Spring navigation over
Indhold start

Virksomheders tilbagetagning af udtjente produkter

Dato07.06.2016
Nummer515

Status: Gennemføres
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Virksomheder, der gerne vil lave tilbagetagningsordninger af udtjente produkter i samarbejde med f.eks. forbrugerne for at sikre genanvendelse i stedet for den kommunale håndtering til affaldsforbrænding eller genanvendelse, har svært ved at gennemføre det i Danmark. Den danske affaldsbekendtgørelse sætter den begrænsning, at virksomheder kun må tage egne produkter tilbage fra forbrugerne, og ikke alle produkter af samme type, hvorfor det ikke er forretningsmæssigt muligt at etablere en ordning. Hvis danske virksomheder skal bidrage til ressourceeffektivitet og cirkulære forretningsmodeller, skal Affaldsbekendtgørelsen ændres, så virksomhederne generelt har mulighed for at tilbagetage relevante produktgrupper inden for egne forretningsområder fra forbrugerne og ikke alene egne mærker.

Med ændringer af affaldsbekendtgørelsen i 2013 og 2014 er det blevet tilladt for virksomheder at tilbagetage deres egne produkter, når de er blevet til affald hos forbrugerne (husholdningerne), hvis de kan dokumentere, at behandlingen af affaldet er på niveau med eller bedre end den kommunale affaldshåndtering. Bekendtgørelsesændringen refereres ofte som Nespresso-bekendtgørelsen.

Problemet er, at der kræves et dokumentationsgrundlag for at indføre sin egen tilbagetagningsordning, der er yderst omkostningstungt, det skal således ud fra livscyklusanalyse betragtninger vises at den behandling virksomheden foretager er ligeså god miljømæssig som den kommunen foretager. Derfor eksisterer der i dag en række tilbagetagningsordninger, som i princippet kunne godkendes efter reglerne, men som ikke er blevet forsøgt anmeldt/godkendt i Miljøstyrelsen, primært på grund af dokumentationskravene forbundet dermed.

De eksisterende tilbagetagningsordninger vurderes at give en bedre affaldshåndtering end den kommunale affaldsordning, og der er derfor udelukkende tale om en unødvendig bureaukratisk godendelsesmetode. Dette giver også en uhensigtsmæssig diskrimination af mindre virksomheder.

Berørte virksomheder

Danske producenter, detailhandelsvirksomheder og importører af varer til forbrugere og husholdninger.

Forslag

Reglerne i affaldsbekendtgørelsen (ændringsbekendtgørelserne nr. 422 af 4. april 2014 og nr. 1331 af 4. december 2014) skal ændres, så virksomhedernes tilbagetagningsordninger generelt tillades, hvis tilbagetagningen sker med henblik på genanvendelse af affaldet. Således skal private virksomheder have lov til at etablere tilbagetagningsordninger, hvor de modtager generelle produkter inden for eget forretningsområde og ikke – som det er i dag – kun egne mærker. Dokumentationskravene skal omformuleres så det sikres at private virksomheder, som minimum lever op til de krav kommunerne stiller i deres affaldsplaner, og så man på et rimeligt grundlag kan påvise, at der ikke opstår sekundære miljøbelastninger.

Yderligere oplysninger

Miljøstyrelsen og affaldsbekendtgørelsen, særligt de to ovenfor nævnte ændringsbekendtgørelser.

Besvaret februar 2017.

Forslaget gennemføres.

Konkurrenceudsættelsen af genanvendeligt affald, som indgår i Regeringens forsyningsstrategi "Forsyning for fremtiden" (september 2016), vil imødekomme Virksomhedsforums forslag, da det vil medføre, at der er fri mulighed for at lave tilbagetagningsordninger, da benyttelsespligten til de kommunale affaldsordninger foreslås ophævet.

Der blev derudover i 2014 skabt mulighed for at virksomheder, der producerer eller importerer produkter til det danske marked, kan etablere en tilbagetagningsordning af produktet, når det er blevet til affald. Virksomheder, der blot markedsfører produktet, kan ligeledes etablere en tilbagetagningsordning efter aftale med producenten eller importøren. Det er endvidere muligt for flere virksomheder at gå sammen om den praktiske indsamling, hvilket de facto vil fungere som en fælles tilbagetagningsordning for virksomhedernes samlede produkter.

Ordningen suppleres af leje- og leasingsordninger, hvor de markedsførende virksomheder hjemtager produkterne efter endt brugs- eller kontraktperiode.

Miljøstyrelsen er bekendt med, at der dels er et ønske om en bredere mulighed for at håndtere egne eller andres produkter i en privat affaldsordning, og dels at der er kritik af de eksisterende dokumentationskrav fra virksomhedernes side. Overfor disse ønsker står hensynet til sikkerheden for korrekt håndtering af affaldet, da kravene til håndteringen af affaldet kan være komplicerede, og forslaget primært vil åbne markedet for en række aktører, der ikke har affaldshåndtering som primær aktivitet. Dertil kommer hensynet til sikring af økonomien i de obligatoriske kommunale indsamlingsordninger for husholdningernes affald, da affaldsgebyrerne kan påvirkes, såfremt logistikken i indsamlingen udfordres af behandlingsomkostningerne og faldende mængder, hvis det værdifulde affald forsvinder.

Status juli 2018.

Idet der henvises til tidligere afgivne svar, er det fortsat regeringens mål at opnå en politisk aftale om Forsyningsstrategien på affaldsområdet. En aftale vil tidligst kunne implementeres med lovændring efter 2019.

I forhold til sidste afsnit i det tidligere afgivne svar skal det bemærkes, at Forsyningsstrategien ikke lægger op til at supplere en ophævelse af benyttelsespligten med regler, der adresserer spørgsmålet om hensynet til sikker håndtering af affaldet eller økonomien i de kommunale ordninger.

Det er vurderingen, at i det omfang virksomheder indsamler genanvendeligt husholdningsaffald efter en ophævelse af benyttelsespligten, så overgår affaldet til at være genanvendeligt erhvervsaffald. Genanvendeligt affald er underlagt krav om kildesortering og sikring af korrekt behandling, som virksomhederne er ansvarlige for. Den gældende regulering af det genanvendelige erhvervsaffald har ifølge evalueringen af de politiske aftaler om organisering af affaldssektoren vist sig ikke at medføre miljøforringelser i forhold til tidligere, hvor det var underlagt kommunalt monopol. Det er derfor vurderingen, at det ikke er nødvendigt med nye regler, der adresserer spørgsmålet om korrekt håndtering af affaldet.

Med hensyn til spørgsmålet om hensynet til sikring af økonomien i de obligatoriske kommunale indsamlingsordninger for husholdningernes affald skal det bemærkes, at Forsyningsstrategien ikke lægger op til mulighed for at framelde sig obligatoriske kommunale ordninger. Herudover bemærkes det, at ophævelse af benyttelsespligten er en naturlig følge af udviklingen, hvor affaldet er gået fra at være et problem, som kommunerne skulle tage sig af, til i højere grad at være en efterspurgt ressource. Udviklingen er således gået i retning af, at markedet kan udnytte flere ressourcer, uden at reguleringen er fulgt med. Regeringen mener i denne sammenhæng, at kommunernes rolle som udgangspunkt er at tage sig af de opgaver, som markedet ikke kan løse.