Spring navigation over
Indhold start

Modernisering af toldkodekssystemet: oversættelse til korrekte danske termer

Dato21.06.2018

Status: Behandles
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

I World Customs Organization (WCO), der hører under WTO, er der vedtaget et toldkodekssystem, som sørger for, at landene taler samme sprog, når de handler med hinanden. I WCO’s toldkodekssystem indgår de såkaldte ”Harmonized System Codes”, der normalt omtales som ”HS-koder”. Disse er de overordnede toldkoder, som omfatter de første seks cifre i toldkodekssystemet. I de lande og handelsblokke, der er medlem af WCO, vedtages der underkoder med reference til HS-koderne. I EU drejer det sig om den ”Kombinerede Nomenklatur” (KN-koder), som fastlægger 7. og 8. ciffer i toldkodekssystemet.

Problemet er, at HS-koderne kun opdateres med fem års mellemrum, og at WCO har mange medlemslande, der skal nå til enighed. Derfor har toldkodekssystemet i årevis været bagefter den teknologiske udvikling. Hvert år har nationale myndigheder og europæiske brancheorganisationer frem til 30. april til at indsende forslag til opdatering af KN-koderne og de tilhørende forklarende noter. Herefter tager EU-Kommissionen (DG TAXUD), Eurostat og medlemsstaternes repræsentanter i Toldkodeksudvalget stilling til, hvilke forslag der skal gennemføres. På trods af de årlige opdateringer har det for virksomheder – heriblandt elektronikvirksomheder, der producerer teknologi – vist sig svært at afklare, hvordan de skal klassificere deres produkt inden for toldkodekssystemet.

Den danske oversættelse af toldkodekssystemet fremgår af SKATs søgesystemer eVita og Taric. Her indgår der eksempelvis kategorier som ”fjernsynsapparater, telefonapparater, lydoptagere, lydgengivere, etc.”. Det er forældede beskrivelser, som gør det svært for virksomhederne at finde korrekte toldtarifer til produkter, som arbejder ud fra WiFi, Bluetooth og andre trådløse forbindelser. I toldkodekssystemet anvendes der således betegnelser, som er forældede i forhold til den teknologiske udvikling. Desuden er der i flere tilfælde tvivl om, hvorvidt de forklarende noter til hver toldkode er oversat korrekt til dansk.

Det er vigtigt, at virksomhederne har et tidssvarende og overskueligt grundlag, for at der tariferes korrekt, for hvis SKAT efter en toldkontrol når frem til, at produktet er tariferet forkert, skal der ifølge EU-reglerne betales toldskyld for de sidste tre år.

Der synes i alle instanser (virksomheder, SKAT, Force og de internationale fragtfirmaer, som virksomhederne benytter til fortoldning) at være stor usikkerhed om, hvordan det gøres korrekt.

Berørte virksomheder

Manglende overblik og utidige begreber i toldkodekssystemet udgør især en administrativ byrde for SMV’er, der importerer og eksporterer varer, komponenter mv. til produktionen, da SMV’erne typisk ikke har ressourcerne til at hyre specialister, som kan bistå tariferingsprocessen. Desuden risikerer SMV’erne at komme i økonomiske problemer, hvis de anvender en forkert toldkode.

Problemet er særligt udtalt i de brancher, hvor der produceres nye teknologier og digitale løsninger – såsom elektroniske komponenter, robotteknologier, apps og biologisk materiale - da toldkodekssystemet ikke er opdateret til at indfange nye typer af produkter.

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at SKAT indleder en tæt dialog med danske virksomheder inden for blandt andet elektronik, teknologi og digitale løsninger om, hvordan KN-koderne og deres tilhørende forklarende noter oversættes til korrekte danske fagtermer.

Yderligere oplysninger

Virksomhedsforum henviser til, at der i ILO findes en jobstandardbeskrivelse. I Danmark er arbejdsmarkedsparterne også involveret i arbejdet, hvilket kunne være til inspiration.