Spring navigation over
Indhold start

Temperaturregler for opbevaring og transport af visse fødevarer

Dato20.02.2018
Nummer730

Status: Behandles
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Temperaturkrav for opbevaring og transport af fødevarer er ikke fuldt ud harmoniseret i EU’s hygiejneforordning. For en række konserverede fødevarer og ikke-animalske produkter er temperaturkravene fastsat nationalt og varierer derfor på tværs af EU-lande. Det giver problemer i relation til bl.a. transport af varer fra Tyskland og Sverige til Danmark, da vores nabolande ofte har andre temperaturkrav end Danmark.

Eksempelvis producerer en dansk fødevarevirksomhed konserverede fødevarer i Malmø, som derefter burde kunne køres direkte til et lager i Danmark. Temperaturkravene i Sverige er max. 8 grader, hvilket produktets holdbarhed er fastlagt ud fra. Produkternes kernetemperatur kan dog ikke nå at komme ned på de særlige danske temperaturkrav på 5 grader, inden de når til den danske grænse. Det betyder, at virksomheden må levere produkterne ind på et mellemlager i Sverige, der har nedkølingskapacitet, så de kan komme ned på den gældende lavere temperatur i Danmark, inden de forlader Sverige. Tilsvarende er også tilfældet for produktion i Tyskland, hvor transporttiden til Danmark er kort.

De særlige danske temperaturkrav medfører således ekstraomkostninger for producenterne til transport til og fra mellemlager med nedkølingskapacitet. Derudover medfører nedkølingsperioden, at varerne har kortere holdbarhed tilbage, når de når de danske butikker og i sidste ende de danske forbrugere.

Den største omkostning for producenterne er imidlertid manglende mulighed for salg herunder test af nye produkter eller koncepter i Danmark. Man vælger på forhånd ikke at markedsføre produkterne i Danmark, da det er for ressourcekrævende at finde nedkølingsmuligheder m.m., når man ikke engang ved om produkterne kan sælges. Denne tabte fortjeneste er det ikke muligt at opgøre.

De store ekstraomkostninger til nedkøling inden transport over landegrænsen er dog helt unødvendige i forhold til at sikre produkternes holdbarhed og minimere risikoen for, at produkterne er sundhedsskadelige eller af anden grund uegnede til menneskeføde, idet produktets holdbarhed og anvendelighed er kontrolleret og sikret ud fra EU’s mærkningsforordning (1169/2011 artikel 4 og artikel 8 omkring obligatoriske krav til mærkning, holdbarhed og ansvarsfordeling).

De danske temperaturkrav er overflødige, da det er virksomhedernes ansvar at sikre sig, at produkterne kan holde sig gennem hele holdbarhedsperioden, som også skal mærkes på produkterne. Det vil sige højere temperatur giver kortere holdbarhed og omvendt. Virksomhederne udarbejder allerede en risikovurdering herom. Dette er nødvendigt for dels at sikre sig, at produkterne ikke er sundhedsskadelige, og at de overholder den ønskede og lovede kvalitet.

De produkter, hvor der er særlige danske temperaturkrav, er følgende:

                • Letkonserverede fiskevarer i detailpakning
                • Rejer i lage i engrospakning
                • Fiskehalvkonserves
                • Nedkølede, varmebehandlede, letfordærvelige fødevarer
                • Fødevarer med creme, flødeskum eller fromage
                • Mayonnaise, salater og remoulade, pH>4,5

Berørte virksomheder

Store dele af fiskeforarbejdningsindustrien, kødprodukter, sovser, kager, desserter, mayonnaise, salater, remoulade m.m. Der er derfor rigtig mange virksomheder, der er berørt af de nationale temperaturkrav.

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at de nationale regler om temperaturkrav for de ovennævnte produkter ophæves, da der i forbindelse med virksomhedernes eksisterende egenkontrolprogram skal udarbejdes en risikovurdering, der gør rede for, at produkternes holdbarhed er en given tid ved en given temperatur. Risikovurderingen er således allerede omfattet af den ordinære fødevarekontrol. Forslaget vil således ikke ændre på formålet om, at fødevarerne ved anvendelse på sædvanlig måde og inden for holdbarhedsfristen er sunde og har den rette kvalitet og vil basere sig på almindelige principper om gensidig anerkendelse inden for EU.

Yderligere oplysninger

Virksomhedsforum har tidligere fremsendt forslag 537 om temperaturregler for ferske animalske produkter, hvor reglerne er reguleret af EU. For de ovennævnte konserverede eller ikke-animalske produkter er temperaturkravene fastsat nationalt, hvilket giver udfordringer for varernes fri bevægelighed over grænserne.

Det drejer sig om hygiejnebekendtgørelsen nr. 1702 af 15/12/2016, §24 og bilag 3:

Det har indtil videre ikke været muligt at nå til enighed på EU-niveau om harmoniserede temperaturkrav for ikke-animalske fødevarer. Temperaturkravene i Danmark fremgår af bekendtgørelse nr. 1702 af 15. december 2016 om fødevarehygiejne. Det fremgår af § 23 i denne bekendtgørelse, at fødevarer ”skal opbevares og transporteres ved temperaturer, således at fødevarerne ved anvendelse på sædvanlig måde ikke er sundhedsskadelige eller af anden grund uegnede til menneskeføde”.

I bekendtgørelsens Bilag 3 fastsættes med henvisning til bekendtgørelsens § 24 de maksimale temperaturer, som de nævnte fødevarer må opbevares og transporteres ved for at sikre, at fødevarerne ved anvendelse på sædvanlig måde ikke er sundhedsskadelige eller af anden grund uegnede til menneskeføde. Temperaturerne skal overholdes, uanset om fødevarens mærkning angiver en højere opbevaringstemperatur. For letfordærvelige varer er temperaturkravet +5 grader. Letfordærvelige fødevarer er ifølge bekendtgørelsen fødevarer, som ved opbevaring ved stuetemperatur i løbet af kort tid vil udvikle afvigende udseende, lugt eller smag, eller kan danne grobund for fremvækst af sygdomsfremkaldende mikroorganismer til et niveau, der kan være sundhedsskadeligt.