Spring navigation over
Indhold start

Ændring af biproduktforordningens art. 33 mhp. bedre genanvendelse af organiske restprodukter

Dato07.06.2016
Nummer516

Status: Gennemføres ikke
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Selv om stort set alt bioaffald fra industrien i Danmark i dag nyttiggøres, sker det typisk langt ned i værdikæden – fx til biogas. Potentialet for Danmark er derfor ikke bare at øge nyttiggørelsen af det organiske affald, men sikre at det sker højere oppe i værdikæden til gavn for vækst og beskæftigelse. Dele af lovgivningen rummer bestemmelser, som utilsigtet udgør en barriere for udnyttelse af restprodukter højt oppe i værdikæden. Et eksempel er Forordningen om animalske biprodukter (forordning 1069/2009). Forordningen indeholder en bestemmelse om, at visse afledte produkter kan nå et slutpunkt i fremstillingskæden, hvorefter de reguleres af anden fællesskabslovgivning og derfor ikke længere er underlagt kravene i forordningen. Forordningens artikel 33 indeholder en udtømmende liste over de afledte produkter, for hvilke der kan fastsættes et slutpunkt i fremstillingskæde, med anførelse af den fællesskabslovgivning, som herefter regulerer produktet.

Fodertilsætningsstoffer er ikke nævnt i biproduktforordningens artikel 33. Det betyder, at kun de animalske biprodukter, der må anvendes til foder (kategori 3), kan anvendes til fremstilling af fodertilsætningsstoffer, idet de sidestilles med fodermidler. Hvis artikel 33 i biproduktforordningen udvides til at omfatte et slutpunkt for fodertilsætningsstoffer vil det være muligt at anvende kategori 2 materiale til fremstilling heraf. Godkendelse af fodertilsætningsstoffer indebærer en risikovurdering.

Berørte virksomheder

Virksomheder, der fremstiller feed- og pharmaprodukter ud fra animalske restprodukter fra primærproduktionen og fra fødevarevirksomheder.

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at den danske regering arbejder for følgende ændringer i biproduktforordningen:

1) Biproduktforordningens artikel 33 revideres, så fodertilsætningsstoffer, der er reguleret af forordning 1831/2003 om fodertilsætningsstoffer, fremgår af artikel 33.

2) Der bør samtidig undersøges, om andre afledte produkter skal omfattes af biproduktforordningens artikel 33.

Yderligere oplysninger

I rapporten fra Ellen MacArthur Foundation fra 2015 ”Potential for Denmark as a circular economy” peges der på det problem, at nuværende regulering utilsigtet kan lægge hindringer i vejen for udnyttelsen af organiske restprodukter. Selv om stort set alt bioaffald fra industrien i Danmark i dag nyttiggøres, sker det typisk langt ned i værdikæden – fx til biogas. Potentialet for Danmark er derfor ikke bare at øge nyttiggørelsen af det organiske affald, men sikre at det sker højere oppe i værdikæden. Den manglende inkludering af fodertilsætningsstoffer i biproduktforordningens artikel 33 er et meget tydeligt eksempel på lovgivning, der udgør en unødig barriere for udnyttelsen af organiske restprodukter til produktion af højværdi feed/pharma produkter.

Besvaret marts 2018.

Forslaget gennemføres ikke.

Det foreslås, at animalske biprodukter, der er kategori 2-materiale, skal kunne anvendes til fremstilling af fodertilsætningsstoffer. Som udgangspunkt er det kun kategori 3-materiale, der kan anvendes til produktion af foder, herunder fodertilsætningsstoffer. Regeringen er positivt indstillet for øget genanvendelse, men kan ikke gennemføre forslaget, da det vil gå på kompromis med beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed.

Animalske biprodukter ​inddeles i t​​re kategorier, alt efter hvilken risiko de enkelte produkter udgør for omgivelserne, bl.a. med hensyn til risiko for spredning af smitstoffer og indhold af restkoncentrationer af visse stoffer. Kategori 1-materiale er det, der udgør den største risiko, og kategori 3-materiale er det, der udgør den mindste risiko. Inddelingen af de animalske biprodukter i de tre kategorier er baseret på en risikovurdering, hvor formålet med reglerne er at sikre menneskers og dyrs sundhed. Der er forskellige anvendelsesformål for de tre kategorier af animalske biprodukter, som er baseret på den risiko, der er forbundet med de pågældende animalske biprodukter. Et af kriterierne for kategorisering som kategori 2- materiale er, at materialet vurderes at være for risikabelt at anvende som foder.

Konsekvenserne af forslaget vil være, at fx restprodukter fra pharmaindustrien med animalsk indhold, som er kategori 2-materiale, skal kunne anvendes som fodertilsætningsstoffer. Det forudsætter en omkategorisering af de pågældende produkter fra kategori 2-materiale til kategori 3-materiale, som ikke er mulig i den nuværende forordning.

I det omfang pharmaindustrien har restprodukter med animalsk indhold, som er kategoriseret som kategori 3- materiale, skal der gøres opmærksom på, at der i forordningen om animalske biprodukter skelnes mellem produkter ”til foder” og produkter ”til teknisk brug”. Teknisk brug ​​er alt andet end foder. Produkter, der er til teknisk brug, må ikke k​​​omme ind i foderkæden, og denne beslutning kan ikke ændres i et senere led, når den først er truffet.

Såfremt pharmaindustrien ønsker, at restprodukter med animalsk indhold, som er kategori 3-materiale, kan anvendes til foder herunder fodertilsætningsstoffer, er det vigtigt, at de animalske biprodukter og afledte produkter er blevet håndteret som foder gennem hele kæden og dermed lever op til de krav, der er jf. foderlovgivningen.