Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.
Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.
Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.
Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.
X
Et af de store handelspolitiske emner i EU er, hvordan der fremadrettet sikres frie datastrømme på tværs af landegrænser. Derfor er det bekymrende, at blandt andet Kina, Rusland, Indonesien og Vietnam har indført såkaldte ”datalokaliseringskrav”, som betyder, at data skal opbevares på lokale servere, og at der enten helt eller overvejende er forbud mod at overføre data ud af landet. Tendensen ses også i andre dele af verden. Tænketanken ECIPE har kortlagt, at antallet af datalokaliseringskrav på globalt plan er steget fra 42 til 84.
EU’s medlemsstaterne er nået til enighed om at forbyde datalokaliseringskrav i EU’s indre marked, medmindre særlige sikkerhedshensyn taler for det. Det er derimod ikke tilfældet, når det gælder frie datastrømme mellem EU og tredjelande, hvor der ikke er konsensus blandt medlemsstaterne. Bekymringen blandt skeptiske EU-lande er, at der ikke vil være tilstrækkelig beskyttelse af persondata, når disse opbevares uden for EU’s landegrænser.
Foreløbigt har Kommissionen fremlagt et forslag til, hvordan bestemmelser om datastrømme skal se ud i EU’s frihandelsaftaler, men der er ikke lagt en plan for de politiske forhandlinger. Kommissionens forslag er meget bredt formuleret, og det åbner for, at EU og handelspartnerne kan indføre datalokaliseringskrav for at beskytte persondata. Det er problematisk, da det kan føre, at der i stort omfang kommer digitale handelsbarrierer. Undtagelsen for de frie datastrømme bør på linje med forordningen om datastrømme i EU’s indre marked være proportionale og mindst muligt handelsrestriktive.
Det er afgørende, at EU’s frihandelsaftaler bruges til at gøre op med datalokaliseringskrav. Det skyldes for det første at krav om, at data skal opbevares og/eller behandles lokalt ofte medfører en betydelig meromkostning for udenlandske virksomheder. Uden tvungen datalokalisering kan en dansk virksomhed eksempelvis bygge en vindmøllepark i et tredjeland og derefter benytte data fra turbinerne til løbende optimering og vedligeholdelse fra hovedkvarteret i Danmark. Med tvungen datalokalisering skal den danske virksomhed imidlertid betale for opretholdelsen af en decideret dataserver i tredjelandet. For det andet fører tvungen datalokalisering til, at virksomheder går glip af potentielle produktivitetsforbedringer. Et andet vigtigt forhold er, at SMV’er kan forbedre deres omkostningsbesparelser. Årsagen hertil er et voksende marked for cloud computing, der leverer computertjenester via internettet. Cloud computing giver SMV’er mulighed for at outsource datalagring, drift og udvikling af software-løsninger.
Datastrømme har stor betydning for virksomheder på tværs af sektorer. Det er ikke kun multinationale selskaber og teknologibranchen, der drager fordel af mulighederne, men det er også en vigtig drivkraft for vækst af SMV’er og iværksættere. De digitale kanaler gør det muligt for SMV’er at sælge og fremme deres produkter samt tjenester gennem online handelsplatforme, og via online-værktøjer kan SMV’er yde direkte kundesupport på fjerntliggende eksportmarkeder. Datalokaliseringskrav skader derfor SMV’ers muligheder for at forbedre deres ressourcefordeling og konkurrenceevne.
Det er afgørende for erhvervslivet, at EU arbejder målrettet for at sikre frie datastrømme på tværs af landegrænser. I det omfang datastrømme indeholder personlige oplysninger, er det vigtigt at sikre, at data overføres og opbevares under sikre forhold. EU bør tage lederskab og indgå i et partnerskab med ligesindede lande. For eksempel giver EU-Japan handelsaftalen en stor mulighed for at fremhæve et internationalt eksempel på grund af Japans proaktive holdning til digital handel. EU bør bruge mulighederne i persondataforordningen, som beskytter data om europæiske borgere, uanset hvor de pågældende data er opbevaret. Det indebærer, at når EU har en indgået en frihandelsaftale, skal der tages en tilstrækkelighedsbeslutning om partnerlandets digital infrastruktur. På det grundlag kan der indgås en databehandleraftaler, som gør det muligt at holde myndigheder, virksomheder mv. hos partnerlandet juridisk ansvarlige for kravene i persondataforordningen.
Virksomhedsforum foreslår, at regeringen arbejder for, at EU i de bilaterale frihandelsaftaler indskriver, at der frit kan overføres data mellem EU og det pågældende tredjeland, og at parterne forpligter sig til at overholde kravene i EU’s persondataforordning. Det sikrer balance mellem hensynet til privatlivets fred og virksomhedernes muligheder for at overføre data på tværs af landegrænser. Det er afgørende, at forbrugernes tillid til virksomheder opretholdes, samtidig med at virksomhederne kan bruge digitale muligheder til at optimere deres produkter og serviceydelser. Virksomhedsforum foreslår, at forslaget også sendes til REFIT-Platformen.
Stort set alle EU’s medlemsstater støtter, at EU’s frihandelsaftaler skal understøtte erhvervslivets behov for at overføre data på tværs af landegrænser. Et mindretal af medlemsstaterne har imidlertid markeret en skepsis over for datastrømme mellem EU og tredjelande, og derfor har Ministerrådet endnu ikke taget en beslutning om, hvordan datastrømme skal reguleres i EU’s frihandelsaftaler.