Aflæggelse af årsrapport på engelsk

Nuværende problem

Efter gældende danske regler skal årsrapporter være affattet på dansk, svensk eller norsk. Det betyder, at de selskaber, der vælger at udarbejde årsrappor­ten på engelsk, skal udarbejde to sprogversioner med de meget betydelige omkostninger, der følger heraf.
Danske børsnoterede selskaber udarbejder i dag i meget stor udstrækning årsberetning, halvårsrapport og kvartalsmeddelelser både på dansk og på en­gelsk. Når virksomhederne benytter to sprog skyldes det, at i en stadig mere globaliseret verden er en engelsksproget årsberetning uundværlig i forhold til alle involverede parter, herunder investorer, forretningsforbindelser, kredito­rer, bestyrelsesmedlemmer mv.
Det er dog ikke kun børsnoterede selskaber, der har behov for engelskspro­gede versioner af deres årsrapport. En lang række unoterede danske virksom­heder har enten en omfattende handel med udlandet, udenlandske ejere eller udenlandske bestyrelsesmedlemmer. For disse virksomheder er det et krav at kommunikere på engelsk.

Forslag

DI foreslår, at årsrapporter fremover kan udarbejdes på engelsk. DI finder, at dette er en naturlig udvikling af den stigende internationalisering, vi oplever, herunder ønsket om at tiltrække og fastholde flere udenlandske investeringer m.m.
Med den øgede brug af digitale regnskaber vil det være muligt at trække regn­skabsdata med danske overskrifter på trods af, at regnskabet generelt er affat­tet på engelsk og alene er indberettet på engelsk.
DI skal bemærke, at en lempelse af kravet i Årsregnskabsloven og Indsen­delsesbekendtgørelsen om anvendelse af dansk i årsrapporten, således at virksomhederne under visse betingelser kan vælge alene at afgive årsrapport mv. på engelsk, vil være i tråd med udviklingen inden for beslægtede områder, især inden for selskabsretten, hvor den nye selskabslov i betydelig grad åbner for muligheden for at anvende engelsk i forskellige sammenhænge.
En accept af engelsk i årsrapporten mv. synes også at være en naturlig følge af den øgede anvendelse af udlændinge i danske bestyrelser. Her vil en accept eliminere usikkerheden om, hvorvidt den engelske årsrapport fuldt ud svarer til den officielle danske årsrapport. Udenlandske bestyrelsesmedlemmer må i dag forlade sig på, at der er tale om en korrekt oversættelse.
Forslaget forventes at give en betydelig administrativ lettelse for virksomhe­derne dels i form af sparede omkostninger og dels i forhold til en reduktion af tidsforbruget.

Yderligere oplysninger

Sprogkravene forventes at kunne håndteres indenfor EU-retten, idet engelsk er det sprog, der primært anvendes på det finansielle marked.

Forslaget gennemføres. Det er målet, at de virksomheder, der bliver berørt af løsningsforslaget, fra 2014 har mulighed for at kunne aflægge årsrapport alene på engelsk.

 

Det er imidlertid vigtigt, at forslaget gennemføres på en måde, så der tages fornøden højde for regnskabsbrugernes interesser.

 

Erhvervsstyrelsen vil derfor afdække konkrete løsningsmodeller og vurdere disses konsekvenser for såvel virksomhederne, herunder lempelsespotentialet, som regnskabsbrugerne. Styrelsen vil derefter forelægge løsningsmodeller for Regnskabsrådet, hvor en bred interessentkreds er repræsenterede, inden udarbejdelsen af et forslag til lovændring.

 

Status maj 2014:

Forslaget er gennemført ved en ændring af årsregnskabsloven og selskabsloven.