Følg eller forklar princip ifm. implementering af EU-regulering

Nuværende problem

Overimplementering/ineffektiv implementering af EU regulering kan være en hindring for vækst og jobskabelse i danske virksomheder, da de medfølgende administrative byrder reducerer virksomhedernes produktivitet og stiller danske virksomheder konkurrencemæssigt dårligere end virksomheder i lande, der har valgt ikke at overimplementere eller implementerer mere effektivt.

Forslag

Det er nemmere at undgå unødvendig overimplementering fra starten, når nye regler introduceres fremfor at ændre reglerne efterfølgende.

Virksomhedsforum foreslår derfor, at myndigheder forud for udarbejdelse af det endelige udkast til dansk implementering bør gå i dialog med relevante organisationer for at afklare den mindst byrdefulde og mest korrekte måde at implementere forslaget på.

En eventuel konsekvensanalyse for implementeringen styrkes også herved. Det understreges, at der ikke skal være tale om en formel høring af organisationerne, således at der indføres en proces med dobbelt-høring. Formålet er derimod at myndighedernes tilgang til implementeringen af EU-reguleringen kan kvalificeres på et tidligt stadium i lovprocessen.

Myndighederne skal eksplicit begrunde, hvis de efter denne dialog vælger at implementere EU-regulering på en måde, der pålægger virksomhederne yderligere krav, end hvad der kræves fra EU. Denne begrundelse skal være offentligt tilgængelig og fremlægges senest samtidig med, at forslaget sendes i offentlig høring.

Samtidig bør myndighederne respektere de krav til længden af høringsperioden, som fremgår af regeringsgrundlaget og Justitsministeriets Vejledning om Lovkvalitet. Af begrundelsen bør det klart fremgå, hvilke krav der stilles i EU-reguleringen samt hvorledes de danske krav adskiller sig herfra.

Forslaget gælder også i tilfælde, hvor EU introducerer regler på et område, som allerede er nationalt reguleret.

Hvis nationale krav, som går videre end, hvad der kræves af EU, fastholdes, skal nødvendigheden heraf begrundes, og eventuelle planer om udfasning eller tilretning af de nationale regler bør beskrives. Dette omfatter dog ikke regulering, der er omfattet af ”non-regression” klausuler.

Kravet skal gælde al regulering, herunder bekendtgørelser.

Yderligere oplysninger

Ifølge Justitsministeriets ’Vejledning om Lovkvalitet’ bør følgende fremgå under lovforslagets almindelige bemærkninger, punktet ’Forholdet til EU-retten’: ”Er der dele af lovforslaget, som ikke vedrører opfyldelse af EU-retlige krav, bør det klart fremgå, hvilke dele af lovforslaget der er »EU-relevante«, og hvilke der ikke er.

Er der tale om »overopfyldelse« af EU-retlige minimumsforpligtelser, bør dette også anføres. Lovforslagets bemærkninger om konsekvenser, bør desuden i fornødent omfang omtale konsekvenserne af den foreslåede »overopfyldelse«.”

Virksomhedsforum foreslår således en styrkelse af disse krav.

Forslaget gennemføres delvist.

Det er afgørende, at kvaliteten af lovgivningsarbejdet generelt er i orden. Ikke bare af hensyn til retssikkerheden for de borgere og virksomheder, der bliver berørt af loven. Men også for at sikre, at lovgivningsmagtens intentioner med loven bliver gennemført i praksis, og at loven ikke får utilsigtede virkninger.

Regeringen bemærker i den forbindelse, at der kan være hensyn til f.eks. folkesundheden eller miljøet, der berettiger, at man i Danmark vælger at fastsætte eller opretholde strengere krav i den danske lovgivning, end hvad der følger af EU regulering.

Regeringen ser positivt på forslaget om en uformel dialog mellem myndigheder og relevante organisationer forud for implementeringen af en EU-retsakt.

Muligheden for at indgå i uformel dialog eksisterer allerede i dag og er beskrevet på lovprocesguiden.dk. Det følger heraf, at ”det herudover kan overvejes at foretage en tidlig og mere direkte kontakt til målgruppen for lovgivningen, f.eks. virksomheder eller offentlige myndigheder. Derved kan der indhentes information og konkrete erfaringer, der bidrager til, at den nye lovgivning udformes så hensigtsmæssigt og så lidt administrativt belastende som muligt.”

Justitsministeriet vil vejlede om ministeriernes mulighed for at indgå i en tidlig dialog med relevante organisationer i ministeriets kommende skrivelse om lovtekniske emner. Justitsministeriet forventer at udsende en skrivelse om lovtekniske emner i efteråret 2013.

Som påpeget i forslaget følger det allerede af Justitsministeriets Vejledning om Lovkvalitet, at det skal anføres i lovforslag, hvis der er tale om overopfyldelse af EU-retlige minimumsforpligtelser.

Justitsministeriet har ikke fundet, at der herudover er behov for et særskilt dokument med en begrundelse for overopfyldelsen. I særskilte tilfælde, hvor EU-regulering ikke nødvendiggør ændring af dansk lovgivning, vurderes det endvidere, at en eksplicit begrundelse vil medføre et uforholdsmæssigt stort resurseforbrug i administrationen.

Det bemærkes i øvrigt, at relevante organisationer allerede i dag har mulighed for at komme med deres bemærkninger og eventuelle kritik af overopfyldelse af en EU-retsakt i forbindelse med, at lovforslag og bekendtgørelser sendes i høring.

Justitsministeriet har i ministeriets skrivelse af 4. juni 2013 om lovtekniske emner understreget vigtigheden af, at lovforslag sendes i høring med en rimelig frist. En høringsfrist bør således afpasses efter de nærmere omstændigheder, men bør som udgangspunkt være så lang, at de hørte parter harmulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar.

Forslaget er implementeret.

Justitsministeriet har i skrivelse nr. 9306 af 14. maj 2014 om lovtekniske emner vejledt om ministeriernes mulighed for at indgå i en tidlig dialog med relevante organisationer mv. forud for gennemførelse af EU-retsakter.

Skrivelsen kan findes på www.retsinformation.dk, og der henvises til skrivelsens pkt. 3.