Spring navigation over
Indhold start

Afskaf regel om ilandsætningstilladelse

Dato02.02.2017
Nummer646
TemaTurisme

Status: Gennemføres delvist
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Skibsmæglere (eller krydstogtrederiet) skal ansøge Udlændinge- og Integrationsministeriet om ilandsætningstilladelser, før krydstogtsturisterne og besætningen på et krydstogsskib må gå i land i den havn, hvor skibet anløber. Der skal søges om en ilandsætningstilladelse per skib og havn. Disse ilandsætningstilladelser skal skibsmægleren ansøge om i god tid før anløbet – typisk på et tidspunkt, hvor skibsmægleren endnu ikke har viden om, hvem der faktisk vil være ombord på skibet.

Processen er, at skibsmægleren sender en ansøgning til den lokale politikreds, som dækker den pågældende havn. Nogle politikredse kan modtage emails andre skal have dem med almindelig post. Politikredsen laver en risikovurdering, som de sammen med ansøgningen sender videre til ministeriet. Politiet vurderer ikke i sin risikovurdering de faktiske passagerer, da man på det pågældende tidspunkt typisk endnu ikke har en passagerliste. Ministeriet sender efterfølgende den endelige tilladelse med almindelig post.

Processen er langsommelig og omstændelig. Ikke mindst i de politikredse, som har meget få anløb, og hvor politikredsen derfor ikke ved, hvem der skal foretage risikovurderingen, hvilket betyder, at sagsbehandlingen kan trække ud.

Hvis et skib ønsker at ændre planer og vil anløbe en havn med få dages varsel eksempelvis grundet vejrforhold, så kan det ofte ikke lade sig gøre, da processen tager for lang tid.

Der er tilsyneladende tale om en dansk særregel, da kravet ikke findes i Norge og Sverige.

Berørte virksomheder

Krydstogtrederier og skibsmæglere. Ultimo 2016 er det vurderingen, at der i 2017 må forventes 321 anløb alene i København. Wonderful Copenhagen forventer, at der i 2017 vil komme 850.000 krydstogtturister til København.

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at kravet om ilandsætningstilladelser afskaffes. En afskaffelse af ilandsætningstilladelse vil ikke medføre en forøget ulovlig immigration, da krydstogtsturisterne og besætningsfolk stadig skal have kontrolleret pas ved indrejse til Danmark.

Yderligere oplysninger

Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet §13, stk. 6. Kravet er indført i 2001 i forbindelse med Danmarks indtræden i Schengen, men da reglen tilsyneladende ikke eksisterer i Norge og Sverige (i givet fald administreres den på en anden måde), må der være tale om en dansk særregel.

Besvaret oktober 2017.

Forslaget gennemføres i mindre grad.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af forslaget indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Reglen om ilandsætningstilladelser for krydstogtsskibe findes i udlændingebekendtgørelsens § 13, stk. 6.

En ilandsætningstilladelse er en tilladelse til at ilandsætte passagerer i danske havne (eller lufthavne).

Ilandsætningstilladelser udstedes af Udlændinge- og Integrationsministeriet efter indstilling fra den relevante politikreds.

En ansøgning om ilandsætningstilladelse sendes af mægler/reder direkte til den relevante politikreds, som videresender ansøgningen sammen med politikredsens indstilling til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Politikredsen redegør i sin indstilling for, om der vil kunne ske den fornødne grænsekontrol i forhold til det ansøgte.

Rigspolitiet vil efter Virksomhedsforums oplysninger om, at ansøgningsproceduren er forskellig fra politikreds til politikreds, sørge for, at proceduren fremadrettet ensrettes, således at alle ansøgninger skal sendes pr. e-mail med henblik på at fremskynde sagsbehandlingen.

Rigspolitiet er ikke bekendt med, at erhvervet tidligere over for Rigspolitiet har givet udtryk for, at sagsbehandlingstiden hos politiet kan være uforholdsmæssig lang, men Rigspolitiet er indstillet på at indgå i en dialog med erhvervet herom, såfremt det måtte være nødvendigt.

Såfremt et skib har brug for efterfølgende at ændre planer og anløbe en anden havn, har det hidtil været Rigspolitiets opfattelse, at dette kunne ske med meget kort varsel. Såfremt det ikke forholder sig således, er Rigspolitiet ligeledes indstillet på at indgå i en dialog med erhvervet herom.

Formålet med ilandsætningstilladelsen er – i forhold til transportøren – at fastlægge en række krav, der relaterer sig til grænsekontrollen. Et af de væsentligste krav er at sikre politiets kendskab til, hvornår grænsekontrollen skal udføres, og hvor mange passagerer der umiddelbart skal kontrolleres. Herved får politiet på baggrund af en risikovurdering, der blandt andet foretages med udgangspunkt i skibets oplyste anløb/tidligere anløb, samt politiets tidligere kendskab til/erfaringer med skibet og rederiet/mægler, mulighed for på forhånd at afsætte de nødvendige ressourcer (mandskab) til kontrollens gennemførelse. Det er derfor af helt afgørende betydning, at politiet fortsat modtager de oplysninger, der indgives i forbindelse med ansøgning om ilandsætningstilladelse med henblik på at kunne tilrettelægge grænsekontrollen, og Rigspolitiet kan ikke umiddelbart se, at oplysningerne kan tilgå politiet på en anden og mere hensigtsmæssig måde. Rigspolitiet vil dog gerne indgå i en dialog herom.

De nærmere krav til selve indholdet og omfanget af kontrollen følger af udlændingebekendtgørelsen og Schengengrænsekodeks. Reglen om ilandssætningstilladelser for krydstogtsskibe betyder ikke, at der i praksis sker en dobbeltkontrol af passagererne, idet der, som beskrevet i forslaget fra Virksomhedsforum, ikke på tidspunktet for ansøgningen om ilandssætningstilladelse foreligger egentlige passagerlister.

Endelig skal Rigspolitiet bemærke, at reglen om ilandssætningstilladelser er dansk. På et møde den 19. april 2017 har Rigspolitiets nordiske samarbejdspartnere imidlertid oplyst, at Norge og Sverige gerne så en tilsvarende ordning indført af hensyn til mulighederne for at kunne stille relevante krav til mægler/reder, samt muligheden for bedre planlægning af grænsekontrollen og dermed en bedre ressourceudnyttelse.”

Forslaget er implementeret i 2017.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af implementeringsstatus på forslag nr. 646 indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”I forhold til status i forhold til ilandsætningstilladelser kan Rigspolitiet oplyse, at Rigspolitiet i forbindelse med Rigspolitiets tilsynsbesøg i 2017 har sikret, at man i alle politikredse er bekendt med, hvordan en ansøgning om en ilandsætningstilladelse skal behandles, ligesom det er blevet sikret, at man i alle politikredse kunne fremsende dem til en e-mailadresse.

Som det fremgår af Rigspolitiets tidligere svar, har det hidtil været Rigspolitiets opfattelse, at skibe, der har haft behov for at ændre planer og anløbe en anden havn, kunne få tilladelse til at gøre dette med meget kort varsel. Rigspolitiet bemærkede, at såfremt det ikke forholdt sig således, var Rigspolitiet indstillet på at indgå i en dialog med erhvervet herom. Rigspolitiet har ikke hørt mere fra erhvervet i den forbindelse.”