Fortolkning af EU-regler vedr. artikel 33 i Reach

Nuværende problem

EU’s kemikalielovgivning REACH forordningen (EF Nr. 1907/2006) omfatter registrering af kemikalier, kemiske produkter og kemikalier i artikler (varer). REACH indeholder også en række forbud mod udvalgte kemikalier i forskellige produkter og krav om videregivelse af information og sikker håndtering af kemiske stoffer.

REACH giver en importører, leverandører og butikker en forpligtelse til at videregive information om indholdet af bestemte kemikalier i alle mulige helt almindelige artikler og forbrugerne har et særlig ret til at få information om der er kandidatlistestoffer i artikler (kaldet SVHC stoffer, som er særligt skadelige over for miljø og sundhed).

For artikler gælder det at enhver leverandør har pligt til at give information til sine kunder og forbrugere, hvis koncentrationsgrænsen for kandidatlistestoffet overskrider 0,1 vægt % i varen jf. REACH forordningens artikel 7.2. og 33. Ved overskridelse udløses en række informationsforpligtelser:
- Vejlede i sikker brug af artiklen.
- Professionelle kunder skal have oplysninger om indhold af kandidatlistestoffer ved levering.
- En forbruger, som spørger i en butik, skal have oplysninger om kandidatliste-stoffer i artiklen inden 45 dage.
- Importører og producenter af artikler skal anmelde kandidatlistestoffer i artikler til EU’s Kemikalieagentur.

Danmark overimplementerer i forhold til artikel 7.2 og 33 i REACH ved at anvende en anden beregningsregel for kandidatlistestoffer i artikler end den som Kommissionen anbefaler. Beregningsreglen bruges til at vurdere indholdet af kandidatlistestof i artiklen når der skal vurderes overskridelse af 0,1 vægt % koncentrationsgrænsen.

Et flertal af EU-lande beregner de 0,1 % ud fra vægten af hele den sammensatte artikel i tråd med Kommissionen, mens Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig, Østrig, Belgien og Norge kræver en skærpet beregningsmetode, hvor man beregner for hver enkelt del af den sammensatte artikel, der i sig selv kan betragtes som en artikel. Den danske fortolkning medfører hermed en tidligere informationsforpligtelse i forhold til andre EU lande da 0,1% grænsen kan udløses af de enkelte artikeldele. F.eks. er der kun kandidatlistestof i en lille ledning i et fjernsyn har man informationsforpligtelse i Danmark, men ikke i 20 andre EU lande da en lille ledning vejer så lidt i forhold til fjernsynets samlede vægt.

Overimplementeringen medfører også, at såfremt en knap indeholder SVHC, så skal en dansk butik give forbrugeren den oplysning, at vedkommende er ved at købe en skjorte med et problematisk kemisk stof og give information om sikker brug, hvor andre EU-butikker kan fortælle en helt anden historie, at skjorten ikke indeholder problematiske stoffer, fordi indholdet i knappen beregnes for hele skjortens vægt og derfor kommer under 0,1 vægt procent. Danske forbrugerne får hermed den opfattelse, at der er flere farlige produkter på markedet i forhold til andre EU-forbrugere.

Berørte virksomheder

Leverandører og butikker i den danske detailhandel får væsentlig øgede administrative byrder i forbindelse med at langt flere underleverandører skal kontaktes.

Det er meget omkostningstungt for danske leverandører og butikker, når de skal indhente mere detaljeret information i leverandørkæden og føre mere kontrol i forhold til andre EU-virksomheder.

Virksomheder, som sælger artikler til Danmark og andre EU-lande, skal kunne opgøre indholdet på to forskellige måder, hvilket er helt unødvendigt tungt, da der er tale om identiske artikler.

Forslag

Dansk Erhverv mener, at Danmark skal vælge at tage EU-Kommissionens fortolkning, fordi Danmark på den måde kommer mere på linje med den fortolkningspraksis, der er mest udtalt i EU. Dansk Erhverv ønsker som udgangspunkt samme fortolkning af reglerne i hele EU.

Det skal bemærkes, at Dansk Erhverv finder det meget uheldigt og byrdefyldt, at EU gør forhandlerleddet ansvarlig for at indhente denne detaljerede information om producenternes produkter, fordi oplysningen ingen betydning har for forbrugerens køb. En forbruger venter ikke 45 dage med at tage stilling til et køb.

Yderligere oplysninger

REACH forordning (EF Nr. 1907/2006).

Forslaget gennemføres ikke.

Regeringen mener ikke, at Kommissionens fortolkning er i overensstemmelse med ordlyden i REACH (forordning (EF) nr. 1907/2006) eller at denne fortolkning i tilstrækkelig grad sikrer de formål, som ligger til grund for reglerne.

Som beskrevet i forslaget, mener Kommissionen, at grænsen på 0,1 % af særligt problematiske stoffer skal beregnes som et gennemsnit af hele den sammensatte artikel (f.eks. en bil), mens Danmark mener, at gennemsnittet skal beregnes for hver enkelt del af den sammensatte artikel, hvis denne del i sig selv kan betragtes som en artikel i henhold til REACH. Forskellen i fortolkningen betyder f.eks., at hvis betrækket på et bilsæde i en bil indeholder mere en 0,1 % af et problematisk stof, så vil forbrugeren ikke få det oplyst, hvis Kommissionens fortolkning lægges til grund, da de 0,1 % skal beregnes ud fra bilens samlede vægt, og ikke ud fra vægten af betrækket.

Det bemærkes, at de stoffer, som oplysnings- og underretningsforpligtelserne i REACH artikel 7, stk. 2, og artikel 33 omhandler, er særligt problematiske stoffer, som er optaget på kandidatlisten til REACH. Det drejer sig derfor om oplysninger om stoffer, som f.eks. er kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske.

Kommissionens fortolkning betyder reelt, at indholdet af et problematisk stof ikke bliver oplyst, hvilket vil føre til tab af vigtig information og gøre det vanskeligt at håndhæve reglerne. Det har længe været kendt i EU, at der er uenighed om fortolkningen, og der er uden held søgt en afklaring i de myndighedsfora (med deltagelse af de danske myndigheder), der findes i henhold til REACH.

Der er enighed blandt EU's medlemslande og Kommissionen om, at det er en uholdbar situation, at reglerne fortolkes forskelligt, og at fortolkningstvivlen bør løses hurtigst muligt. Danmark og de 5 andre medlemslande i EU (bl.a. Tyskland og Frankrig), som har en anden fortolkning end Kommissionen, modtog alle en åbnings- skrivelse i januar 2013 fra Kommissionen vedrørende fortolkningen. Den danske regering besvarede åbningsskrivelsen i marts 2013 og afventer p.t. Kommissionens reaktion herpå.