Regelforenkling for forbrugerkontrakter ved e-handel

Nuværende problem

Mange forbrugerkontrakter er meget lange, fordi lovgivningen stiller store krav til den erhvervsdrivendes oplysningspligt. Paradoksalt nok er der almindelig enighed om, at almindelige kontraktvilkår ikke må være urimelige, og det skal forstås på den måde, at forbrugeren i princippet ikke behøver læse vilkårene, men blot kan acceptere dem ulæst. Har en virksomhed særlig byrdefulde vilkår, skal de så være særskilt fremhævet.
E-handelsvirksomheder skal opfylde omkring 100 oplysningsforpligtelser. Det er en stor byrde og gør det svært at starte virksomhed uden professionel hjælp hos enten e-mærket eller en advokat.
Bliver en nystartet virksomhed kritiseret for ikke at overholde loven, kan det have store skadevirkninger, også selvom overtrædelsen er bagatelagtig.
Vi har – i det mindste i Danmark og lande, der ligner – myndigheder, der fanger overtrædelser af reglerne, og de forhindres ikke af de lange aftalevilkår. Som Dansk Erhvervs undersøgelser viser, at forbrugerne i dag accepterer uden at læse dem.

Berørte virksomheder

Alle B2C e-handelsvirksomheder.

Forslag

Der er brug for en forenkling, så de erhvervsdrivende ikke individuelt skal oplyse hver eneste forbruger om, hvad der står i loven. Men kan fokusere på de vilkår, som ligger ud over. Det kan f.eks. ske ved et udvalgsarbejde med deltagelse af relevante interessenter.

Regeringen vil i EU-regi arbejde for, at forslaget kan gennemføres.

De oplysningsforpligtelser, der påhviler de erhvervsdrivende i forbindelse med e-handel, følger af e-handelsdirektivet, servicedirektivet og forbrugerrettigheds-direktivet (som afløser/reviderer 4 direktiver, og pt. er under implementering i dansk ret).

 

Der er tale om EU-regler, som Danmark ikke kan fravige. Det er således ikke muligt at indføre danske særregler om, at de erhvervsdrivende ikke individuelt skal oplyse hver eneste forbruger om, hvad der står i loven.

 

Forslaget er ikke implementeret

De oplysningsforpligtelser, der påhviler erhvervsdrivende ved e-handel, følger bl.a. af e-handelsdirektivet, direktivet om urimelig handelspraksis, servicedirektivet og forbrugerrettighedsdirektivet. Der er tale om EU-regler, som ikke kan fraviges. Forslaget kan derfor først imødekommes ved en revision af de pågældende direktiver. Såfremt oplysningsforpligtelserne forenkles og strømlines, vil det lette de administrative byrder for erhvervslivet.

EU-kommissionen gennemførte i 2017 et fitness-check af en række forbrugerdirektiver, heriblandt direktivet om urimelig handelspraksis, som havde til formål at undersøge, om reglerne var ”fit for purpose”. Kommissionen oplyste forud for fitness-checket, at de ville være særligt opmærksomme på overlap i oplysningsforpligtelserne. Regeringen opfordrede i sit høringssvar til fitness-checket Kommissionen til at inddrage e-handelsdirektivet i fitness-checket, idet flere af e-handelsdirektivets oplysningsforpligtelser spiller sammen med oplysningsforpligtelserne i de direktiver, som indgik i fitness-checket. Kommissionens hovedkonklusion på fitness-checket var, at forbrugerreguleringen ikke har brug for en større revision, og at der alene vil blive justeret på enkelte områder. Regeringen bakker op om fitness-checket og formålet, men er generelt uenig i Kommissionens konklusion om, at forbrugerreguleringen ikke har brug for en større revision.

Som opfølgning på fitness-checket fremsatte Kommissionen i april 2018 sin forbrugerpolitiske pakke ”A New Deal for Consumers”. Kommissionen foreslår en ændring af direktivet om urimelig handelspraksis, som vil betyde, at erhvervsdrivende ikke længere skal oplyse om klagesagsbehandlingspolitik ved opfordringen til at gøre køb. Derudover foreslås en ændring af forbrugerrettighedsdirektivet, som vil betyde, at erhvervsdrivende ikke længere er forpligtede til at oplyse faxnummer. Regeringen arbejder for, at begge forslag vedtages.

Regeringen har i anledning af ovenstående forhandlinger opfordret Kommissionen til i højere grad at anvende adfærdsmæssige indsigter. Kommissionen har henvist til en stakeholder-gruppe under Kommissionen, som består af europæiske interesseorganisationer, der bl.a. med afsæt i adfærdsmæssige indsigter skal udarbejde et sæt frivillige retningslinjer, der beskriver, hvordan informationer i forbindelse med e-handel præsenteres for forbrugerne på den mest hensigtsmæssige måde. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har holdt et oplæg for stakeholder-gruppen om projektet ”Simplere handelsbetingelser”, som handler om at gøre udvalgte nøgleoplysninger mere fremtrædende på den erhvervsdrivendes startside ved e-handel.

Desuden indeholder regeringens forbrugerpolitiske strategi ”Forbruger i en digital verden” fra maj 2018 to konkrete initiativer om målrettede oplysningskrav ved e-handel og ensretning af oplysningskrav i den forbrugerrettede lovgivning. Regeringen vil arbejde for at gøre op med tankegangen om, at flere oplysninger pr. automatik skaber bedre forbrugerbeskyttelse. Forbrugerne skal kun gives oplysninger, der har reel værdi for forbrugerne. Endelig vil regeringen arbejde for, at der på EU-niveau bruges ensartede formuleringer af oplysningskrav, hvilket skal gøre det nemmere for forbrugerne at identificere relevante oplysninger og samtidig lette unødige byrder for erhvervsdrivende.

Servicedirektivet og e-handelsdirektivet er ikke en del af New Deal for Consumers. Når disse direktiver på et tidspunkt skal genforhandles, vil regeringen bringe problemstillingen op omkring oplysningsforpligtelserne. Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til tidshorisonten herfor.

Endvidere har Forbrugerombudsmanden i 2014 udarbejdet ”Webshop guide (nettjek)” til erhvervsdrivende om de væsentligste regler, der gælder ved salg af varer eller tjenesteydelser til forbrugere over nettet, herunder om de oplysningsforpligtelser der gælder før, omkring og efter salget. Guiden findes på Forbrugerombudsmandens hjemmeside www.forbrugerombudsmanden.dk.