Spring navigation over
Indhold start

Etabler integration mellem omsorgssystemer og virksomhedernes økonomisystemer

Dato08.11.2018
Nummer774

Status: Behandles
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Som følge af det frie valg på ældreområdet skal alle kommuner sikre at borgeren selv kan vælge leverandør af madservice, personlig og praktisk hjælp. Det betyder, at hver kommune som minimum har én privat leverandør af disse ydelser. Leverandører af privat hjemmepleje har store administrative og økonomiske omkostninger, fordi der mangler integration mellem kommunernes omsorgssystemer og fakturering af de leverede ydelser.

Private virksomheder, som leverer plejeopgaver skal benytte samme omsorgssystem, som den pågældende kommune anvender. Her registrerer kommunerne hvilke ydelser, der er visiteret til den enkelte borger, og kommunale og private aktører forpligtiges til at registrere alle ydelser, observationer og hændelser omkring borgeren. Dermed skabes der sammenhæng og samarbejde på tværs.

Alle ydelser, der leveres, bliver registreret, og det samme bliver de ydelser, der er visiteret, men som ikke leveres. Omsorgssystemet er derfor den mest retvisende kilde til data om, hvad der reelt er leveret og skal faktureres. Der er imidlertid ikke skabt integration mellem omsorgssystemet og afregningen mellem kommunen og de eksterne leverandører.

For de private leverandører udgør faktureringen af de leverede ydelser derfor en tidskrævende og omstændelig proces, fordi de bliver nødt til at opbygge et system, hvor de manuelt kan generere et korrekt faktureringsgrundlag. Det typiske billede er, at hver borger skal faktureres for sig, og at alle ydelser skal specificeres i henhold til ydelse (pleje/praktisk bistand eller sygepleje) og takst (dag/aften/nat). Alt efter kommunal organisering skal der eventuelt faktureres til flere aktører, eksempelvis hvis sygeplejen er inddelt i distrikter. Efterfølgende skal de kommunale afregninger kontrolleres for fejl.

Berørte virksomheder

Problemstillingen gælder for alle private virksomheder, der leverer pleje og omsorgsopgaver for kommunerne. I små og mellemstore plejevirksomheder er det typisk direktøren selv, der står for fakturering og kontrol af afregning, fordi det kræver stor administrativ og plejefaglig indsigt at udspecificere ydelserne korrekt. For en mellemstor plejevirksomhed (50-99 ansatte) estimeres det samlede årlige tidsforbrug til fakturering og kontrol af kommunens afregning at udgøre et helt årsværk for en medarbejder. Store plejevirksomheder har typisk ansat mellemledere til fakturering og kontrol. En stor aktør med mere end 500 ansatte vurderer, at der årligt bruges syv årsværk på disse opgaver. Det vurderes, at de private leverandører hvert år bruger minimum 226 årsværk til at sikre korrekt fakturering og afregning fra kommunerne. Tallet er baseret på branchens egen vurdering.

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at der etableres mulighed for, at oplysningerne i kommunernes omsorgssystemer kan integreres med de eksterne leverandørers økonomisystemer. Det skal resultere i, at det bliver lettere og hurtigere for virksomhederne at fakturere kommunen, og i et mere korrekt grundlag for afregning mellem kommune og virksomhed baseret på faktureringsgrundlaget.

Yderligere oplysninger

Kommunerne anvender tre omsorgssystemer, NEXUS, CURA og VITAE, hvor førstnævnte anvendes af mere end halvdelen af kommunerne. Den enkelte kommune bestemmer selv, hvilket system de vil købe, hvordan det skal sættes op, og hvilke funktioner, det skal indeholde. I NEXUS er det muligt at integrere systemet med en privat leverandørs økonomisystem og på den måde skabe et faktureringsgrundlag. Men det forudsætter at kommunen har tilkøbt faktureringsmodulet, og at den private leverandør har adgang til at trække relevante oplysninger ud af omssorgsystemet. På nuværende tidspunkt kan faktureringsgrundlaget kun sendes til én aktør til import i økonomisystemet, dvs. at det kun er kommunen, der kan anvende det. Cirka en fjerdedel af de kommuner, der anvender NEXUS systemet, anvender et faktureringsmodul. Ifølge udvikleren af Nexus koster det ca. 50.000 kr. årligt for kommunerne at anvende modulet.