Spring navigation over
Indhold start

Revision af vejledning og digital løsning for indenrigserklæringer

Dato11.10.2017
Nummer696

Status: Behandles
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Fødevarevirksomhederne oplever en række byrder som følge af, at retningslinjerne og administrationen af indenrigserklæringer er utidssvarende, samt håndteres forskelligt af myndighederne under Fødevarestyrelsen. Hertil kommer, at fraværet af en digital løsning kræver brug af papirformat for alle led i fødevare- og distributionskæden – selv om der ikke foregår forarbejdning i alle led.

I forbindelse med udstedelse af eksportcertifikater til tredjelande, stilles der i eksportbekendtgørelsen krav om, at den virksomhed, som anmoder om udstedelse af certifikatet, skal kunne dokumentere, at de betingelser og oplysninger som er anført i certifikatet, er overholdt. Virksomheden skal desuden dokumentere, at varerne også opfylder eventuelle andre krav, der gælder for eksporten til det pågældende land. Samlet set tales om dokumentation for varens eksportstatus.

Dokumentationen kan foreligge på såkaldte indenrigserklæringer f.eks. fra den producerende virksomhed. Erklæringen underskrives af virksomheden og attesteres af den tilsynsførende myndighed som dokumentation for, at denne fører kontrol med forholdene anført på erklæringen.

De nærmere retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af indenrigserklæringer findes i Vejledning om indenrigserklæringer for fødevarer fra den 21. maj 2010. Udover at retningslinjerne alene som følge af den teknologiske udvikling kunne trænge til en opdatering, er der forhold i vejledningen og administrationen af den, som pålægger virksomhederne en administrativ byrde, som ikke står i et rimeligt forhold til formålet med erklæringerne. Endvidere oplever virksomhederne en uensartet administration af ordningen.

I vejledningen er der eksempelvis ganske i overensstemmelse med praksis anført, at den virksomhed - der ønsker certifikatet udstedt - ofte ikke har stået for hele produktionen eller oplagringen. Og at ”Hver virksomhed i kæden har behov for at dokumentere, at varerne opfylder de krav, som virksomheden i det forudgående led var ansvarlig for at opfylde.”

Bestemmelsen om, at indenrigserklæringer skal udstedes for hvert led i kæden, er uomgængelig og helt på sin plads, når ”leddet i kæden” er ansvarlig for opfyldelse af krav med relation til certifikaterne. Virksomhederne oplever ofte at bestemmelsen fortolkes bredere og hermed bliver del af en meget omstændelig og unødvendig proces.

Eksempelvis vil det i fødevaresektoren ofte forekomme, at et vareparti fra en virksomhed bliver sendt til et eksternt lager – f.eks. grundet manglende lagerkapacitet. Lagerets eneste funktion er oplagring og senere oplastning i overensstemmelse med aftalen mellem virksomhed og lager. Lageret bliver dog, jf. den brede fortolkning nævnt herover, et ”led i kæden”, og forsendelsen skal derfor ledsages af en indenrigserklæring udarbejdet af den producerende virksomhed til lageret. Lageret skal så udstede en indenrigserklæring for de samme produkter, med det samme indhold, men på en anden formular til eksportøren, som kan være samme virksomheds hovedkontor, da certifikatanmodningen kommer her fra.

Varepartiet har ikke undergået en ekstra forarbejdning eller behandling på lageret, som påvirker varens eksportstatus, og kravet om at også lagret udsteder en indenrigserklæring er derfor uden værdi.

Dertil kan det tilføjes, at det i det nuværende system er nødvendigt at udstede erklæringerne i papirformat, som skal fremsendes mellem de forskellige involverede destinationer, hvilket både er tidskrævende og dyrt. En fødevarevirksomhed vurderer, at de anvender 10-15 dage om året på at håndtere indenrigserklæringer centralt. Hertil kommer yderligere administration på lagrene.

Det er i øvrigt en præmis og en udfordring, at den nuværende vejledning for indenrigserklæringer indeholder flere elementer, hvor yderligere afklaring behøves for at sikre ensartede krav og fortolkning.

Berørte virksomheder

Der er samlet set 456 virksomheder, der anvender eksportcertifikater på årsbasis, hvoraf en mindre andel af disse bruger indenrigserklæringer.

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at der sker en revision af den nuværende vejledning om indenrigserklæringer. Vejledningen kunne med fordel gennemgå en revision hvor også en ekstern høringsproces indgår. Formålet med revisionen vil være, at man på baggrund af de hidtidige erfaringer strømliner vejledningen og øger dens anvendelighed samt sikrer mere ensartet anvendelse til glæde for både tilsynsførende og virksomheder.

Virksomhedsforum foreslår, at der indføres en digital løsning for indenrigserklæringer, der afskaffer behovet for at indenrigserklæringer skal følge varepartiet i papir format hele vejen frem til certifikatudstedelse.

Yderligere oplysninger

Vejledning om indenrigserklæringer for fødevarer fra den 21. maj 2010. Virksomhedsforum har tidligere fremsat forslag 435 om at digitalisere eksportcertifikater. Dette forventes implementeret efter 2018. Det vil være oplagt i forlængelse heraf også at digitalisere indenrigserklæringer.