Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.
Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.
Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.
Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.
X
Lystbådsturisme er faldende i Danmark og en del af årsagen til dette vurderes at være, at det er en meget tung proces at få tinglyst større lystfartøjer. Denne slags fartøjer bruges ofte til kyst- og havneturisme, både hvor private køber egne både, men også i stigende grad, hvor en virksomhed udlejer bådene på enten timebasis eller dagsbasis. Siden 2008 er antallet af danske overnatninger i lystbådehavnene faldet med 24 pct.
Det er i dag administrativt besværligt at få tinglyst i pant i lystfartøjer på en bruttotonnage(*) mellem 5 – 20 BT. Ved pant i lystfartøjer på under 5 BT kan dette tinglyses digitalt i person- og bilbogen, mens pant i lystfartøjer på over 5 BT skal tinglyses manuelt i skibsregisteret. Det er lovpligtigt, at registrere skibe på over 20 BT i skibsregisteret. Det betyder, at lystfartøjer i intervallet 5-20 BT typisk kun bliver registeret i skibsregisteret, hvis der er behov for at finansiere købet af båden gennem et pant i båden.
Tinglysningen i Skibsregisteret er ikke digital, og processen kan tage over et halvt år, da man skal finde dokumentation for samtlige hidtidige ejerforhold og eventuelle pant i båden, som så skal indsendes til Skibsregisteret.
Eksempel
En forhandler, der ønsker at sælge et lystfartøj på over 5 BT til en privatperson eller virksomhed, hvor der er behov for at finansiere købet via et pant i båden, skal fremskaffe dokumentation for samtlige tidligere ejerforhold. Hvis en båd eksempelvis har været solgt fire gange før, så skal der findes og indsendes dokumentation for samtlige ejerforhold og eventuelle pant. Det er en dokumentation, som kan være næsten umulig at fremskaffe, hvis der er tale om, at nogle af de forrige ejere eksempelvis er døde. Når al dokumentation er fremskaffet, skal det med almindelig post indsendes til skibsregisteret, som så behandler tinglysningen manuelt.
Der er med andre ord tale om en både tids- og ressourcekrævende proces for forhandlerne.
Forhandlere af lystfartøjer, banker og finansieringsselskaber. Virksomhedsforum skønner, at 50-100 virksomheder berøres.
Virksomhedsforum foreslår, at grænsen for, hvornår lystfartøjer kan tinglyses digitalt i person- og bilbogen hæves til 20 BT.
Tinglysningsafgiftslovens § 12.
Besvaret juni 2017.
Forslaget gennemføres.
Virksomhedsforum foreslår, at alle rettigheder over fritidsfartøjer med en bruttotonnage (BT) mellem 5-20 fremover skal tinglyses i personbogen – i lighed med, hvad der aktuelt gælder for fartøjer under denne størrelse.
Regeringen vil gennemføre forslaget, som vil medføre, at en privat person eller en virksomhed ikke længere skal fremskaffe dokumentation for samtlige tidligere ejerforhold, hvis der er behov for at finansiere et køb af et fritidsfartøj via et pant i fartøjet.
Forslaget vil kræve en ændring af søloven og personbogsbekendtgørelsen, og gennemførelsen vil ske i samarbejde med Justitsministeriet.
Forslaget vil dog betyde, at tinglysning af rettigheder over fritidsskibe med en BT mellem 5-20 vil følge reglerne om tinglysning af pant i løsøre. Det vil sige, at det kun er muligt at kontrollere, om der er sket pantsætning i skibet, hvis man kender de tidligere ejere. Staten indestår dermed heller ikke for om oplysningerne om ejerforholdene er korrekte.
Dette vil kunne påvirke kreditvurderingen og/eller muligvis fordyre pantsætning af skibet eller i værste fald umuliggøre den. Dette gælder imidlertid allerede i dag for mindre fritidsfartøjer (under 5 BT), hvor markedet har indrettet sig på ordningen.
Der er i foråret 2017 ca. 850 skibsejere, som vælger at have deres skib registreret i Skibsregistret, selv om der ikke er registreret pant i skibet. Regeringen vil undersøge muligheden for, at ejere fortsat kan have deres skib registreret, således at de har mulighed for f.eks. at få udstedt et såkaldt nationalitetsbevis.