Spring navigation over
Indhold start

Salgspligt - fortolkning af servicedirektivets art. 20.2

Dato17.12.2012
Nummer101

Status: Gennemføres
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

EU-Kommissionen har udarbejdet en helt ny fortolkning af servicedirektivets art. 20.2, hvor det fremgår, at e-handelsvirksomheder skal forpligtes til at sælge deres varer til alle EU’s forbrugere uanset bopæl, medmindre de kan påvise gode grunde til ikke at servicere et givet, nationalt marked.

Virksomheder opererer i de lande, hvor det kan betale sig, og hvor de er i stand til at give deres kunder god service. God kundepleje kræver, at man kan rådgive, vejlede og gennemføre klagebehandling på det lokale sprog, hvilket bl.a. kræver brugsanvisninger på de lokale sprog. Skal man handle med forbrugere i alle lande, kræver det også viden om logistik og omkostninger ved distribution. Det er en meget stor administrativ byrde for en virksomhed at skulle være i stand til at håndtere alt dette i 27 lande og på næsten lige så mange sprog – til trods for, at en virksomhed stort set intet sælger i landene.

EU-Kommissionens fortolkning er bl.a. baseret på, at der er forskelle i priserne fra land til land, men prisforskelle er som regel baseret på nationale forskelle. I Danmark har vi nogle af EU’s højeste skatter, afgifter, lønninger og momssatser. Desuden har vi en række administrative byrder som følge af effektiv håndhævelse af regler for bl.a. forbrugerbeskyttelse, miljø og arbejdsmiljø samt en tendens til overimplementering. Hvis forslaget gennemføres, vil det koste dansk erhvervsliv dyrt, og danske virksomheder vil blive de store tabere til skade for vækst og beskæftigelse.

Virksomheder skal have frihed til ikke at handle med alle kunder, så længe der ikke er tale om illegal diskrimination. Virksomheder skal heller ikke pålægges den administrative byrde, at de skal retfærdiggøre over for myndighederne, hvilke lande de vælger at være aktive i. Vejledningen lægger op til, at nationale myndigheder skal føre et tæt tilsyn, og det vil medføre en administrativ byrde ved, at virksomheder konkret skal besvare myndighedens henvendelse, hver gang en forbruger klager. I værste kan konkurrenter anvende dette til chikane gennem stråmænd.


Berørte virksomheder


Alle virksomheder der driver B2C e-handel.


Forslag


Fortolkningen strider mod det grundlæggende om kontraheringsfrihed. Den danske regering skal afvise Kommissionens meget vidtgående fortolkning og arbejde for, at dette sker i alle EU-lande.

Regeringen arbejder for, at servicedirektivet implementeres fuldt ud i alle medlemslande. Direktivet er et vigtigt instrument til at sikre et velfungerende indre marked for tjenesteydelser. Dette er særlig vigtigt for Danmark, som er en lille og åben økonomi, der er afhængig af gode eksportmuligheder i udlandet.

 

Servicedirektivets art. 20, stk. 2, foreskriver et generelt forbud mod diskrimination af tjenestemodtagere på baggrund af nationalitet eller opholdssted (ikke-diskriminationsprincippet). Af samme bestemmelses andet punktum fremgår det dog, at forbuddet ikke berører muligheden for at anvende forskellige betingelser for adgangen til tjenesteydelsen, som er direkte begrundet i objektive kriterier. Bestemmelsen er implementeret i dansk ret ved lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked, § 5.

 

I juni fremlagde Kommissionen et arbejdsdokument med retningslinjer for anvendelse af servicedirektivets art. 20, stk. 2, hvoraf det fremgår, at leveringsnægtelse til forbrugere på baggrund af nationalitet og/eller opholdssted som udgangspunkt kan udgøre en krænkelse af art. 20, stk. 2. Kommissionens retningslinjer er ikke entydige i sine anbefalinger, og generelt må bestemmelsen siges at være omgærdet af en del fortolkningsmæssig usikkerhed.

 

Regeringen er opmærksom på Kommissionens retningslinjer vedr. servicedirektivets art. 20(2).

 

Kommissionens retningslinjer afhjælper ikke fuldt ud uklarheden vedr. fortolkningen af bestemmelsen. I anerkendelse heraf har Erhvervs- og Vækstministeriet også taget skridt til at præcisere den danske holdning til den konkrete bestemmelse overfor Kommissionen. Denne holdning blev støttet af Finland, Island og Norge i form af en fællesnordisk (kontaktpunkts)holdning til fortolkningen af art. 20(2), som blev fremsendt til Kommissionen primo januar 2013. Der er ikke modtaget svar fra Kommissionen.

 

Af den fællesnordiske holdning fremgår det, at servicedirektivets artikel 20(2) ikke medfører en obligatorisk salgspligt for virksomhederne til alle forbrugere på det indre marked, og at der kan være objektive forhold, der begrunder en leveringsrestriktion. Erhvervs- og Vækstmininisteriet vil løbende arbejde for og fremføre denne position overfor Kommissionen i relevante fora.

 

Det er væsentligt at understrege, at der ikke er tale om et lovgivningsmæssigt initiativ fra Kommissionen, og der eksisterer dermed heller ikke gennemførselsmuligheder for regeringen som sådan. Kommissionens retningslinjer er ikke bindende for medlemslandene og er alene udtryk for Kommissionens fortolkning af bestemmelsen. Retningslinjerne er tiltænkt som vejledning til medlemslandenes håndhævelsesmyndigheder.

 

Den konkrete håndhævelse af servicedirektivet i Danmark er placeret hos Forbrugerombudsmanden. Som en af regeringen uafhængig institution ligger Forbrugerombudsmandens håndhævelse uden for regeringens kompetence.

 

Regeringen vil orientere Virksomhedsforum, når Kommissionen svarer på den fremsendte fællesnordiske holdning.

Status maj 2014:

Danmark har af flere omgange, senest i november 2013, præciseret dansk holdning overfor Kommissionen i form af en fælles nordisk position på dansk initiativ. Her fremgår det bl.a., at servicedirektivets art. 20(2) ikke medfører at europæiske virksomheder forpligtes til at sælge til alle forbrugere på det indre marked. Der kan være objektive forhold, der begrunder, at der ikke sælges til visse forbrugere i visse lande eller regioner.

Kommissionen har anerkendt den nordiske holdning og bekræftet, at det tages i betragtning i forbindelse med udarbejdelse af en praktisk vejledning om servicedirektivets art. 20 (2). Kommissionen har på nuværende tidspunkt ikke udgivet den praktiske vejledning om servicedirektivets art. 20(2). Seneste udmelding er foråret 2014.