Spring navigation over
Indhold start

Tredjepartscertificeringer

Dato20.02.2018
Nummer733

Status: Gennemføres
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Virksomhedernes såkaldte tredjepartscertificeringer anvendes ikke i udbredt grad af de danske myndigheder, hvilket resulterer i en dobbeltkontrol og dårlig udnyttelse af den samlede kontrolressource (både den private og den offentlige kontrol).

Det er virksomhedernes oplevelse, at det er for svært at få det fulde udbytte af en tredjepartscertificering i kontrolmæssig henseende, herunder fordi auditrapporter fra certificeringsorganerne ikke anvendes optimalt i den offentlige kontrol. Myndighedskontrollen kontrollerer således den private kontrol, og derved kommer ordningen til at fremstå som kontrol af kontrollen i stedet for, at ordningen mere aktivt understøtter en yderligere risikobasering af den offentlige kontrol. Hertil kommer, at virksomhedens ressourcer anvendt i forbindelse med kontrol på denne måde øges. Det er oplyst, at virksomheder typisk bruger tre timer i forbindelse med kontrolbesøg, når Fødevarestyrelsen bruger en. Flere fødevarevirksomheder er via kunder underlagt en certificering af deres fødevareproduktion; kravet indgår typisk som en del af leverandørvurdering/godkendelse og er helt almindeligt i industrien mellem køber og sælger. Kunden stiller i den forbindelse typisk krav om, at produktionen er certificeret efter internationale fødevaresikkerhedsstandarder (fx BRC, IFS eller FSSC22000).

På trods af, at der i lovgivningen gives mulighed for at opnå rabat på myndighedstilsyn netop på grund af tredjepartscertificeringer, er det virksomhedernes oplevelse, at det potentiale for ressourceeffektiv kontrol, der ligger inden for lovgivningens rammer, langt fra er udnyttet.

I bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater er der således mulighed for, at tredjepartscertificerede virksomheder kan få automatisk og permanent nedsat kontrolfrekvens, og at de tilsynsførende ved kontrolbesøgene vil inddrag​​e resultaterne fra den kontrol, som certificeringsorganet har udført. Det er hensigtsmæssigt. Ideelt set skal kontrolrapporterne fra de certificerende organer lægges umiddelbart til grund for omfanget og intensiteten af den offentlige kontrol. Det sker ikke i dag. Har en virksomhed således fået kontrolleret produktionshygiejnen eller lign. uden anmærkninger fra det certificerende organ, skal den offentlige kontrol tage afsæt heri – og lade andre kontrolområder få plads.

Selvom de reguleringsmæssige rammer for lykkelig integration af virksomhedernes tredjepartscertificeringer med den offentlige kontrol er til stede, og selvom styrelsen efterspørger en større brug af ordningen, oplever virksomheder, at den konkrete praksis er uhensigtsmæssig, idet det både er virksomhedernes oplevelse, at sagsgangen i forbindelse med ”godkendelse” af nedsat kontrolfrekvens er ude af trit og den praktiske kontrolgennemførelse ikke giver den forenkling i kontrolgennemførelsen og den ressourcebesparelse, som ordningen burde kunne medvirke til. Der opleves tværtimod en længere kontroltid, og dermed et træk på virksomhedens ressourcer, som kunne have været anvendt bedre på virksomhedens kerneopgave. Den længere kontroltid synes primært at være begrundet i netop en gennemgang af kontroldata fra certificeringsorganet.

Berørte virksomheder

(Fødevare)virksomheder, som er tredjepartscertificeret.

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at den mulighed, der ligger for at integrere offentlig og privat kontrol med henblik på en ressourceeffektiv kontrol, bliver bedre udnyttet i praksis. Der skal findes en løsning, så virksomhederne reelt oplever at høste en kontrolmæssig gevinst gennem sin status som tredjepartscertificeret/privat kontrolleret. Der bør i den forbindelse bl.a. kigges nærmere på mulighederne for, at styrelsen i højere grad lægger auditrapporter fra den private kontrol til grund for det enkelte kontrolbesøg, så overlap på kontrolområder reduceres mest muligt. Der kan også peges på mulighederne for, at nøgleresultater fra kontrollen efter aftale med den enkelte virksomhed gøres tilgængelig på en sådan måde, at styrelsen ikke skal gennemgå samtlige kontroldata fra kontrolrapporten. Ligeledes bør det undersøges nærmere, hvordan kontrollen bedst tilrettelægges i forhold til indhold og tidspunkt for kontrolbesøg.

På den måde sikres det, at der kan ske en mere hensigtsmæssig anvendelse af virksomhedens og myndighedernes ressourcer på kontrolgennemførelse. Dette er også i overensstemmelse med den nyligt vedtagne kontrolstrategi for MFVM, hvor der bl.a. tales om kontrol i overensstemmelse med risiko og for bedre brug og bearbejdning af tilgængelige data.

Yderligere oplysninger

Relevant myndighed: Fødevarestyrelsen (MFVM)

Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 1528 af 09/12/2016 om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater.

Besvaret juni 2018

Forslaget gennemføres

Den nye ordning for kontrol af tredjepartscertificerede fødevarevirksomheder startede 1. januar 2017. Det er således en ny ordning, der skal finde sin form.

Fødevarestyrelsen har som led i midtvejsevalueringen af Fødevareforlig 3 foretaget en erfaringsopsamling vedrørende den nye ordning i efteråret 2017. Det fremgik heraf, at nogle virksomheder oplever, at kontrolbesøgene er blevet længere.

Fødevarestyrelsen har hele tiden forudsat, at kontrollen skal inddrage resultaterne af certificeringsorganernes kontrol, så kontrollen kan fokuseres, hvor der er mest behov. Det første kontrolbesøg efter registreringen må dog forventes at blive længere end de senere kontrolbesøg, fordi den tilsynsførende skal kontrollere, at certificeringen dækker de relevante aktiviteter. Det skal sikres, at de enkelte kontrolbesøg bliver så korte som muligt, idet kontrollen som udgangspunkt kan springe over emner, hvor certificeringsorganets rapporter viser, at virksomheden har styr på processerne.

Fødevarestyrelsen er ved at udvikle praksis for ordningen, så det sikres, at de tilmeldte virksomheder oplever en bedre udnyttelse af 3. partscertificeringen ved den offentlige kontrol, blandt andet ved opdatering af vejledningsmaterialet til de tilsynsførende. Derudover vil der blive afholdt opfølgende kursusdage for de tilsynsførende, der fører kontrol med de pågældende virksomheder.

Fødevarestyrelsen vil desuden vurdere, om der er behov for at justere fødevarekontrolbekendtgørelsen på dette område. I givet fald forventes ændringerne at kunne træde i kraft 1. juli 2018.