Spring navigation over
Indhold start

Udsendelse efter artikel 16

Dato17.12.2012

Status: Gennemføres ikke
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

I henhold til forordning 883/2004 kan man under givne omstændigheder medtage socialsikring fra eks. Danmark ved midlertidig udstationering til andre EU-lande. Efter artikel 16, er der en særlig adgang for myndighederne i de enkelte lande til at tillade medtagelse af national socialsikring, hvorved det enkelte land fastlægger rammerne for disse tilladelser. I Danmark giver man tilladelsen for 3 år. Dette er uproblematisk første gang en medarbejder skal have en tilladelse. Kommer medarbejderen herefter hjem til Danmark og senere ønsker at blive udstationeret på en ny, stiller Pensionsstyrelsen krav om, at medarbejderen fysisk/faktisk har arbejdet i Danmark i 3 år. Dvs. har medarbejderen været hjemme i kortere tid end 3 år – eller har haft en Øresundsaftale eller artikel 13 aftale (rejse til flere lande), så er medarbejderen udelukket fra at kunne få en ny artikel 16 aftale.

Der er tale om en praksis hos Pensionsstyrelsen, som efter Dansk Erhvervs vurdering ikke er hjemlet, idet den strider mod intentionerne i forordningen, der er at sikre den fri bevægelighed mellem landene. Der er da heller ikke andre EU-lande, som har en tilsvarende praksis. Den type medarbejdere, som er udstationeret, er jo typisk medarbejdere, der også efter de er kommet retur til Danmark vil have en del rejseaktivitet, og som følge heraf en artikel 13 aftale. Disse vil således være udelukket fra at få en ny artikel 16 aftale, hvilket begrænser virksomhedens muligheder for at udstationere medarbejderen.


Berørte virksomheder


Virksomheder, der udsender medarbejdere efter artikel 16.


Forslag


At Pensionsstyrelsens krav om, at medarbejderen fysisk/faktisk har arbejdet i Danmark i 3 år ophæves.


Yderligere oplysninger


På Pensionsstyrelsens hjemmeside fremgår det:
Pensionsstyrelsen ændrer praksis fra den 1. juli 2011. Ændringen vil få betydning for dig, hvis du er udsendt og skal arbejde i udlandet i op til 3 år. Ændringen betyder, at du – i modsætning til den gældende praksis – skal arbejde i Danmark i mindst 3 år igen, før du kan få en ny aftale om dansk social sikring, hvis du bliver udsendt i op til 3 år igen. Det gælder, uanset om du bliver sendt ud til det samme sted eller til et andet land, og uanset om du skal arbejde for den samme eller en ny dansk arbejdsgiver.

Forslaget gennemføres ikke.

 

Efter artikel 16 i EF-forordning nr. 883/2004 er der mulighed for, at to EU-landes myndigheder kan indgå aftaler, der fraviger de bestemmelser, der findes i den pågældende forordning om, hvilket lands lovgivning om social sikring, der skal anvendes for en person, der bevæger sig over grænserne indenfor EU. Artikel 16-aftaler anvendes især i situationer, hvor en person midlertidigt udsendes til arbejde i et andet land, og hvor varigheden af udstationeringen overstiger maksimumsgrænsen for at anvende den almindelige udstationeringsregel i forordningen, dvs. 2 år.

 

Det har været en fast dansk praksis, at aftale om forbliven under dansk lovgivning om social sikring indgås for en tidsbegrænset periode på maksimalt 3 år. Begrundelsen for denne tidsbegrænsning er, at de danske sociale sikringsordninger hovedsageligt er skattefinansierede. Personer, der forbliver under dansk lovgivning om social sikring under arbejde i et andet EU-land får de samme sociale sikringsrettigheder, som personer, der arbejder her i landet, uden at de i tilsvarende grad bidrager til finansieringen. Der er derfor et ønske om at begrænse det tidsrum, hvori en person gratis – eller næsten gratis - kan være dækket af de sociale ordninger i Danmark.

 

Samme betragtning ligger til grund for kravet om, at en person, der i tre år har været omfattet af dansk lovgivning under arbejde i udlandet uden at bidrage til finansieringen af den sociale sikring, skal arbejde en periode på tre år i Danmark og således bidrage økonomisk til det danske samfund på lige fod med personer, der bor og arbejder her, inden der gives tilladelse til en ny periode, hvor en person under arbejde i udlandet er dækket af de danske skattefinansierede sikringsordninger.

 

De fleste andre EU-lande har et socialt sikringssystem, der er bidragsfinansieret. Dermed opstår der ikke en ubalance i finansieringen af den sociale sikring for den udstationerede medarbejder.