdere og de personer der opholder sig på omkringliggende arealer.

Berørte virksomheder

De virksomheder der primært oplever problemer er procestunge industrier inden for kemikalieproduktion, bioteknologisk- og medicinalindustri samt mange fødevarevirksomheder, der er omfattet af Seveso-direktivets regler, alene på grund af deres ammoniakkøleanlæg.

Forslag

Der er nu vedtaget et Seveso III direktiv, som skal implementeres. I den forbindelse mener DI og Landbrug & Fødevarer, det er oplagt at fjerne de eksisterende overimplementeringer, og ligeledes at reducere antallet af myndigheder der er involveret i administrationen af området. Der er p.t. op til fire forskellige myndigheder, som jævnligt kommer ud og besigtiger de virksomheder, der er omfattet af reglerne. Hovedansvaret bør placeres hos Beredskabsstyrelsen.

Yderligere oplysninger

Miljøstyrelsen er i dag hovedansvarlig for Seveso direktivet, Arbejdstilsyn, Beredskabsstyrelsen er andre centrale myndigheder.

Forslag gennemføres delvist.

I forbindelse med arbejdet med at gennemføre det nye Seveso III-direktiv vil regeringen give de danske regler et servicetjek og vurdere, om der er punkter, hvor reglerne kan gøres mere enkle og smidige for de berørte virksomheder. Miljøstyrelsen vil inddrage virksomhederne i dette arbejde.

Arbejdet med at gennemføre direktivet vil foregå i et samarbejde mellem de forskellige risikomyndigheder, og interessenterne – herunder erhvervslivet – vil blive tidligt inddraget.

De danske skærpelser blev indført med baggrund i fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding og på anbefaling fra det såkaldte Kulegravningsudvalg. Der ligger således grundige sikkerhedsmæssige overvejelser bag. Regeringen ønsker på den baggrund ikke at slække på de eksisterende sikkerheds- og miljøkrav.

Kulegravningsudvalget undersøgte også risikosagsbehandlingen. Udvalget vurderede, at en betryggende myndighedsbehandling af risikovirksomheder forudsætter ekspertise og erfaring fra flere sektorer. Regeringen ønsker på den baggrund ikke at placere hovedansvaret hos Beredskabsstyrelsen.

For at lette sagsbehandlingen for virksomhederne er miljømyndigheden udpeget som koordinerende myndighed, da alle risikovirksomheder alligevel skal miljøgodkendes Koordineringen består eksempelvis i at fremsende en samlet myndighedsafgørelser til virksomheden og ved at tilrettelægge fælles inspektioner.

De deltagende myndigheder arbejder løbende på at koordinere og optimere arbejdsgange.

Forslaget er implementeret i 2016.

Miljø- og Fødevareministeriets nye risikobekendtgørelse trådte i kraft den 1. maj 2016 (Bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016). Bekendtgørelsen gennemfører EU's Seveso III-direktiv (direktiv 2012/18/EU). Som følge heraf overgik bekendtgørelsen til de nye EU-klassificeringer for kemiske stoffer (CLP) og opdaterer visse krav til virksomheder og myndigheder, der bl.a. vedrører sikkerhedsdokumentationen, åbenhed, tilsyn m.v. Samtidig blev risikobekendtgørelsen ajourført på en række punkter, bl.a. beskrivelserne af myndighedernes opgaver og samarbejde.

Miljøstyrelsen har under udarbejdelsen lagt vægt på at inddrage interessenter, herunder virksomhederne, på et tidligt tidspunkt i processen, bl.a. ved afholdelse af informations- og dialogmøder.

I forhold til den tidligere risikobekendtgørelse er der sket forenklinger og præciseringer flere steder. Bl.a. indeholder bekendtgørelsen mange flere klare definitioner og tydeligere krav virksomheder og myndigheder. I efteråret 2016 blev bekendtgørelsen fulgt op af et omfattende hjælpeværktøj til virksomheder og myndigheder i form af ”Risikohåndbogen”, som er offentliggjort på internettet. Håndbogen bliver løbende udbygget. Regeringen vurderer at den vejledning, der bl.a. ligger i håndbogen, vil have positiv effekt for virksomhederne ved at gøre reglerne lettere og forstå og efterleve.

Miljø- og Fødevareministeriets risikobekendtgørelse suppleres af Arbejdstilsynets nye bekendtgørelse nr. 370 af 19. april 2016 om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer samt Erhvervsministeriets nye bekendtgørelse nr. 371 af 21. april 2016 om planlægning omkring risikovirksomheder, som begge også tjener til at gennemføre dele af Seveso II-direktivet.

Risikobekendtgørelsen kan ses på Retsinformation via dette link.