Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.
Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.
Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.
Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.
X
EU’s kemikalielovgivning REACH forordningen (EF Nr. 1907/2006) omfatter registrering
af kemikalier, kemiske produkter og kemikalier i artikler (varer). REACH indeholder
også en række forbud mod udvalgte kemikalier i forskellige produkter og krav om videregivelse
af information og sikker håndtering af kemiske stoffer.
REACH giver en importører, leverandører og butikker en forpligtelse til at videregive
information om indholdet af bestemte kemikalier i alle mulige helt almindelige artikler
og forbrugerne har et særlig ret til at få information om der er kandidatlistestoffer
i artikler (kaldet SVHC stoffer, som er særligt skadelige over for miljø og sundhed).
For artikler gælder det at enhver leverandør har pligt til at give information til
sine kunder og forbrugere, hvis koncentrationsgrænsen for kandidatlistestoffet overskrider
0,1 vægt % i varen jf. REACH forordningens artikel 7.2. og 33. Ved overskridelse udløses
en række informationsforpligtelser:
- Vejlede i sikker brug af artiklen.
- Professionelle kunder skal have oplysninger om indhold af kandidatlistestoffer ved
levering.
- En forbruger, som spørger i en butik, skal have oplysninger om kandidatliste-stoffer
i artiklen inden 45 dage.
- Importører og producenter af artikler skal anmelde kandidatlistestoffer i artikler
til EU’s Kemikalieagentur.
Danmark overimplementerer i forhold til artikel 7.2 og 33 i REACH ved at anvende en
anden beregningsregel for kandidatlistestoffer i artikler end den som Kommissionen
anbefaler. Beregningsreglen bruges til at vurdere indholdet af kandidatlistestof i
artiklen når der skal vurderes overskridelse af 0,1 vægt % koncentrationsgrænsen.
Et flertal af EU-lande beregner de 0,1 % ud fra vægten af hele den sammensatte artikel
i tråd med Kommissionen, mens Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig, Østrig, Belgien
og Norge kræver en skærpet beregningsmetode, hvor man beregner for hver enkelt del
af den sammensatte artikel, der i sig selv kan betragtes som en artikel. Den danske
fortolkning medfører hermed en tidligere informationsforpligtelse i forhold til andre
EU lande da 0,1% grænsen kan udløses af de enkelte artikeldele. F.eks. er der kun
kandidatlistestof i en lille ledning i et fjernsyn har man informationsforpligtelse
i Danmark, men ikke i 20 andre EU lande da en lille ledning vejer så lidt i forhold
til fjernsynets samlede vægt.
Overimplementeringen medfører også, at såfremt en knap indeholder SVHC, så skal en
dansk butik give forbrugeren den oplysning, at vedkommende er ved at købe en skjorte
med et problematisk kemisk stof og give information om sikker brug, hvor andre EU-butikker
kan fortælle en helt anden historie, at skjorten ikke indeholder problematiske stoffer,
fordi indholdet i knappen beregnes for hele skjortens vægt og derfor kommer under
0,1 vægt procent. Danske forbrugerne får hermed den opfattelse, at der er flere farlige
produkter på markedet i forhold til andre EU-forbrugere.
Leverandører og butikker i den danske detailhandel får væsentlig øgede administrative
byrder i forbindelse med at langt flere underleverandører skal kontaktes.
Det er meget omkostningstungt for danske leverandører og butikker, når de skal indhente
mere detaljeret information i leverandørkæden og føre mere kontrol i forhold til andre
EU-virksomheder.
Virksomheder, som sælger artikler til Danmark og andre EU-lande, skal kunne opgøre
indholdet på to forskellige måder, hvilket er helt unødvendigt tungt, da der er tale
om identiske artikler.
Dansk Erhverv mener, at Danmark skal vælge at tage EU-Kommissionens fortolkning,
fordi Danmark på den måde kommer mere på linje med den fortolkningspraksis, der er
mest udtalt i EU. Dansk Erhverv ønsker som udgangspunkt samme fortolkning af reglerne
i hele EU.
Det skal bemærkes, at Dansk Erhverv finder det meget uheldigt og byrdefyldt, at EU
gør forhandlerleddet ansvarlig for at indhente denne detaljerede information om producenternes
produkter, fordi oplysningen ingen betydning har for forbrugerens køb. En forbruger
venter ikke 45 dage med at tage stilling til et køb.
REACH forordning (EF Nr. 1907/2006).
Forslaget gennemføres ikke.
Regeringen mener ikke, at Kommissionens fortolkning er i overensstemmelse med ordlyden
i REACH (forordning (EF) nr. 1907/2006) eller at denne fortolkning i tilstrækkelig
grad sikrer de formål, som ligger til grund for reglerne.
Som beskrevet i forslaget, mener Kommissionen, at grænsen på 0,1 % af særligt problematiske
stoffer skal beregnes som et gennemsnit af hele den sammensatte artikel (f.eks. en
bil), mens Danmark mener, at gennemsnittet skal beregnes for hver enkelt del af den
sammensatte artikel, hvis denne del i sig selv kan betragtes som en artikel i henhold
til REACH. Forskellen i fortolkningen betyder f.eks., at hvis betrækket på et bilsæde
i en bil indeholder mere en 0,1 % af et problematisk stof, så vil forbrugeren ikke
få det oplyst, hvis Kommissionens fortolkning lægges til grund, da de 0,1 % skal beregnes
ud fra bilens samlede vægt, og ikke ud fra vægten af betrækket.
Det bemærkes, at de stoffer, som oplysnings- og underretningsforpligtelserne i REACH
artikel 7, stk. 2, og artikel 33 omhandler, er særligt problematiske stoffer, som
er optaget på kandidatlisten til REACH. Det drejer sig derfor om oplysninger om stoffer,
som f.eks. er kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske.
Kommissionens fortolkning betyder reelt, at indholdet af et problematisk stof ikke
bliver oplyst, hvilket vil føre til tab af vigtig information og gøre det vanskeligt
at håndhæve reglerne. Det har længe været kendt i EU, at der er uenighed om fortolkningen,
og der er uden held søgt en afklaring i de myndighedsfora (med deltagelse af de danske
myndigheder), der findes i henhold til REACH.
Der er enighed blandt EU's medlemslande og Kommissionen om, at det er en uholdbar
situation, at reglerne fortolkes forskelligt, og at fortolkningstvivlen bør løses
hurtigst muligt. Danmark og de 5 andre medlemslande i EU (bl.a. Tyskland og Frankrig),
som har en anden fortolkning end Kommissionen, modtog alle en åbnings- skrivelse i
januar 2013 fra Kommissionen vedrørende fortolkningen. Den danske regering besvarede
åbningsskrivelsen i marts 2013 og afventer p.t. Kommissionens reaktion herpå.