Spring navigation over
Indhold start

Forenkling af reglerne omkring etablering af rensningsanlæg til husspildevand i landdistrikterne

Dato17.12.2012
Nummer84

Status: Gennemføres delvist
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Det er i dag meget omstændigt og ressourcekrævende at få etableret pile-rens­ningsanlæg i landdistrikter. I dag er det sådan, at både beplantede filter anlæg på ca. 16 m2 og pilerensningsanlæg, som typisk er mellem 200 og 300 m2, skal pilles ud af landzone på trods af, at jorden efter endt brug kan bruges til land­brugsjord igen.

Både virksomheder og kommuner bruger uforholdsmæssigt lang tid til en sagsbehandling og høring, der ikke finder reel anvendelse i samfundet.


Forslag


Virksomhedsforum foreslår, at der indføres en minimumsstørrelse, hvorunder der ikke behø­ves at søges om godkendelse af rensningsanlæg i landzonen.

Ændringerne vil lette myndigheder og virksomhedernes arbejde i forhold til etablering af rensningsanlæg i landzoner. Det vurderes, at den eksisterende regulering re­præsenterer en betydelig irritationsbyrde for virksomhederne.

Der findes en række forskellige anlægstyper til rensning af spildevand i det åbne land de steder, hvor der ikke er adgang til kloakering. Anlægstyperne er primært følgende: Nedsivningsanlæg, minirenseanlæg, biologisk sandfilter, beplantede filteranlæg, rodzoneanlæg, pilerenseanlæg m.fl.

 

Alle de omtalte anlæg skal godkendes i henhold til bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Bekendtgørelsen skal bl.a. sikre, at en række miljømæssige forhold i forhold til overfladevand og grundvand er overholdt, herunder afstand til vandindvindingsanlæg, vandløb, grundvand mv.

 

Flere af de omtalte anlæg kræver endvidere behandling i forhold til planlovens landzoneregler, idet der er tale om ”ændret anvendelse” af et givent areal. Efter landzonebestemmelserne skal der foretages en konkret vurdering af en ansøgning om fx etablering af et rensningsanlæg ift. en række hensyn, der ikke varetages efter ovennævnte bekendtgørelse. Det drejer sig bl.a. om forhold i relation til landskab, kulturhistoriske interesser, trafik, naboer m.v.

 

Nogle af anlæggene etableres under jorden og kan således ikke ses i landskabet bortset fra nogle brønddæksler og lign. Andre anlæg etableres som åbne bassiner med en størrelse på ml. 200-400 m², og disse anlæg består af et pile-beplantet bassin, hvor planterne bliver op til flere meter høje.

 

Det afhænger af en konkret vurdering, om opførelsen af et anlæg kræver landzonetilladelse, men det er Miljøministeriets vurdering, at mindre anlæg, der alene etableres underjordisk ikke er omfattet af et sådant krav. De øvrige anlæg – de anlæg, der kræver et beplantet areal af varierende størrelse – vil være synlige.

 

Miljøministeriet vurderer ikke, at der bør indføres en minimumsstørrelse for, hvornår opførelse af disse anlæg kræver landzonetilladelse. Dette skyldes, at de beskyttelseshensyn, som landzoneadministrationen varetager, ikke kan opfyldes ved en vurdering af anlæggets størrelse alene – her må nødvendigvis indgå andre forhold som f. eks. anlæggets beliggenhed i landskabet.

 

Miljøministeriet vil snarest overfor kommunerne præcisere, hvornår en given ansøgning om etablering af et rensningsanlæg ikke kræver meddelelse af en landzonetilladelse.

Status maj 2014:

Naturstyrelsen har præciseret den gældende vejledning om landzoneadministration, afsnit 2.6.6 om rodzoneanlæg.