Spring navigation over
Indhold start

Frivilligt om gødningsregnskabet følger kalenderåret

Dato17.12.2012
Nummer67

Status: Gennemføres ikke
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

En planperiode og dermed gødningsregnskabsåret følger høståret og løber fra 1. august til 31. juli det følgende år. Det kan opleves ufleksibelt og som en byrde, at det ikke er kalenderåret, der følges.


Berørte virksomheder


Landbrug


Forslag

Det foreslås, at det gøres valgfrit for landmænd, om de ønsker at lade gødningsregnskabet følge kalenderåret eller høståret. Dette vil være i overensstemmelse med reglerne om regnskabsaflæggelse i årsregnskabsloven.

Forslaget gennemføres ikke.

Det centrale omdrejningspunkt i gødningsregnskaberne er både overholdelse af gødningskvoten for afgrøderne, men i lige så høj grad flowet af gødning mellem bedrifterne i planperioden.

Overførsel af gødning mellem bedrifter kræver en status for gødningsproduktionen, -beholdningen og -forbruget i begge regnskaber for, at den afgivende jordbruger kan vurdere indholdet i den afsatte kvælstofmængde og modtageren kan vurdere om gødningskvoten kan overholdes.

Hvis der ikke er en fælles planperiode vil det ene regnskab alt andet lige skulle opgøres en ekstra gang i planperioden. Og i et omfang svarende til byrden af en ekstra indberetning. Dertil kommer en vis administrativ byrde for landmanden i håndtering af lagerbeholdninger og forbrug ved efterårsgødskning af vintersæd, når planperioden følger kalenderåret.

Indførsel af valgfrihed i forhold til planperioden vil dermed reelt medføre yderligere bureaukratisering for landmanden. Man har valgt at indføre et system med én planperiode, som følger dyrkningssæsonen for både vinter- og vårafgrøder, fordi det skal være enkelt for landmanden at indberette sit gødningsregnskab.

Dertil kommer, at udførsel af kontrolbesøg efter én samlet periodeafslutning er mere fleksibel at tilrettelægge i forhold til arealkontrollen af Enkeltbetalingsordningen, hvilket giver en effektiv udnyttelse af NaturErhvervstyrelsens ressourcer, samtidig med at landmanden oplever ét samlet kontrolbesøg. Den administrative byrde i systemet lettes yderligere, når en del af kontrollen kan udføres uden besøg på grundlag af samkøring af data opgjort i én regnskabsperiode.