Spring navigation over
Indhold start

Proportionalitet i reglerne om tilgængelighed i bygningsreglementet

Nummer584

Status: Gennemføres
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Bygningsreglementet foreskriver, at bygningers adgangsforhold skal sikre tilgængelighed for alle.

Det opleves, at reglerne om tilgængelighed ofte kolliderer med reglerne for fredede bygninger og samtidig anvendes uden skelnen til forholdet mellem formål og omkostninger. Begge dele med det resultat, at virksomheder påføres økonomiske byrder og opførelse af foranstaltninger, der i værste tilfælde står ubrugte hen.

Det særlige for fredede bygninger er, at der både søges byggetilladelse hos den pågældende kommune, men samtidig også søges om tilladelse hos Slots- og Kulturstyrelsen. I den kommunale byggesagsbehandling lægges der eksempelvis vægt på, at der skal bygges handicapfaciliteter i forbindelse med renoveringen. Virksomhederne oplever imidlertid ofte, at Slots- og Kulturstyrelsen giver afslag, når der ansøges om etablering af handicapvenlige adgangsfaciliteter til bygningen. Det betyder i praksis, at disse virksomheder kan blive pålagt at etablere handicapfaciliteter inde i bygningerne, som efterfølgende ikke kan anvendes af handicappede, da virksomhederne får afslag på at etablere handicapvenlig adgang til bygningerne.

Et konkret eksempel omhandler en virksomhed, som ikke kunne få dispensation fra at bygge et handicaptoilet i en restaurant, hvor facaden på bygningen var fredet. Samtidig kunne virksomheden ikke få tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til at lave en sliske eller elevator ind til restauranten, så adgang var mulig for handicappede, med henvisning til, at bygningen var fredet. Derfor blev der bygget et handicaptoilet til 80.000 kr., på trods af, at handicappede i kørestol ikke kan komme ind i restauranten.

Derudover oplever mange virksomheder, at der I forbindelse med opførelse eller udbygning af eksisterende anlæg stilles krav til tilgængeligheds foranstaltninger, der ikke skelner til formål og omkostninger. Det betyder i praksis, at der etableres en række tilgængelighedsforanstaltninger, der ikke er i proportionalitet med behovet.

Som eksempel kan nævnes en virksomhed, der blev mødt af et krav om, at etablering af 25 ud af 650 parkeringspladser skulle være handicapvenlige, selvom virksomheden på tidspunktet kun havde én handicappet medarbejder. Etableringen af disse parkeringspladser kostede samlet set virksomheden 400.000 kr.

En anden virksomhed blev mødt af et tilsvarende krav om anlæg af parkeringsplads og opførelse af elevator til en samlet pris af 200.000 kr. på trods af, at der var tale om foranstaltninger til et område i virksomheden, hvor der ikke kan arbejde handicappede personer, på grund af arbejdets fysiske karakter.

Ovenstående er blot nogle få i en række af lignende eksempler. Regelkollisionen og manglende skelnen til forholdet mellem formål og omkostninger ved tilgængelighedsforanstaltninger medfører således ofte store byrder i forbindelse med byggeri - herunder ikke mindst frustrationsbyrder over etablering af, ofte, overflødige foranstaltninger i forbindelse med nybyg, renovering og ombygning, samt tidsforbruget hertil.

Berørte virksomheder

Bygherrerne berøres ved, at denne påføres økonomiske omkostninger og manglende mulighed for at indrette sin bygning, som han ønsker.

Forslag

Virksomhedsforum foreslår:

At omkostninger til anlæggelse af tilgængelighedsforanstaltninger skal stå mål med anvendelsen. Bygherrer bør derfor ikke kunne pålægges krav om udarbejdelse af faciliteter, som ikke kan benyttes pga. manglende dispensation i forbindelse med fredede bygninger. Der skal således etableres et regelhierarki, hvor det besluttes, at én regel er primær. Derfor foreslås det, at manglende tilladelse, fra Slots- og Kulturstyrelsen, til at etablere slisker eller anden handicapvenlig adgang på fredede bygninger automatisk skal udløse dispensation i forhold til kravet om at etablere indvendige handicapfaciliteter i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse hos kommunen.

Ligeledes skal der være rimelighed mellem krav om anlæggelse af tilgængelighedsforanstaltninger ved nybyggeri og anvendelse heraf. Det foreslås, at Trafik- og Byggestyrelsen inviterer de involverede parter til dialog om, hvordan reglerne i bygningsreglementets kapitel tre og muligheder for dispensation kan tilpasses.

Besvaret marts 2018.

Forslaget gennemføres.

Virksomhedsforum foreslår, at der ikke stilles krav om tilgængelighedsforanstaltninger i fredede bygninger, hvis tilgængelighedsforanstaltninger ikke kan benyttes på grund af fredningsbestemmelser. Virksomhedsforum foreslår endvidere, at der skal være rimelighed mellem krav om anlæggelse af tilgængelighedsforanstaltninger ved nybyggeri og anvendelse deraf, så der i højere grad skelnes til formål og omkostninger, og foreslår derfor, at Trafik-, og Bygge- og Boligstyrelsen (TBST), som administrerer reglerne på området, inviterer byggebranchen til dialog herom.

Regeringen er enig i, at det ikke er hensigtsmæssigt, at man i fredede bygninger kan blive mødt med krav om tilgængelighedsforanstaltninger, som ikke kan benyttes på grund af fredningsbestemmelser, eller tilgængelighedsforanstaltninger i fx industribygninger til særlige produktionsformål.

I det kommende bygningsreglement (BR18) vil bestemmelsen om adgangsforhold frem til og ind i bygninger tilsigte at sikre tilgængelighed for ’brugere’. TBST vil med inddragelse af branchen udarbejde en vejledning om brugerbegrebet i BR18, hvor der fokuseres på, hvordan der i det konkrete byggeri kan arbejdes med, hvilke brugere der har et ønske om og behov for at anvende bygningen.

Endvidere beskriver bygningsreglementet, at bygningers indretning og udformning skal ske under hensyn til bygningers anvendelse, så der opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til anvendelse, funktionalitet, sikkerhed og sundhed for alle.

Bygningsreglementet beskriver i dag, at kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra bestemmelserne i bygningsreglementet, hvis det bliver vurderet, at bestemmelserne er uforenelige med frednings- og bevaringsværdierne af fredede bygninger og bygninger, som er en del af et fortidsminde. Ligeledes beskrives der i bygningsreglementet, at kommunalbestyrelsen kan tillade lempelser fra kravene om indretning, hvis et ombygningsarbejde ikke kan udføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen.

Det er kommunen som bygningsmyndighed, der træffer disse afgørelser. Vejledningen om brugerbegrebet vil indeholde eksempler på byggesager, herunder eksempler på, hvordan byggeprojekter med bevaringsværdige bygninger kan se ud.

Regeringen vil på opfordring fra Virksomhedsforum for enklere regler indlede en dialog med relevante parter. Dialogen skal bruges til at drøfte byggebranchens ønske om rimelighed mellem krav og anvendelse af tilgængelighedsforanstaltninger ved nybyggeri.