Digitalisering af momsdokumentation i forbindelse med køb og salg af både i EU

Problem

I bådbranchen findes en ældre regel i EU’s momsdirektiv omkring momsdokumentation for sejlads i fritidsfartøjer i EU-farvande. Ifølge loven må du som EU-borger ikke sejle i EU-farvand med et fritidsfartøj, der er ejet af en EU-borger, uden dokumentation for, at der er betalt moms. Dokumentationen er den første købekontrakt fra værftet, der har bygget båden, eller et tolddokument, der viser betalt moms ved import til EU. Bådejere skal principielt kunne dokumentere, at der er betalt moms i ”oprindelseslandet”, dvs. det land båden blev solgt i første gang som ny.

Da både har en meget lang levetid og kan blive handlet mange gange inden for deres levetid, kan den påkrævede dokumentation ofte være svær at fremskaffe. Papiret, der dokumenterer momsbetalingen, holder sjældent lige så lang tid som båden.

For bådhandlere i Danmark, hvor størstedelen er SMV’er, udgør reglen en administrativ byrde, da de som udgangspunkt skal opbevare et meget stort bogholderi, hvis de ved hvert salg skal videregive den første købskontrakt. Størstedelen af bådene, der handles med, er brugte og har ofte haft mange ejere gennem tiden (5-6 ejere). Reglen står endvidere ikke mål med, at bådhandlere som udgangspunkt kun skal gemme deres bogholderi i 5 år, hvorefter det kan smides ud.

Såfremt bådhandlerne ikke har den første købekontrakt, kan det medføre, at kunden ikke vil købe båden. Derudover bruger bådhandlerne både tid og ressourcer på at fremskaffe købskontrakten eller på at være i dialog med myndighederne omkring dette.

Mange bådhandlere lukkede deres forretning under finanskrisen, hvorfor det i flere situationer er svært at følge historikken på bådene i Danmark. Samtidig vil de danske myndigheder ikke udstede et nyt dokument, hvis de ikke kan få dokumenteret, at momsen er betalt. Det betyder helt konkret, at bådhandlerne og sejlerne er i en fastlåst situation, hvis den første købskontrakt ikke kan findes.

Dokumentationskravet giver ofte problemer i lande som Tyskland, Frankrig, Portugal, Spanien, Italien og Grækenland. Sejlerne befinder sig i en situation, hvor de må sejle til andre EU-lande med den risiko, at de principielt kan blive mødt af et krav om at betale afgift i dét land, de sejler i. Dette kan hurtigt blive bekosteligt.

Berørte virksomheder

Bådhandlere i Danmark, der handler med brugte både. Der ligger 80.000 både i Danmark, som skifter ejer ca. hver femte år. Ved ca. 25% af handlerne udgør reglen om momsdokumentation et problem.

Forslag

Virksomhedsforum forslår, at den danske regering arbejder for, at der på EU-niveau findes en digital løsning på problemet. Det anbefales, at dokumentationen fremadrettet kan tilgås hurtigt og digitalt blandt skattemyndighederne i EU-landene.

For nuværende bådejere bør det være frivilligt, hvorvidt de ønsker at digitalisere allerede eksisterende handler og kontrakter. Virksomhedsforum foreslår, at forslaget også sendes til REFIT-Platformen.

Besvaret februar 2019

Forslaget gennemføres ikke

Virksomhedsforum foreslår, at regeringen arbejder for, at der på EU-niveau findes en digital løsning for det krav, hvor det pålægges EU-borgere at dokumentere, at der er betalt moms af deres fritidsfartøj. Virksomhedsforum bemærker, at kravet medfører administrative byrder virksomhederne, da de ofte bliver bedt om at rekvirere fakturaer m.v.

Det er regeringens vurdering, at der ikke er et harmoniseret EU-direktivkrav om momsdokumentation, som angivet i Virksomhedsforums forslag. Det er også regeringens vurdering, at det kun er enkelte lande, der kræver sådan momsdokumentation, og at kravet udspringer af disse landes nationale implementering af EU-direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lov og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer – RDIR 94/25/EF.

Efter dette direktiv skal stort set alle fritidsfartøjer være CE-mærket. På nuværende tidspunkt findes der ikke et lystfartøjsregister i Danmark. Kun lystfartøjer på 20 BT og derover skal registreres i skibsregisteret, der administreres af Søfartsstyrelsen. Det bemærkes, at lystfartøjer med en bruttotonnage under 20 BT fra den 1. marts 2018, ikke længere vil blive optaget i skibsregistret, og Søfartsstyrelsen vil derfor ikke fremadrettet have informationer om disse skibe i deres register.

Ud over dette EU-direktiv er det regeringens vurdering, at EU’s momsdirektiv ikke indeholder regler, hvorefter der skal fremlægges særlige erklæringer eller lignende, om at der er betalt moms af et lystfartøj. Det er op til ejeren på sædvanlig måde at dokumentere køb og ejerskab mv. ved fremlæggelse af faktura, købekontrakt, mv. Det vurderes, at udvalgte lande har administreret EU-direktiv RDIR 94/25/EF således, at der også stilles krav om, at de sejlende kan fremvise den oprindelige momsdokumentation.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at gennemføre forslaget, da andre medlemsstaters krav om momsdokumentation beror på national implementering, samt at Danmark på nuværende tidspunkt ikke har et lystfartøjsregister.