Spring navigation over
Indhold start

Præcisering af vejledning til køre- hviletidsreglerne med eksempler ift definitionen af materiel

Nummer710

Status: Gennemføres
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Mange håndværkere og øvrige, der ikke har transport som hovederhverv, oplever uhensigtsmæssige udfordringer vedrørende både Køre- hviletidsforordningen (EF 561/2006) og tilsvarende Tachografforordningen (EU 165/2014). Tachografer registrerer elektroniske oplysninger om køretøjets og førerens aktivitet, f.eks. køre- og hviletider.

Reglerne er oprindeligt møntet på at sikre arbejdsforhold og trafiksikkerhed i forhold til professionelle chauffører, men rammer også mange håndværksvirksomheder, selvom deres primære erhverv ikke er transport. Håndværkere er som udgangspunkt ikke udfordrede på at holde rettidige pauser og hvil. Derimod går udfordringen på uklarhed om, hvorvidt de overhovedet skal have tachograf installeret.

En tachograf koster fra ca. 6.000 kr. og opefter at få installeret, og oven i kommer udgifter til softwarelicenser, administration osv. Det er altså en væsentlig omkostning for en virksomhed, hvis de kun skal anvende den få gange årligt. I mange håndværkeres tilfælde er det sjældent relevant for dem at installere tachograf, da de har mulighed for at blive undtaget. Artikel 13 i Køre- hviletidsforordningen (EF 561/2006) giver håndværkere mulighed for undtagelse, hvis køretøjet vejer under 7,5 T, kører under 100 km fra virksomhedens registrerede adresse, og det er føreren selv, der anvender det transporterede materiale eller materiel. Men mange håndværkere oplever ofte uklarhed om, hvorvidt de falder under eller uden for undtagelsen.

Der er mange eksempler på, at der opstår tvivlsspørgsmål om, hvorvidt den konkrete håndværkerbil skal have tachograf installeret. Særligt i forbindelse med transport af letvogne (f.eks. mandskabsvogne, toiletvogne eller badevogne). Disse defineres af Motorregistret på registreringsattesten påhængsredskab i kategorien køretøjart, og den primære kategori er arbejdskørsel ifølge Motorregistret. Der opstår alligevel ofte tvivl, hos såvel førere som politi om, hvorvidt kørslen med letvognen er undtaget. Ved sådanne tvivlstilfælde skal de kontakte myndighederne for at få afklaring på, hvorvidt den konkrete letvogn kræver tachograf eller ej.

Der ønskes derfor klarhed i vejledningen om, hvilke letvogne der er undtaget fra køre- hviletidsreglerne, så virksomhederne ikke i samme omfang oplever uklarhed om, hvorvidt de er undtaget reglerne eller ej, og derfor er nødsaget til at kontakte myndighederne med tvivlsspørgsmål. Klarhed om, hvilke letvogne, der er undtaget for installation af tachograf, vil derfor både fjerne unødigt bøvl og administrative byrder for virksomhederne, men også for politiet, når de kontrollerer, hvorvidt en letvogn hører under undtagelserne eller ej.

Berørte virksomheder

Virksomheder, som skal transportere letvogne. Omfanget af kørsel med letvogne er omfattende, og det estimeres af Danmarks Statistik, at der er ca. 24.000 letvogne i Danmark. Antages det, at en letvogn i snit transporteres ca. 10 gange pr. år, giver det ca. 240.000 kørsler med letvogn i Danmark årligt. Antallet understreger omfanget af de administrative byrder, som uklarhed i vejledningen til Køre- hviletidsreglerne medfører.

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at definitionen af materiel i Færdselsstyrelsens vejledning til køre- hviletidsreglerne uddybes med eksempler. Det skal tydeligt fremgå, at letvogne, som i Motorregistret er kategoriseret som Påhængsredskaber til arbejdskørsel, og hvor vogntoget har en samlet totalvægt under 7,5 T, undtages. Alternativt bør vejledningen udvides med en liste over konkrete typer af letvogne, der undtages køre- hviletidsreglerne, da uklarhed herom ofte er årsag til meget administrativt bøvl.

Yderligere oplysninger

Der er indsendt forslag til Implementeringsrådet om tidlig interessevaretagelse for at åbne art. 13 i Køre- hviletidsforordningen (EF 561/2006).

En udvidelse af undtagelsen i art. 13 i Køre- Hviletidsforordningen har tidligere været foreslået i Virksomhedsforums forslag 413, som blev afvist af regeringen. Ovenstående forslag adskiller sig her fra ved at være et ønske om en mere detaljeret vejledning med konkrete eksempler på, hvilke køretøjer, herunder letvogne, der er undtaget. Det vil skabe klarhed for mange håndværkere om, hvorvidt de skal have installeret tachograf eller ej.

Besvaret marts 2018.

Forslaget gennemføres.

Se svaret her.

Forslaget er implementeret i 2018

Forslaget vedrører fortolkningen af køre- og hviletidsreglerne, der baserer sig på EU-forordningerne om henholdsvis køre- og hviletid (forordning nr. 561/2006/EF) og takografer (forordning nr. 165/2014/EU).

I køre- og hviletidsforordningen er det fastlagt, hvilke nærmere angivne obligatoriske og valgfrie undtagelser, der tillades. I dansk ret er alle undtagelsesmuligheder fuldt udnyttet.

Der vedtages jævnligt ændringer i køre- og hviletidsreglerne. Der er således senest med vedtagelsen af takografforordningen (forordning nr. 165/2014/EU) i starten af 2014 vedtaget en ændring af køre- og hviletidsforordningen. Herefter vil køre- og hviletidsforordningen ikke finde anvendelse på transport med køretøjer eller kombinationer af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 ton, der benyttes til transport af materiel, udstyr eller maskiner, som føreren benytter til udøvelsen af sit erhverv, og som kun benyttes inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted (tidligere 50 km), og på den betingelse, at kørslen af køretøjet ikke er førerens hovedaktivitet. Udvidelsen af den såkaldte håndværkerregels geografiske anvendelsesområde vedrørte imidlertid ikke karakteren af den undtagne kørselstype. Udvidelsen har haft virkning siden den 2. marts 2015.

På Færdselsstyrelsens hjemmeside finder man ”Vejledning om undtagelser fra køre- og hviletidsforordningen”. Denne vejledning er udarbejdet med henblik på at give en ramme for forståelsen af rækkevidden af de enkelte undtagelsesbestemmelser, herunder således også håndværkerreglen, som i dag findes i køre- og hviletidsforordningens artikel 3, litra aa. Vejledningen er udtryk for Transport-, Bygnings- og Boligministeriets fortolkning af reglerne, idet den endelige fortolkning af reglerne henhører under domstolene.

Ved fortolkning af håndværkerreglen, herunder rækkevidden af begrebet materiel, tages der udgangspunkt i den fortolkning af begrebet, der er kommet til udtryk i to afgørelser fra EU-domstolen (C-128/04 og C-554/09).

Færdselsstyrelsen foretog som led i behandlingen af forslaget et nabotjek med Tyskland og Sverige.

Af svaret fra Tyskland fremgik det, at man i Tyskland fortolker håndværkerreglen bredt, således at ikke kun værktøj eller arbejdsudstyr er omfattet af begrebet materiel. Det afgørende er, om føreren håndterer, behandler eller bruger materialerne under sit arbejde. Det er den tyske forståelse, at vogne, der bruges som boliger eller til at sove eller bade i m.v., og som ikke har nogen direkte forbindelse til førerens arbejde, ikke kan betragtes som materiel i artikel 3, litra aa’s forstand.

Af svaret fra Sverige fremgik det imidlertid, at det er den svenske Transportstyrelses opfattelse, at letvogne er omfattet af undtagelsen i artikel 3, litra aa, men at det forudsætter, at de øvrige krav i bestemmelsen overholdes. I svaret henvises der desuden til de to afgørelser fra EU-domstolen om begrebet materiel: C-128/04 og C-554/09, som også Færdselsstyrelsen har baseret sin fortolkning af begrebet materiel på.

På linje med fortolkningen i Sverige er det Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse, at begrebet materiel kan omfatte letvogne, da fortolkningen af begrebet materiel i afgørelserne C-128/04 og C-554/09 ikke ses at være direkte til hinder herfor. Dette støttes desuden af, at de øvrige betingelser i bestemmelsen er klare og tydelige, hvilket taler for, at der kan anlægges en bredere fortolkning af begrebet materiel.
Det skal dog bemærkes, at der i afgørelserne ikke er taget direkte stilling til spørgsmålet om letvogne, hvorfor retstilstanden for disse ikke er fuldt ud afklaret, hvilket også kommer til udtryk i de forskellige tolkninger fra Sverige og Tyskland.

Transport af letvogne vil alene kunne være omfattet af undtagelsen, i det omfang virksomhedens transport af letvognen foretages af virksomheden med henblik på at bruge letvognen i forbindelse med virksomhedens andre arbejdsopgaver. Det afgørende vil således ikke være, hvordan letvognen er registreret i motorregisteret som nævnt i forslaget, men i stedet om letvognen skal anvendes i forbindelse med virksomhedens eget arbejde.

Formålet med køre- og hviletidsforordningen er at harmonisere vilkårene for konkurrence mellem de forskellige former for vejtransport og at forbedre arbejdsvilkårene og færdselssikkerheden. En undtagelse af kørsel med letvogne ses ikke at stride mod disse formål.

Den endelige fortolkning af undtagelsen vil til enhver tid henhøre under domstolene, og det kan ikke udelukkes, at domstolene vil anlægge en anden fortolkning af bestemmelsen end Transport-, Bygnings- og Boligministeriet – også henset til, at retstilstanden som nævnt ikke er fuldt ud afklaret.

Forslaget er blevet implementeret i overensstemmelse med ovenstående ved en ændring af Færdselsstyrelsens ”Vejledning om undtagelser fra køre- og hviletidsforordningen”. Dette skete i marts 2018, hvor styrelsen indsatte to nye afsnit om letvogne i vejledningen.

Effekten af ændringen forventes at være, at de berørte virksomheder får klarhed om, hvorvidt de skal have takograf installeret ved kørsel med letvogne. Det må endvidere forventes, at ændringen medfører, at et antal køretøjer ikke skal have takograf installeret. Et estimat over en virksomheds besparelse ved ikke at skulle have en takograf installeret i et køretøj er en årlig besparelse på 3.500 kr. (kontingent til web program og lovpligtig kontrol) og en engangsbesparelse pr. køretøj på 19.500 kr. (køb og montering af takograf).