Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.
Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.
Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.
Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.
X
På forurenede grunde skal man efter Jordforureningslovens § 8 have en tilladelse fra miljømyndighederne i den kommune, hvor man ønsker at bygge, før man kan få en byggetilladelse. Al jord i byzoner klassificeres automatisk som lettere forurenet, hvilket indebærer, at tilladelse fra miljømyndighederne skal indhentes i forbindelse med samtlige byggetilladelser i byzoner.
For at opnå denne § 8-tilladelse, som i sig selv er rimelig nok, skal der udføres grundige miljøundersøgelser.
Sagsbehandlingstiden for miljøundersøgelserne er ofte meget lang, på 2 – 6 måneder. På trods af den lange sagsbehandlingstid og de grundige miljøundersøgelser, tildeles virksomhederne ofte en række standardvilkår, som de allerede på forhånd er bekendt med. Den lange sagsbehandlingstid er derfor både en frustrationsbyrde, da standardvilkårene ikke står mål med den lange sagsbehandlingstid. Yderligere er det en unødigt fordyrende forsinkelse af byggeprocessen.
Blandt disse standardvilkår er der et krav om, at man skal udtage en række dokumentationsprøver af jord, vand m.m. for at afklare, om man efterlader forurening under det nye byggeri for bl.a. at vurdere risici for indeklimaet i det nye byggeri som følge af afdampning fra forurening. Dokumentationsprøverne sendes til pågældende kommune, som derefter sender sagen i høring hos regionen. Regionen besidder ofte ikke den nødvendige tekniske kompetence, og er derfor nødsaget til at hyre teknisk bistand i form af konsulenter. Denne procedure tager lang tid, og i mellemtiden kan bygherren ikke komme videre med byggeriet, og dermed som følge af administrativ praksis pålægges økonomiske byrder for stilstandsomkostninger.
Alle virksomheder, der skal bygge på forurenet jord.
Virksomhedsforum foreslår, at der til Jordforureningslovens § 8 fastsættes en målsætning for en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 4 uger for både at opnå selve § 8-tilladelsen, men også i forbindelse med dokumentationsprøverne, som kræves ud fra § 8-tilladelsens standardkrav.
Besvaret juni 2017.
Forslaget gennemføres.
Ejere eller brugere af arealer, der er kortlagt som forurenet, skal ansøge kommunen om tilladelse før visse ændringer i arealanvendelsen. Denne bestemmelse om ansøgningspligt findes i jordforureningslovens § 8, stk. 1. Kommunens tilladelse efter § 8 skal være i overensstemmelse med en indhentet udtalelse fra regionen. Det følger af jordforureningslovens § 8 a, at regionen har 4 uger til at komme med en udtalelse.
For arealer med erhverv (dvs. ikke følsom anvendelse), og som ikke er en del af et offentligt indsatsområde af hensyn til drikkevand, kræves ikke en § 8-tilladelse, hvis der foretages bygge- eller anlægsarbejder.
En § 8-tilladelse dækker bredt over flere forskellige former for bygge- og anlægsarbejde, lige fra etablering af en p-plads til boligbyggeri på arealer, der er forurenede. Det betyder, at der er stor forskel på de vilkår, der skal stilles. Særligt ved boligbyggeri på forurenede arealer er det vigtigt, dels at den forurenede grund ikke giver problemer for de fremtidige beboere, dels at en eventuel senere offentlig oprensningsindsats ikke umuliggøres eller fordyres væsentlig, og derfor kræver disse sager en grundig sagsbehandling.
Miljøstyrelsen anerkender dog, at sagsbehandlingstider på op til 6 måneder er en udfordring for bygge- og anlægssektoren. For at imødekomme dette problem, vil regeringen derfor lægge op til, at opgaven fremadrettet overlades til regionerne, således at antallet af led i sagsbehandlingen – og dermed sagsbehandlingstiden kan nedbringes.
Op til kommunalreformen i 2007 var det de daværende amter, der stod for meddelelse af § 8 tilladelser. Efter kommunalreformen blev kompetencen overført til kommunerne.
Det er regionerne, der har erfaringen og ekspertisen i forhold til oprydning af forurenede grunde, dels fordi det er regionerne/amterne, der de seneste 30 år har stået for oprydning af de arealer, hvor der ikke er en forurener til at betale, og dels fordi at det er regionerne, der kortlægger de forurenede arealer.
Hvis det alene er regionerne, der står for disse tilladelser – som de har gjort tidligere – opnås der en væsentligt kortere sagsbehandlingstid. Af andre fordele kan peges på en mere ensartet praksis og sagsbehandling, som stiller ensartede vilkår på tværs af landet. Det vil ikke være nødvendigt at indsætte høring af kommunerne, da regionerne allerede har de nødvendige oplysninger. Denne løsning kræver en ændring af jordforureningsloven.
Derudover har Miljøstyrelsen – i samarbejde med Energistyrelsen – i foråret 2016 igangsat et projekt for at få kortlagt jordstrømmene og analyseret hvilke barrierer, der er for øget genanvendelse af jord. Projektet har fokus på mulighederne for forenkling af reglerne, og resultaterne af projektet kan derfor få indflydelse på fremtidige § 8-tilladelser. Ovenstående løsning, der fjerner et led i sagsbehandlingen af § 8 tilladelser, og fremover placerer disse tilladelser hos regionerne vil blive indarbejdet, i det samlede forslag til ændringer på jordområdet.
Konkret vil regeringen lægge op til at der gennemføres lovændringer af jordforureningslovens § 8 og miljøbeskyttelseslovens § 45, samt af en række bekendtgørelser. Det er hensigten at ophæve anvisningsretten på jord, som er affald, og forenkle reglerne om håndtering af jord, herunder indførsel af et sæt håndteringsregler for anvendelse/anmeldelse af jord på tværs af reglerne for jord og affald. Mulighederne for at komme af med jorden i forbindelse med nybyggeri betyder, at reglerne spiller sammen med en tilladelse efter jordforureningslovens § 8. Forslaget om fremtidens anvendelse af jord som er affald er en del af regeringens forsyningsstrategi, som endnu ikke har været forhandlet politisk.