Mere ensartet sagsbehandling om anvendelse af affald til jordbrugsformål (§19-godkendelser) i kommunerne

Problem

Affaldsprodukter, der er velegnede til at benytte som gødningskilde i jordbruget, og som ikke er omfattet af Bilag 1 i Bek. nr. 1650 af 13/12 2006 ”Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål”, kan udbringes på landbrugsjord efter ansøgning efter retningslinjerne i §29 – med henvisning til §19 i Miljøbeskyttelsesloven. Erfaringen er dog, at kommunerne har vanskeligt ved at tage stilling til, hvorvidt de anmeldte affaldsprodukter er velegnede til at benytte som gødning – og hvilke vilkår, der skal stilles i forbindelse med at benytte affaldet. Desuden er det erfaringen, at kommunerne ikke altid søger råd og vejledning hos de omkringliggende kommuner, som ofte allerede har oparbejdet en rutine med det pågældende produkt. Resultatet kan blive meget lange sagsbehandlingstider og forskellige vilkår fra kommune til kommune. Forhold, som gør håndteringen og administrationen meget tung og vanskelig. I værste fald betyder det, at ellers velegnede gødningsprodukter ikke bliver genanvendt men i stedet bliver forbrændt eller går til deponi.

Berørte virksomheder

Virksomheder, som genererer affaldsstrømme, som ikke er omfattet af bilag 1 i Bek. nr. 1650 af 13/12 2006 ”Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål” og landmænd, der aftager organiske gødnings- og jordforbedringsmidler.

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at regeringen foretager de nødvendige tiltag, der sikrer, at reglerne er ensartede og forudsigelige for virksomheder på tværs af kommunale grænser. Dette kunne være ved at lade en central myndighed, fx Miljøstyrelsen, der har ekspertise med denne type opgaver, stå for godkendelserne. Alternativt kunne det være ved at sikre, at der etableres et samarbejde mellem kommunerne, således at der sker en systematisk overførelse af viden fra sager i kommuner, der allerede har udarbejdet en godkendelse til kommuner, der skal foretage ny sagsbehandling.

Yderligere oplysninger

Bek. nr. 1650 af 13/12 2006 ”Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål”.

Besvaret februar 2017

Forslaget gennemføres delvist

Efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, må stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, ikke nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden, uden tilladelse.

§ 19 har et meget bredt anvendelsesområde. Bestemmelsen bruges således f.eks. både til at tillade anvendelse af let forurenet jord i støjvolde og anvendelse af affaldstyper, som ikke er omfattet af slambekendtgørelsens bilag 1, og som udgør en risiko for forurening, som gødning på landbrugsjord.

Det er kommunalbestyrelsen, som efter de gældende regler har kompetencen til at meddele § 19-tilladelser. Miljøstyrelsen finder det mest hensigtsmæssigt, at kompetencen forbliver hos kommunalbestyrelsen. Det skyldes, at en tilladelse til at udbringe affald på landbrugsjord meddeles på baggrund af en konkret vurdering af såvel det pågældende affald som af de ønskede udbringningsarealer.

Det er kommunerne, der har det nødvendige lokalkendskab til jordbundsforhold, grundvandsinteresser og undergrund. Kommunen er derfor nærmest til at vurdere den jordbrugsmæssige og gødningsmæssige nytte ved anvendelsen af affaldet samt risikoen for – og graden af – forurening på de konkrete arealer. Hertil kommer, at en § 19-tilladelse ofte gives i forbindelse med projekter, der i øvrigt forudsætter, at kommunen træffer afgørelse om godkendelse mv. Kommunen vil derfor ofte have viden om det konkrete projekt/den konkrete virksomhed, hvilket betyder, at der kan foretages en mere effektiv sagsbehandling end det vil være tilfældet, hvis flere forskellige myndigheder skal træffe afgørelse. Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at det ikke vil være til gavn for erhvervet, at flytte kompetencen til at meddele § 19-tilladelse til udbringning af affald på landbrugsjorder til Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen vil i 2017 sammen med KL se på, hvordan reglerne i § 19 om udbringning af affald på landbrugsjord, som ikke er optaget på bilag 1, kan udformes, således at der sikres en mere ensartet behandling af §19-tilladelser.

Forslaget er ikke implementeret

Det er kommunalbestyrelsen, som efter de gældende regler har kompetencen til at meddele § 19-tilladelser. Miljøstyrelsen finder det mest hensigtsmæssigt, at kompetencen forbliver hos kommunalbestyrelsen. Det skyldes, at en tilladelse til at udbringe affald på landbrugsjord meddeles på baggrund af en konkret vurdering af såvel det pågældende affald som af de ønskede udbringningsarealer.

Det er kommunerne, der har det nødvendige lokalkendskab til jordbundsforhold, grundvandsinteresser og undergrund. Kommunen er derfor nærmest til at vurdere den jordbrugsmæssige og gødningsmæssige nytte ved anvendelsen af affaldet samt risikoen for - og graden af - forurening på de konkrete arealer. Hertil kommer, at en § 19-tilladelse ofte gives i forbindelse med projekter, der i øvrigt forudsætter, at kommunen træffer afgørelse om godkendelse mv. Kommunen vil derfor ofte have viden om det konkrete projekt/den konkrete virksomhed, hvilket betyder, at der kan foretages en mere effektiv sagsbehandling end det vil være tilfældet, hvis flere forskellige myndigheder skal træffe afgørelse. Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at det ikke vil være til gavn for erhvervet at flytte kompetencen til at meddele § 19-tilladelse til udbringning af affald på landbrugsjorder til Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen vil imidlertid lave en gennemgang af relevante § 19-tilladelser med henblik på at sikre en mere ensrettet sagsbehandling i forhold til anvendelse af affald til jordbrugsformål. Dette arbejde vil ske i forbindelse med implementeringen af Strategien for Cirkulær økonomi og eventuelt munde ud i en vejledende udtalelse, hvis der konstateres en stor forskellighed hos kommunerne. Det sker gennem initiativet: ”Skabe lige vilkår på markedet for affald og genanvendte råvarer”. Initiativet rummer bl.a. forslag til ændret tilsyns- og administrationsstruktur på affaldsområdet.