Spring navigation over
Indhold start

Erstatningscertifikater

Dato20.02.2018
Nummer732

Status: Gennemføres ikke
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Virksomheder, der eksporterer fødevarer, oplever at Fødevarestyrelsens administration af udstedelse af erstatningscertifikater reelt udgør en barriere for eksport. Håndteringen af erstatningscertifikater betyder i praksis, at det forlænger og fordyrer virksomhedernes eksportaktiviteter- også selvom Fødevarestyrelsen betragter sådanne sager som hastesager. I værste fald medfører forholdet, at virksomhederne taber både ordrer og omsætning.

Der er således en oplevelse af, at processerne er ude af trit med de praktiske forhold, som forekommer i forbindelse med eksport og med virksomhedernes behov for at opretholde og styrke deres eksport.

Der kan være flere situationer, hvor der er behov for erstatningscertifikater. Nedenstående eksempel illustrerer en specifik udfordring i forbindelse med ikke planlagte opsplitninger af forsendelser. Andre eksempler kan være simple regne- og tastefejl, som virksomhederne kommer til begå, og som bør kunne rettes umiddelbart i et nyt certifikat. Virksomhederne skal naturligvis i alle tilfælde kunne dokumentere over for Fødevarestyrelsen, hvorfor udstedelse af et erstatningscertifikat er nødvendig.

Eksempel

Når en producent af fødevarer (eller foder) eksporterer til tredjelande, udsteder Fødevarestyrelsen et certifikat til modtagerland/myndighed om kvaliteten af den pågældende vare, herunder at varerne overholder en række krav til plante- og dyresundhed samt sikkerhed. Der udstedes typisk ét certifikat for en sending, som fx kan bestå af flere end én container.

Virksomheden booker plads på et skib og sender containere afsted til skibet. Rederiet kan pludselig vælge at splitte sendingen op på flere sejladser, så containerne sendes til modtagerlandet på forskellige skibe/tidspunkter og dermed i uoverensstemmelse med det pågældende eksportcertifikat, som omhandler hele sendingen. Dette forekommer i praksis og af årsager, som ligger uden for eksportvirksomhedens bestemmelse – og kan i øvrigt skyldes fornuftige hensyn hos rederiet ift. at udnytte kapaciteten på det pågældende skib bedst muligt.

Situationen er i dag, at et erstatningscertifikat udstedes, mens det pågældende parti fortsat er i Danmark, men ikke såfremt det har forladt Danmark. Det forekommer, at informationen fra rederiet til virksomheden om opsplitning af sendingen foreligger efter, at de første containere har forladt landet. Derfor kan der ikke blive udstedt et erstatningscertifikat for den nu opsplittede sending, som ikke kan underkastes grænsekontrol i modtagerlandet, og ikke kan modtages af kunden. Det betyder i praksis, at modtagerlandet afviser de pågældende containere ved ankomst. Virksomheden må således enten rette henvendelse til modtagerlandets myndigheder med henblik på at anmode om muligheden for, at Fødevarestyrelsen udfærdiger et erstatningscertifikat og afvente, at styrelsen gør netop det, eller oplagre del-sendingen og afvente, at del-sending to ankommer, så det oprindelige certifikat matcher den oprindelige sending i sin helhed. Begge forhold betyder de facto forsinkelse og øgede omkostninger til skade for virksomhedernes eksportinteresser.

Dette gælder, selvom der er tale om den samme vare, som eksportcertifikatet blev udstedt til. Hertil kommer, at de pågældende containere alle er plomberede, og der er derfor ikke risiko for, at varen iblandes andet/produktet ændres efterfølgende.

Ovenstående er ét eksempel på hændelser, som kan ske i eksportprocessen, og som den eksporterende virksomhed ikke har mulighed for at bestemme over. Det er således ikke en hændelse, der kan tilskrives virksomheden som en fejl.

Det står naturligvis virksomheden frit for at få udstedt et certifikat for hver enkelt container i sendingen; henset til omfanget af eksporten (antal containere) og betalingen pr. certifikat vil en sådan løsning bestemt ikke være attraktiv.

Berørte virksomheder

Fødevarevirksomheder, som producerer fødevarer til eksport.

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at det bliver muligt at håndtere erstatningscertifikater på en mere ressourceeffektiv måde, som sikrer, at eksport til tredjelande foregår mere smidigt end i dag i relation til administration og håndtering og at virksomhederne ikke oplever, at forsendelser forsinkes unødigt eller helt afvises. Det bør således undersøges, hvor der inden for rammerne af de gældende regler kan identificeres områder/situationer, som kan håndteres på en måde, som imødekommer virksomhedernes behov for at opfylde og styrke deres handel med kunder world-wide. Undersøgelsen bør resultere i konkrete forenklingstiltag.

Yderligere oplysninger

Relevant myndighed: Fødevarestyrelsen (MFVM)

Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 555 af 29/05/2017, kap. 3 om udstedelse af certifikater for levende dyr, fødevarer, foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter, avlsmateriale og fødevarekontaktmaterialer.

Virksomhedsforum har tidligere fremsendt forslag 435 om digitalisering af eksportcertifikater. Meldingen er her, at det tidligst kan iværksættes pr. 2020. Der ønskes med nærværende forslag ikke blot at supplere 435 med et yderligere forslag til digitalisering også af erstatningscertifikater, men at der bør findes en løsning inden 2020, der kan forbedre den aktuelle problemstilling, som virksomhederne oplever.

Besvaret juni 2018

Forslaget gennemføres ikke

Læs svaret her.