Spring navigation over
Indhold start

CVR-registret bør kunne udstede LEI-koder

Dato20.02.2018
Nummer741

Status: Gennemføres ikke
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Som følge af nye EU-regler skal et stort antal danske virksomheder anskaffe sig en LEI-kode for at sælge de aktier og værdipapirer, som de allerede ejer. Dette uanset om virksomheden kun ejer én aktie, da der ikke er nogen bagatelgrænse.

Legal Entity Identifier (LEI) koder er en del af et globalt LEI-system, der skal gøre det muligt fremadrettet at identificere virksomheder globalt, når de handler på de finansielle markeder med bl.a. aktier og værdipapirer. Formålet er at kunne skabe mere gennemsigtighed for disse handler og transaktioner, hvilket bl.a. kan benyttes til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

LEI-koder udstedes af LEI-udbydere ("Local Operating Units" - LOUs): Et godkendt organ, der registrerer de enkelte virksomheder i LEI-systemet gennem udstedelse og vedligeholdelse af LEI-koder. Der er endnu ikke nogle danske udbydere af LEI-koder. Danske virksomheder er derfor henvist til en række danske registreringsagenter, dvs. formidlere/sælgere af LEI-koder, der står for kontakten til de udenlandske LEI-udstedere.

Priserne for en LEI-kode varierer mellem udstederne og de forskellige danske registreringsagenter/sælger af LEI-koder. En dansk registreringsagent anfører, at en pris for registrering af en LEI-kode er 750 kr. (inkl. moms) for selve registreringen og et års abonnement. LEI-koden skal derudover fornyes årligt, og her er prisen 300 kr. Der har i pressen været oplyst endnu højere tal.

De oplysninger, som LEI-udbyderen skal have ved oprettelsen af en LEI-kode, svarer stort set til de oplysninger, der allerede er anført i CVR-registeret. Idet danske virksomheder allerede har indberettet – og i en vis grad selv vedligeholder - alle de nødvendige oplysninger i det danske CVR-register, så bør CVR-registret kunne udstede LEI-koder til danske virksomheder med et lavere omkostningsniveau end de udenlandske udstedere. Dermed vil virksomhederne kunne spare en del af udgifterne til de høje gebyrer.

Berørte virksomheder

Der har i pressen figureret tal, der angiver at ca. 125.000 virksomheder har aktier (depoter), og vil være påvirket af reglerne og være pålagt at tilkøbe en LEI-kode på et tidspunkt. Såfremt alle virksomhederne vil skulle investere i en LEI-kode, så vil det medføre en engangsomkostning på ca. 94 mio. kr., samt ca. 37,5 mio. kr. i årlige omkostninger til vedligehold (tal beregnet med priser på hhv. 750 kr. for oprettelse inkl. moms og 300 kr. for fornyelse). Der er ifølge det globale LEI index indtil videre udstedt over 40.000 LEI-koder til danske virksomheder. Personligt ejede enkeltmandsvirksomheder er undtaget fra kravet, da de kan benytte deres CPR-nummer.

En del af denne byrde kunne fjernes, hvis CVR-registret kunne udstede LEI-koder.

Forslag

Virksomhedsforum forslår, at CVR-registret bliver udsteder af LEI-koder til danske virksomheder. Såfremt regeringen ikke finder det hensigtsmæssigt at lade CVR-registret udstede LEI koder, opfordres regeringen til at undersøge, om den på anden vis kan bidrage til at reducere gebyrerne til udstedelsen af LEI-koder til det lavest mulige. Dette vil spare mange virksomheder for byrder ved oprettelse og vedligeholdelse af LEI-koder.

Yderligere oplysninger

For at kunne udstede LEI-koder skal en institution godkendes og autoriseres hertil af Global Legal Entity Identifier Foundation (GLEIF). Prisen for en LEI-kode fastsættes af udstederen på baggrund af deres omkostningsniveau (dvs. de må ikke tjene penge på salget). En del af prisen går direkte som gebyr til GLEIF, idet de fører registret over LEI-koderne og de bagvedliggende virksomheder. De danske registreringsagenter må hertil tage et gebyr, der svarer til deres omkostninger, oveni i den pris, som de betaler til LEI-udstederen.

Reglerne for LEI-koder finder anvendelse fra 3. januar 2018 (dog med mindre indfasningsændringer frem til 3. juli 2018). Det vil derfor ikke være muligt at fjerne hele engangsomkostningen for de danske virksomheder til anskaffelse af LEI-koder. Hvis forslaget gennemføres, vil nye virksomheder kunne blive sparet for en del af omkostningerne til køb af LEI-koder, dvs. de løbende byrder vil falde. Hertil kan der komme besparelser på de løbende gebyrer til vedligeholdelse af virksomhedernes LEI-koder.

Det er ikke et krav, at alle andre virksomheder skal have en LEI-kode, men det er et krav, at værdipapirhandlere skal have oplyst en LEI-kode for alle ’juridiske enheder’, der vil handle med aktier eller derivater. Det betyder i praksis, at det vil være nødvendigt for virksomheden at anskaffe sig en LEI-kode, når og hvis den vil købe eller sælge aktier. For de virksomheder, der allerede i dag ejer aktier, betyder det, at de ikke vil kunne sælge deres aktier uden en LEI-kode.

Kravet om LEI-koder stammer fra EU-reguleringen, men LEI-systemet er oprettet på initiativ af G20-landene som en konsekvens af den finansielle krise i slutningen af 00’erne.

MiFiR forordningen fastsætter regler om, at værdipapirhandlere skal dokumentere og rapportere handlerne med værdipapirer mv. Herunder skal deres kunder, dvs. køber og sælger af aktierne/værdipapirerne, kunne identificeres med en LEI-kode og denne dokumentation skal være en del af rapporteringen. Det fremgår af artikel 26 i MiFiR forordningen.

MiFIR forordningen – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012.

Besvaret juni 2018

Forslaget gennemføres ikke

Regeringen er optaget af at sikre de bedst mulige vilkår for danske virksomheder, hvilket blandt andet betyder at der generelt er fokus på at mindske virksomhedernes administrative byrder.

Der blev i december 2017 igangsat en undersøgelse af erhvervsminister Brian Mikkelsen, der skulle afdække, om der var væsentlige argumenter for, at udstedelsen af LEI-koder fremadrettet skulle ske hos Erhvervsstyrelsen

Samlet set er det vurderingen i undersøgelsen, at der ikke er væsentlige argumenter, som begrunder, at Erhvervsstyrelsen fremadrettet skal være udsteder af LEI-koder.

Undersøgelsen viser således, at Erhvervsstyrelsen ikke har særlige fordele i forhold til de private aktører i forbindelse med valideringen af oplysninger ved udstedelse af LEI-koder. Det skyldes, at oplysningerne i CVR-registeret er offentligt tilgængelige, hvorfor alle kan verificere data via registeret.

Endvidere vurderes Erhvervsstyrelsen ikke at have fordele i forhold til at håndtere akkrediteringsprocessen, herunder it-udvikling og akkrediteringsarbejde, billigere end de private aktører. Det vil således være forbundet med væsentlige omkostninger og ressourceforbrug for Erhvervsstyrelsen.

Det skal desuden bemærkes, at der allerede er en række private aktører som udsteder på markedet, og en flerhed af danske agenter, der allerede dækker en væsentlig del af markedet for LEI-koder. De danske virksomheder har således mulighed for at finde den udsteder eller agent, der bedst og billigst kan varetage deres ønsker. I den sammenhæng skal det nævnes, at GLEIF som står bag LEI-kode systemet stiller krav til udstederne om, at der kun må tages en pris svarende til dækning af deres omkostninger. GLEIF kontrollerer dette ved, at udstederne indsender den fornødne dokumentation for deres prisfastsættelse.

Der er foretaget en række beregninger af mulighederne for, at Erhvervsstyrelsen ville kunne drive indtægtsdækket virksomhed som udsteder af LEI-koder. Beregningerne viser imidlertid, at dette ikke er sandsynligt, idet det vil kræve et større antal udstedelser end der i praksis vil være behov for i de kommende år. Med andre ord vil Erhvervsstyrelsen ikke kunne drive indtægtsdækket virksomhed for udstedelse af LEI-koder til under markedsprisen, og dermed vil byrderne for virksomhederne ikke blive reduceret.

På den baggrund vurderes der ikke grundlag for, at Erhvervsstyrelsen fremadrettet skal udstede LEI-koder.

Afslutningsvis kan det oplyses, at Erhvervsministeriet er i gang med at undersøge, hvorvidt der findes en form for bagatelgrænse, som kan undtage virksomheder fra kravet om LEI-koder, såfremt de ligger under denne bagatelgrænse.