Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.
Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.
Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.
Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.
X
Mange forbrugerkontrakter er meget lange, fordi lovgivningen stiller store krav
til den erhvervsdrivendes oplysningspligt. Paradoksalt nok er der almindelig enighed
om, at almindelige kontraktvilkår ikke må være urimelige, og det skal forstås på den
måde, at forbrugeren i princippet ikke behøver læse vilkårene, men blot kan acceptere
dem ulæst. Har en virksomhed særlig byrdefulde vilkår, skal de så være særskilt fremhævet.
E-handelsvirksomheder skal opfylde omkring 100 oplysningsforpligtelser. Det er en
stor byrde og gør det svært at starte virksomhed uden professionel hjælp hos enten
e-mærket eller en advokat.
Bliver en nystartet virksomhed kritiseret for ikke at overholde loven, kan det have
store skadevirkninger, også selvom overtrædelsen er bagatelagtig.
Vi har – i det mindste i Danmark og lande, der ligner – myndigheder, der
fanger overtrædelser af reglerne, og de forhindres ikke af de lange aftalevilkår.
Som Dansk Erhvervs undersøgelser viser, at forbrugerne i dag accepterer uden at læse
dem.
Alle B2C e-handelsvirksomheder.
Der er brug for en forenkling, så de erhvervsdrivende ikke individuelt skal oplyse
hver eneste forbruger om, hvad der står i loven. Men kan fokusere på de vilkår, som
ligger ud over. Det kan f.eks. ske ved et udvalgsarbejde med deltagelse af relevante
interessenter.
Regeringen vil i EU-regi arbejde for, at forslaget kan gennemføres.
De oplysningsforpligtelser, der påhviler de erhvervsdrivende i forbindelse med e-handel, følger af e-handelsdirektivet, servicedirektivet og forbrugerrettigheds-direktivet (som afløser/reviderer 4 direktiver, og pt. er under implementering i dansk ret).
Der er tale om EU-regler, som Danmark ikke kan fravige. Det er således ikke muligt at indføre danske særregler om, at de erhvervsdrivende ikke individuelt skal oplyse hver eneste forbruger om, hvad der står i loven.
Forslaget er ikke implementeret
De oplysningsforpligtelser, der påhviler erhvervsdrivende ved e-handel, følger bl.a.
af e-handelsdirektivet, direktivet om urimelig handelspraksis, servicedirektivet og
forbrugerrettighedsdirektivet. Der er tale om EU-regler, som ikke kan fraviges. Forslaget
kan derfor først imødekommes ved en revision af de pågældende direktiver. Såfremt
oplysningsforpligtelserne forenkles og strømlines, vil det lette de administrative
byrder for erhvervslivet.
EU-kommissionen gennemførte i 2017 et fitness-check af en række forbrugerdirektiver,
heriblandt direktivet om urimelig handelspraksis, som havde til formål at undersøge,
om reglerne var ”fit for purpose”. Kommissionen oplyste forud for fitness-checket,
at de ville være særligt opmærksomme på overlap i oplysningsforpligtelserne. Regeringen
opfordrede i sit høringssvar til fitness-checket Kommissionen til at inddrage e-handelsdirektivet
i fitness-checket, idet flere af e-handelsdirektivets oplysningsforpligtelser spiller
sammen med oplysningsforpligtelserne i de direktiver, som indgik i fitness-checket.
Kommissionens hovedkonklusion på fitness-checket var, at forbrugerreguleringen ikke
har brug for en større revision, og at der alene vil blive justeret på enkelte områder.
Regeringen bakker op om fitness-checket og formålet, men er generelt uenig i Kommissionens
konklusion om, at forbrugerreguleringen ikke har brug for en større revision.
Som opfølgning på fitness-checket fremsatte Kommissionen i april 2018 sin forbrugerpolitiske
pakke ”A New Deal for Consumers”. Kommissionen foreslår en ændring af
direktivet om urimelig handelspraksis, som vil betyde, at erhvervsdrivende ikke længere
skal oplyse om klagesagsbehandlingspolitik ved opfordringen til at gøre køb. Derudover
foreslås en ændring af forbrugerrettighedsdirektivet, som vil betyde, at erhvervsdrivende
ikke længere er forpligtede til at oplyse faxnummer. Regeringen arbejder for, at begge
forslag vedtages.
Regeringen har i anledning af ovenstående forhandlinger opfordret Kommissionen til
i højere grad at anvende adfærdsmæssige indsigter. Kommissionen har henvist til en
stakeholder-gruppe under Kommissionen, som består af europæiske interesseorganisationer,
der bl.a. med afsæt i adfærdsmæssige indsigter skal udarbejde et sæt frivillige retningslinjer,
der beskriver, hvordan informationer i forbindelse med e-handel præsenteres for forbrugerne
på den mest hensigtsmæssige måde. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har holdt et
oplæg for stakeholder-gruppen om projektet ”Simplere handelsbetingelser”,
som handler om at gøre udvalgte nøgleoplysninger mere fremtrædende på den erhvervsdrivendes
startside ved e-handel.
Desuden indeholder regeringens forbrugerpolitiske strategi ”Forbruger i en digital
verden” fra maj 2018 to konkrete initiativer om målrettede oplysningskrav ved
e-handel og ensretning af oplysningskrav i den forbrugerrettede lovgivning. Regeringen
vil arbejde for at gøre op med tankegangen om, at flere oplysninger pr. automatik
skaber bedre forbrugerbeskyttelse. Forbrugerne skal kun gives oplysninger, der har
reel værdi for forbrugerne. Endelig vil regeringen arbejde for, at der på EU-niveau
bruges ensartede formuleringer af oplysningskrav, hvilket skal gøre det nemmere for
forbrugerne at identificere relevante oplysninger og samtidig lette unødige byrder
for erhvervsdrivende.
Servicedirektivet og e-handelsdirektivet er ikke en del af New Deal for Consumers.
Når disse direktiver på et tidspunkt skal genforhandles, vil regeringen bringe problemstillingen
op omkring oplysningsforpligtelserne. Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab
til tidshorisonten herfor.
Endvidere har Forbrugerombudsmanden i 2014 udarbejdet ”Webshop guide (nettjek)”
til erhvervsdrivende om de væsentligste regler, der gælder ved salg af varer eller
tjenesteydelser til forbrugere over nettet, herunder om de oplysningsforpligtelser
der gælder før, omkring og efter salget. Guiden findes på Forbrugerombudsmandens hjemmeside
www.forbrugerombudsmanden.dk.