Spring navigation over
Indhold start

Justering af betydningen af koncernens struktur i bruttoskatteordningen ved rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

Dato11.10.2017

Status: Behandles
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Bruttoskatteordningen er en ordning, hvor nøglemedarbejdere og forskere, der rekrutteres i udlandet, på en række betingelser har mulighed for i en periode på 60 måneder at lade sig beskatte med 26 procent + arbejdsmarkedsbidrag uden noget fradrag i stedet for at benytte den almindelige indkomstbeskatning. Formålet med ordningen er at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne ved at fremme forskning og produktudvikling af internationalt tilsnit i danske virksomheder og forskningsinstitutioner.

En koncerns måde at organisere sig på kan give udfordringer i relation til bruttoskatteordningen. Det kan medføre administrative barrierer i forhold til rekruttering af udenlandske medarbejdere.

Således er der forskel på, om et dansk moderselskab organiserer sig med udenlandske datterselskaber henholdsvis filialer med hensyn til, om medarbejdere derfra kan komme til moderselskabet på ordningen eller ej. Medarbejdere fra et udenlandsk datterselskab kan godt, mens medarbejdere fra en udenlandsk filial ikke kan (tilsvarende ved udenlandsk moderselskab med filial/fast driftssted i Danmark, hvor en medarbejder fra det udenlandske moderselskab ikke kan komme på bruttoskatteordningen i den danske filial).

Dette skyldes, at det er SKATs vurdering, at der ikke er tale om et nyt ansættelsesforhold, hvis der flyttes mellem moderselskab og filial (eller omvendt), da moderselskab og filial anses for én juridisk enhed. Dermed er der ikke tale om samtidighed mellem skattepligtens indtræden og ansættelsens påbegyndelse. Det medfører, at ordningen ikke kan anvendes.

Denne forskel er så vidt vides en ny praksis. Virksomhedens valgte organisationsform bør imidlertid ikke være afgørende for, om bruttoskatteordningen kan anvendes. I modsat fald virker det i praksis som en genindførelse af koncernreglen, som blev ophævet i 2013[1].

En virksomhed vil kunne organisere sig ud af problemet ved at etablere et selskab i stedet for en filial/fast driftssted, men det bør ikke være nødvendigt, at virksomhederne skal gå omveje for at kunne anvende ordningen. Der er også tale om konkurrenceforvridning, hvis en medarbejder fra f.eks. en udenlandsk filial ikke kan komme på ordningen i det danske moderselskab, men godt vil kunne komme på ordningen i en konkurrerende virksomhed i Danmark. Desuden indebærer SKATs vurdering en forskelsbehandling i forhold til personligt drevne virksomheder, der pr. definition ikke driver virksomhed i selskabsform. Endelig er det uafklaret, om den nye praksis er i overensstemmelse med EU-traktatens etableringsfrihed.

For virksomheder, der ønsker at ansætte en medarbejder fra en udenlandsk filial af selskabet, giver denne forskelsbehandling åbenlyst anledning til betydelige administrative omkostninger. Enten skal virksomheden omstruktureres – hvilket ofte er prohibitivt dyrt – eller også skal virksomheden betale medarbejderen en så høj løn, at vedkommende kompenseres for ikke at kunne benytte bruttoskatteordningen. Endelig har virksomheden mulighed for at rekruttere en anden medarbejder uden for koncernen, men må i sådanne tilfælde påregne ekstra omkostninger i forhold til omstilling til ny arbejdsplads, introduktion til virksomhedskulturen, etc.

Berørte virksomheder


Problemstillingen gælder alle virksomheder, der ønsker at ansætte medarbejdere på bruttoskatteordningen.

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at bruttoskatteordningen – såfremt den beskrevne praksis ikke ophæves - ændres, således at den valgte organisationsform ikke er afgørende for, om ordningen kan anvendes.

Yderligere oplysninger

Kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Skatteministeriet har på sin hjemmeside en oversigt over, hvor mange personer, som har anvendt ordningen i perioden 2001-2015. Ordningen blev i 2015 anvendt af 967 virksomheder/5.948 personer (2.556 forskere og 3.392 nøglemedarbejdere).

Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere - fakta og statistik

Forslaget forventes ikke at have nogen nævneværdig provenumæssig konsekvens, idet persongruppen trods alt er begrænset, samt at virksomhederne i mange tilfælde vil vælge at hyre eksternt og dermed undgå problemet (men med højere administrative omkostninger til følge).

[1] Efter koncernreglen kunne en person ikke gøre brug af bruttoskatteordningen, hvis den pågældende tidligere havde været skattepligtig til Danmark og inden for tre år før og et år efter ophør af skattepligten havde været ansat i den virksomhed, hvor den pågældende nu skulle ansættes, eller i dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed.