Spring navigation over
Indhold start

Dansk forbudsbekendtgørelse mod fire navngivne ftalater

Dato18.03.2013

Status: Gennemføres
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Der er bred enighed om, at der skal ske en udfasning af de mest problematiske ftalater DEHP, DBP, BBP og DIBP, hvor Dansk Erhverv og DI mener denne udfasning bør ske på mindst europæiske niveau for, at det få den ønskede effekt.

Ud fra samme ønske om at udfase disse problematiske ftalater har EU gjort dem godkendelsespligtige igennem REACH forordningen og de er optaget på begrænsningsbilaget til samme forordning. Forinden stoffer blev gjort godkendelsespligtige blev de optaget på Kandidatlisten(K-listen), som er en varslingsliste, for de stoffer der efterfølgende bliver gjort godkendelsespligtige, og der er dermed en informationspligt for leverandørerne af en artikel, hvis der er et indhold med mere end 0,1 % af et sådant stof i artiklen, jf. pkt. 6.

Godkendelsespligten for de fire ftalater betyder, at der ikke må produceres med disse i EU fra den 23. februar 2015, medmindre der bliver givet en godkendelse, hvilket bliver meget vanskelig at opnå.

Det vil fortsat være lovligt efter ovenstående dato at importere artikler til EU, selvom de indeholder et, af de godkendelsespligtige stoffer.

Det fremgår af REACH - forordningens artikel 128 stk. 1, at medlemsstaterne ikke må forbyde, begrænse eller forhindre fremstilling, import, markedsføring eller anvendelse af et stof som sådan, i et kemisk produkt eller i en artikel, der falder ind under forordningens anvendelsesområde. Som det fremgår, er de fire ftalater netop reguleret via REACH forordningen og er derfor også indenfor dens anvendelsesområde.

Til trods for denne europæiske regulering er der gennemført en dansk bekendtgørelse (BEK nr. 1113 af 26/11/2012) pr. 1. december 2012, der forbyder import og markedsføring af varer, med indhold af de samme fire ftalater og som kan påvirke indeklimaet. Bekendtgørelsen betyder, at disse varer ikke kan importeres og sælges i Danmark fra den 1. december 2013. Dog træder forbuddet først i kraft 1. december 2014 for elektriske og elektroniske produkter.

Det er Dansk Erhverv ’s og DI’s klare opfattelse, at det danske forbud mod disse fire ftalater er i strid med REACH forordningen, jf. artikel 128, stk.1 og EU-Kommissionen er da også ved at undersøge muligheden for at åbne en sag om traktatbrud mod Danmark. EU-Kommissionen vurderer således også, at bekendtgørelsen er i strid med REACH forordningen. Dansk Erhverv og DI har fortsatte forhandlinger med miljøstyrelsen om det lovmedholdelige og effekten af den danske bekendtgørelse.

Der er således tale om et dansk tiltag der går langt videre end overimplementering, idet bekendtgørelsen er i direkte strid med REACH forordningen og derfor ser Dansk Erhverv og DI meget alvorligt på sagen.

Berørte virksomheder

Bekendtgørelsen omfatter varer, der kan anvendes indendørs og kan komme i berøring med hud, f.eks. al elektronik og elektriske varer som PC, fjernsyn, boligudstyr, kontorudstyr, hårde hvide varer, sportsudstyr og sko. Medicinsk udstyr, kosmetik, legetøj og tilbehør til transportmidler er undtaget.

Hovedparten af berørte varer produceres uden for EU af globale producenter og importeres til Danmark. Danske regler har derfor kun lille mulighed for at presse udenlandske producenter til at udvikle ftalatfrie varer, inden ikrafttrædelsesdatoerne. Blandt andet har elektronikindustrien internationalt lavet en udfasningsplan af de fire ftalater med en deadline svarende til godkendelsesordningens uanset om produkterne er produceret inden eller uden for EU. For at kunne udfase de anvendte ftalater skal det elektriske udstyr igennem en række test, herunder en fornyet CE-mærkning. Der kan forekomme ftalater i f. eks. ledninger og i flammehæmmere.

Disse virksomheder vil således blive berørt, fordi de enten må fremskynde deres udfasning af stofferne eller undlade at servicere det danske marked.

Den danske bekendtgørelse medfører således en væsentlig konkurrenceforvridning for virksomheder / leverandører til det danske marked og forbrugere og bekendtgørelsen mindsker varernes frie bevægelighed inden for EU.

Til trods for den byrde virksomhederne bliver pålagt, genererer det ikke et større beskyttelsesniveau for Danmark.

Samtidig med gennemførelsen af den danske bekendtgørelse er der fra dansk side fremsat forslag til begrænsningsbilaget under REACH, der vil betyde, at importerede produkter med indhold af ftalater vil blive ligestillet med de der produceres i EU. Forslaget har desværre ikke nydt fremme i EU, men både Dansk Erhverv og DI har støttet dette forslag fra starten.

Forslag

Givet de administrative konsekvenser for erhvervslivet af de danske særregler, foreslås det, at Miljøstyrelsen undersøger, hvorvidt den ønskede højere beskyttelse af bl.a. danske forbrugere kan forventes opnået gennem indførelsen af regler om tidligere udfasning af de fire nævnte ftalater.

Idet det danske marked er relativt lille, vurderes det usikkert, om danske producenter og importører vil kunne presse udenlandske producenter til at udvikle ftalatfrie varer inden de danske ikrafttrædelsesdatoer for udfasningen.

Yderligere oplysninger

Bekendtgørelse om forbud mod import og salg af varer til indendørs brug, som indeholder ftalaterne DEHP, DBP, BBP og DIBP, og varer hvor dele med disse stoffer kan komme i kontakt med hud eller slimhinder

Forslaget gennemføres.

Forbuddet mod de fire ftalater udskydes to år, så det først træder i kraft 1. december 2015 (1. december 2016 for elektronik). Udskydelsen sker på baggrund af drøftelser med erhvervet, som har sandsynliggjort, at udfasningen af ftalaterne ikke er mulig inden de oprindelige datoer i bekendtgørelsen. Miljøministeriet og erhvervet har desuden aftalt at indgå et forpligtende samarbejde om at finde en varig løsning, der kan sikre udfasning af ftalaterne. Erhvervet erklærer sig enig i ministeriets mål om, at ftalaterne skal udfases så hurtigt som muligt.

Der er aftalt følgende initiativer:

  • Brancherne vil aktivt støtte et ftalatforbud i EU
  • Brancherne vil i samarbejde med Miljøministeriet udarbejde en vejledning, der skal hjælpe virksomhederne til at udfase ftalaterne fra deres produkter og hjælpe med at kortlægge, hvilke produkter ftalaterne findes i, og hvordan de kan erstattes
  • Miljøministeriet og brancherne vil holde regelmæssige dialogmøder for fremme arbejdet med at udfase de fire ftalater
  • Mulighederne for at mærke relevante produkter uden de fire ftalater vil blive undersøgt i dialog mellem brancherne og med Miljøministeriet.

Udskydelsen af forbuddet/ bekendtgørelsen forventes sendt i høring inden sommerferien 2013 og forventes at træde i kraft i efteråret.

Status maj 2014:

Reglernes ikrafttrædelse er ved bekendtgørelse nr. 1161 af 26. september 2013 udskudt med to år. Det betyder, at import- og salgsforbuddet træder i kraft den 1. december 2015, dog først den 1. december 2016 for varer, som er omfattet af direktiv 2011/65/EU (RoHS). Herudover er der fortsat tæt dialog med industrien for at sikre, at ftalaterne udfases på en bæredygtig måde.

Der er bl.a. gennemført et kortlægningsprojekt, som beskriver importørers og producenters vanskeligheder ved at skaffe varer uden de fire ftalater. En bred kreds af brancheorganisationer samt Forbrugerrådet har været involveret. Kortlægningen vil indgå i den vurdering, som Miljøstyrelsen skal give til miljøministeren om den fremtidige regulering på området.