Spring navigation over
Indhold start

Udvidelse af Det Økologiske Spisemærke

Dato20.02.2018
Nummer726

Status: Gennemføres delvist
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Specialbutikker med fødevareproduktion fx håndværksbagere, delikatesseforretninger mv. afholder sig i dag fra at anvende økologiske råvarer, fordi de ikke kan anvende Det Økologiske Spisemærke, men i stedet skal leve op til meget dyre og bøvlede regler for økologiregnskab.

Hvis en virksomhed både håndterer konventionelle og økologiske råvarer i sin produktion, og dermed nogle gange blander råvarerne i ét produkt, fx en hovedret på en restaurant, må man ikke skilte med det røde Ø-mærke. Den udfordring løser Det Økologiske Spisemærke. Virksomheden skal føre et samlet mængderegnskab over sine indkøbte råvarer og herudfra udregne sin samlede økologiprocent, fx 52 pct. hvilket giver et bronze-mærke.

Det Økologiske Spisemærke er i dag kun muligt at opnå for restauranter, caféer og storkøkkener. Mærket er en god mulighed for at skilte med økologi over for kunderne, ligesom mærkets forskellige niveauer, jf. guld, sølv og bronze, giver virksomhederne mulighed for at anvende økologiske varer i forskellige tempi.

Detailvirksomheder med fødevareproduktion, dvs. specialbutikker – eksempelvis bagere, slagtere, fiskehandlere og ostehandlere, er i dag ikke omfattet af Det Økologiske Spisemærke, selvom mærket er velegnet til den slags detailbutikker.

Salget af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice var på 2 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til en stigning på 21 pct. i forhold til året før. Der er imidlertid et betydeligt uindfriet vækstpotentiale inden for salg af økologi produceret i detailledet. Hvis man sammenligner udviklingen mellem fx engrosvirksomheder og detailvirksomheder, er der klar tendens til, at udbredelsen går langsommere i detailleddet. I 2005 var 494 engrosvirksomheder omfattet af økologikontrol, mens det kun var 113 detailvirksomheder. I 2015 var tallet steget til henholdsvis til 1364 engrosvirksomheder og 256 detailvirksomheder. En spisemærkeordning for fx specialbutikker med egen fødevareproduktion vil understøtte udbredelsen og dermed også efterspørgslen på økologiske råvarer i Danmark.

Lettere adgang til at markedsføre økologiske fødevarer i mindre detailbutikker med håndværksproduktion er også blandt anbefalingerne fra Det økologiske erhvervsteam til regeringen fra 2017.

Der er i dag 2.223 økologiske spisemærker i Danmark, men potentialet er langt større.

Berørte virksomheder

Specialbutikker med fødevarer (produktion): 1.000-2.000 virksomheder.

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at den danske regering i EU arbejder for, at specialbutikker med fødevareproduktion omfattes af Det Økologiske Spisemærke på lige fod med storkøkkener og restauranter. Forslaget kan med fordel tages op i den europæiske forenklingsplatform REFIT Platform foruden gennem øvrige relevante kanaler til fremme af danske interesser.

Yderligere oplysninger

Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift (det økologiske spisemærke), økologi i detail mv. er reguleret i EU’s Økologiforordning.

Virksomhedsforum har tidligere stillet forslag om enklere regler i forhold til økologi i detailbutikker med henvisning at lade sig inspirere af det økologiske spisemærke for restauranter og storkøkkener (forslag 534: Regler om økologiregnskab). Nærværende forslag handler mere konkret om at udvide omfanget af ordningen, så håndværksdetailbutikker, herunder håndværksbagere, delikatesser mv. også omfattes af det økologiske spisemærke, og derved får mulighed for at skilte med økologi på en enklere måde end i dag, jf. kravene om et økologisk balanceregnskab.

Besvaret juni 2018

Forslaget gennemføres delvist

EU’s økologiforordning undtager specifikt ”storkøkkener”, hvorfor der er udarbejdet særlige danske økologiregler for storkøkkener, herunder om brug af det økologiske spisemærke. Øvrige fødevarevirksomheder, herunder specialbutikker med fødevareproduktion, skal overholde EU’s økologiforordning, hvilket ikke muliggør en udbredelse af ordningen af økologiske spisemærker til bagere m.v. Danmark har allerede i forbindelse med forhandlingerne om en ny økologiforordning (2014-2017) stillet forslag om, at fødevarevirksomheder i detailleddet, som f.eks. bagere og detailslagtere, kan gives samme enkle muligheder for anprisning af anvendte økologiske råvarer, som i Danmark i dag gives til køkkener.

I dag gælder det for køkkenerne, at de kan anprise brug af økologiske råvarer, f.eks. ”I køkkenet anvendes kun økologiske grøntsager”. Dette forudsætter en fuldstændig udskiftning til økologisk version af de pågældende råvarer. Ved kontrollen kontrolleres, at alle indkøbte økologi-anpriste råvarer er dokumenteret økologiske – og matcher de varer, der anvendes/oplagres på virksomheden. Der kontrolleres ikke mængdemæssig balance mellem køb og salg. Dette er således en meget enkel og gennemskuelig anprisnings- og kontrolmodel, som giver en god sikkerhed for, at der f.eks. ikke sker sammenblanding mellem økologiske og ikke-økologiske varer, og som er forenelig med linjen i EU’s økologiforordning om, at forbrugeren oplyses konkret om økologi-indholdet i de forhandlede økologiske varer.

Økologiforordningen er nu reelt forhandlet på plads og mangler blot formel vedtagelse. Danmark har anmodet om, at gennemførelsesbestemmelser for kontrol af detailvirksomheder prioriteres højt, og Fødevarestyrelsen vil i den forbindelse arbejde for, at der fastlægges så enkle og hensigtsmæssige kontrolkrav som muligt for detailvirksomheder.

I øvrigt ser Fødevarestyrelsen sammen med Dialoggruppen for økologiske fødevarer på muligheden for at forenkle kontrolkravene for detailvirksomheder inden for rammerne af den eksisterende EU-økologiforordning. Bl.a. ses på et forslag om, at detailvirksomheder får lov til at fortælle kunderne, at de anvender visse råvarer på udelukkende økologisk form, uden at skulle redegøre for produktion og salg. Efter forslaget vil fx bagere kunne anprise, at de kun anvender økologisk mel. Dette arbejde sker bl.a. som følge af anbefaling fra det Økologiske Erhvervsteam. Der arbejdes for, at en ny økologibekendtgørelse med regelforenklinger for detailvirksomheder kan træde i kraft efterår 2018. Tidspunktet vil afhænge af, om der kan opnås dispensation fra de obligatoriske ikrafttrædelsestidspunkter pr. 1. juli hhv. 1. januar.