Spring navigation over
Indhold start

Vurdering og sanering af punktafgifter

Dato17.12.2012
Nummer80

Status: Gennemføres delvist
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Der er siden slutningen af 1800-tallet blevet indført en lang række forskellige punktafgifter. Punktafgifter giver et provenu til staten, og kan ofte være begrundet i ønsket om adfærdsændringer i forhold til fx sundhed eller miljø. En række punktafgifter fremstår komplicerede, ulogiske i forhold til formålet, forældede i en række detaljer og mere indviklede end nødvendigt. Virksomhederne bruger derfor mange ressourcer på at administrere og indberette afgifterne, hvilket med fordel kan lettes. Helt generelt er punktafgifter også mere forvridende end moms, der rammer mere bredt og også giver et langt højere provenu


Berørte virksomheder


Dels importører og producenter af punktafgiftsbelagte varer og dels erhvervslivet helt generelt ved betaling af fx energiafgifter.


Forslag


Der bør gennemføres en provenuneutral sanering af punktafgifterne, som skal forenkle skattesystemet, afvikle og/eller forenkle udvalgte afgifter og sikre enklere regler, som vil komme både virksomheder og offentlige myndigheder til gavn gennem mindre administration, bedre regelefterlevelse og lettere kontrol.

Ved vurderingen af afgifterne i forbindelse med en sanering, vil det være oplagt at inddrage:

- Sammenhængen mellem afgiftsprovenu (efter tilbageløb og evt. adfærd) og omkostningerne til at administrere afgiften (for det offentlige og for virksomheder)
- Afgifternes niveau i forhold til afgiftens oprindelige formål, fx den miljøbelastning det afgiftspålagte giver anledning til
- Hvor grænsehandelsdrivende afgiften er

Eksempler på problemstillingen:

Afgiften på nødder (en del af chokolade- og sukkervareafgiften)

Det totale provenu på ”nøddeafgiften” er ca. 100 mio. kroner, og ernæringseksperter er enige om, at nødder, mandler mv. er sundt, da de indeholder sunde fedtstoffer, grove fibre og højt indhold af proteiner.

Det er ganske kuriøst, at afgiften eksempelvis er 13,89 kr. pr. kg på mandler med skal; men hvis skallen tages af, er afgiften 27,62 kr./pr. kg., og hvis mandlen er uden skal og hakket, så bliver afgiften 33,06 kr.

Pistacienødder med skal er uden afgift, men hvis de er uden skal, er der en afgift på 18,39 kr. pr kg.

Vafler (en del af chokolade- og sukkervareafgiften)

I chokoladeafgiften, er der en særlig kuriositet omkring vafler: Varer, der består af to eller flere vaffelbunde med mellemlæg af kakaocreme er fritaget for afgift, såfremt den samlede mængde af kakao ikke overstiger 7,5 pct. af varens samlede nettovægt.

Emballageafgift

En fødevareimportør skal pålægge emballageafgift på et glas sennep, men ikke på et identisk glas, når det indeholder marmelade, og det selvom emballageafgiftens formål er miljø.

Ifølge beregninger fra Århus Universitet bruger små og mellemstore virksomheder typisk 500.000 timer om året på at regne, måle og veje, hvilket svarer til 214 millioner kr. ifølge DR-programmet ”De gakkede afgifter”,


Yderligere oplysninger


Skatteministeriet er relevant myndighed.

Skatteministeriet overvåger løbende udviklingen i skatter og afgifter, herunder udviklingen i administrative byrder for erhverv og myndigheder ved de forskellige punktafgifter.

 

I langt de fleste afgifter indgår forskellige fritagelser, lempelser eller differentieringer til fordel for visse erhverv. Det er i mange tilfælde ikke muligt at gennemføre provenuneutrale omlægninger af punktafgifterne uden at fjerne de lempelser for erhverv, som er indbygget i mange afgifter.

 

Dette skyldes bl.a. EU-retten. De fleste punktafgifter er indført på et tidspunkt, hvor statsstøtteretten ikke fyldte så meget. Derfor er fritagelser, lempelser og differentieringer som hovedregel ikke statsstøttegodkendt. Nye ændringer i disse love skal imidlertid statsstøttegodkendes.

 

Ændringer af afgifter indebærer derfor en procesrisiko i forhold til eksisterende differentieringer og undtagelser i de gamle afgifter.

 

Det taler for at fjerne hele afgifter eller afgrænsede dele af afgifterne fremfor at gennemføre mere detaljerede ændringer og omlægninger af de enkelte afgifter.

 

Det kan overvejes at gennemføre en sanering af afgiftsreglerne, hvor der afskaffes afgifter uden særlige begrundelser i forhold til adfærdsregulerende effekter for miljø og sundhed.

 

Der vil imidlertid være betydelige provenumæssige konsekvenser herved. Eksempelvis vil der være et umiddelbart provenutab ved at afskaffe afgiften på chokolade, sukkervarer og nødder på ca. 3 mia. kr. årligt.

 

Det skal dog bemærkes, at regeringen i forbindelse med vækstpakken foreslår at afskaffe den del af den vægtbaserede emballageafgift, der er baseret på miljøindekset. Forslaget forventes at medføre en umiddelbar lempelse på 460 mio. kr. årligt i perioden 2015-2020. Afskaffelsen af den vægtbaserede emballageafgift vil desuden indebære betydelige administrative lettelser for de ca. 1000 virksomheder, der er registreret for denne afgift hos SKAT.

Gennemført delvist.

Forslaget fra Virksomhedsforum er tidligere behandlet og delvist gennemført. Sodavandsafgiften er således halveret med virkning fra 1. juli 2013, og helt afskaffet fra og med 1. januar 2014, jf. Vækstplan DK fra 2013. Den vægtbaserede emballageafgift er tilsvarende helt afskaffet med virkning fra 1. januar 2014. CO2-afgiften på el blev endvidere afskaffet og der blev foretaget visse forenklinger af elafgiften i medfør af Aftale om en vækstplan fra 2013.

Forinden havde regeringen afskaffet den udskældte fedtafgift med virkning fra 1. januar 2013 (var i kraft fra 1. oktober 2011 til og med 31. december 2012) og annulleret den planlagte, men endnu ikke-ikrafttrådte, udvidelse af sukkerafgiften, jf. Aftale om en afgifts- og konkurrencepakke fra 2012. Og med Energiaftalen fra 2012 aftaltes en sikkerhedsforsyningsafgift indført, men med virkning fra 1. januar 2015 – før afgiftens ikrafttræden – er afgiften og de resulterende afgiftstilpasninger tilbagerullet igen.

Skatteministeriet følger nøje udviklingen i punktafgifterne, herunder virkningerne på erhvervslivet og statens indtægter. Regeringen finder ikke, at f.eks. chokolade- og sukkervareafgiftsloven (herunder råstofafgiften på nødder) på nuværende tidspunkt kan omlægges på en både EU-medholdelig og provenuneutral måde. Provenuet fra chokoladeafgiften udgjorde i 2013 knap 2,3 mia. kr. Hertil kommer indekseringen i form af forhøjelser i 2015 og 2018, som hver forventes at medføre et yderligere merprovenu på ca. 100 mio. kr. Der vil derfor skulle findes alternativ finansiering i størrelsesordenen 2,5 mia. kr. ved en afskaffelse afafgiften på chokolade og sukkervarer.