Spring navigation over
Indhold start

Ændring af Naturbeskyttelsesloven

Dato25.10.2016
Nummer587

Status: Gennemføres delvist
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Naturbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens § 3, og omhandler eksempelvis søer, enge, heder og overdrev af en vis størrelse. Naturtyperne er beskyttede overalt, hvor de forekommer i Danmark, men beskyttelsen er dynamisk i den forstand, at det er de faktiske forhold på arealet, der bestemmer, om det er beskyttet eller ej. Arealer kan altså godt være beskyttede, og dermed omfattet af forbuddet, selvom de ikke er registrerede som sådan. Det er kommunerne, der træffer afgørelse om, hvorvidt et areal opfylder betingelserne for at være beskyttet.

For landbrugere er det et problem, at arealer, der ligger udyrkede hen, over tid kan vokse ind i en beskyttet tilstand, idet det forringer landbrugerens råderet over arealet og reducerer arealets værdi.

For at undgå at arealet vokser ind i en beskyttet tilstand, vælger mange landbrugere i dag at omlægge arealet med jævne mellemrum ved f.eks. at pløje det, så det holdes i landbrugsmæssig stand med direkte udgifter til følge. Alternativt kan landmanden anmelde arealet til kommunen til 15 års genopdyrkningsret efter reglerne i Lov om drift af landbrugsjorder. En sådan anmeldelse medfører dog øgede administrative byrder for landbrugeren i form af indsendelse af ansøgning m.v.

Berørte virksomheder

Landbrugere og lodsejere.

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at Naturbeskyttelsesloven ændres således, at nye arealer ikke fremover skal kunne vokse ind i en beskyttet tilstand. Nye arealer, der lægges ud til natur eller blot får lov til at ligge hen, omfattes dermed ikke af de samme restriktioner som eksisterende natur. Dette vil spare landbrugere og lodsejere for unødige direkte udgifter til omlægning af arealer eller unødige administrative byrder i form af anmeldelse af arealet til kommunen til 15 års genopdyrkningsret. Samtidig vil det samlede naturareal og naturkvaliteten stige, idet pløjningsintensiteten forventeligt vil falde.

Besvaret marts 2017.

Forslaget gennemføres delvist.

Virksomhedsforum påpeger, at det er et problem at arealer, der ligger udyrkede hen, over tid kan vokse ind i en beskyttet tilstand, idet det forringer landbrugerens råderet over arealet. Som mulig løsning herpå foreslår Virksomhedsforum, at reglerne omkring beskyttet natur ændres således, at nye arealer ikke skal kunne vokse ind i en beskyttet tilstand. Her kan en landmand spares for udgifter til omlægning eller administrative byrder fx i form af anmeldelse af arealer til 15 års genopdyrkningsret.

Der er i Miljø- og Fødevareministeriet stor fokus på regelforenkling og afbureaukratisering. I Aftale om en Naturpakke fra maj 2016 er der således under overskriften ”Moderne naturforvaltning og afbureaukratisering” besluttet at iværksætte en række initiativer inden for området.

Et af disse er at udvide den hidtidige genopdyrkningsret på 15 år i § 6 i lov om landbrugsjorder (populært kaldet ”driftsloven”) således, at der ikke længere er nogen tidsmæssig begrænsning på genopdyrkningsretten. Det vil sige, at jordbrugeren med lovændringen kan anmelde et areal, der, som hidtil gældende, ikke allerede er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven, og opnå en permanent ret til genopdyrkning, uanset at arealet i mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne for en § 3-beskyttelse. Lovændringen vil medføre, at landmanden får en længerevarende sikkerhed for, at arealet ikke vokser ind i en § 3-beskyttelse under naturbeskyttelsesloven. Samtidig betyder det administrative lettelser for landmænd ved hverken at skulle genanmelde eller genopdyrke efter 15 år. Lovforslaget forventes fremsat i slutningen af februar 2017. Der kan dog i særlige tilfælde være andre regler, der kan forhindre landmandens mulighed for genopdyrkning. Det gælder regler, der implementerer EU-direktiver (fx Habitatdirektivet) og andre regler om beskyttelse af arter og natur. Dette ændres ikke med ændringen af driftsloven og er medårsag til at forslaget gennemføres i betydelig grad, men ikke fuldt.

Forslaget er implementeret i 2017.

Lovforslaget L 144 om ændring af § 6 i lov om drift af landbrugsjorder (populært kaldet "driftsloven") blev fremsat i Folketinget den 23. februar 2017, 1. behandlet 2. marts 2017 og 2. behandlet 27. april 2017. Den 9. maj 2017 blev 3. behandling gennemført og lovforslaget vedtaget. Ikrafttrædelse pr. 1. juli 2017. Tilhørende bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2018.

Lovændringen indebærer ingen økonomiske efterlevelseskonsekvenser eller direkte administrative konsekvenser for erhvervet. Loven kan medføre afledte administrative konsekvenser for erhvervet. Det er forventningen, at den foreslåede udvidelse af genopdyrkningsretten ved ophævelse af den tidsmæssige begrænsning vil øge jordbrugernes incitament til at lægge arealer ud til natur i en periode, og dermed yderligere virke til at fremme naturværdien i det intensivt dyrkede landbrugsland. Den foreslåede ændring forventes derfor at indebære en stigning i antallet af anmeldelser under § 6. Baseret på en anslået stigning i antal anmeldelser på mellem 5 og 25 pct. set i forhold til 2015, samt et vurderet tidsforbrug per anmeldelse på 1½ time per anmelder, anslås en samlet forøgelse af administrationsomkostningerne for erhvervet på ca. 17.800 – 89.000 kr. Udvidelsen af genopdyrkningsretten forventes dog samtidig at reducere de samlede administrative omkostninger for erhvervet i forbindelse med indgivelse af anmeldelser, idet en jordbruger ikke skal genanmelde et areal hver femtende år. Det er ikke muligt at kvantificere denne (potentielle) effekt, blandt andet fordi der ikke er gået 15 år siden lovens indførelse i 2004, og der derfor ikke er erfaringsmæssigt grundlag for en vurdering.

I henhold til oplysninger indsamlet fra 85 svarende, ud af 98 spurgte kommuner i forbindelse med det lovforberedende arbejde til L 144, vil ændringen påvirke i alt 9.296 anmeldelser, svarende til et samlet anmeldt areal på 69.583 hektar.