Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.
Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.
Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.
Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.
X
Reglerne om God Distributions Praksis indebærer, at der stilles krav til temperatur under distribution af håndkøbslægemidler, som besværliggør og fordyrer distributionen, og som efter al sandsynlighed ikke har nogen praktisk betydning for kvalitet og holdbarhed af de pågældende produkter.
Kravene vedr. opbevaringstemperatur er knyttet til de enkelte produkter, så selvom det ikke er nødvendigt for alle produkter i sortimentet, er man nødt til at holde temperaturen for håndkøbslægemidler mellem 15 og 25 gr. Det er et problem under transport fra lager til butik, da alle andre varer, som transporteres fra grossist til butik enten er kølekrævende (<5, < 2 eller frost) eller kan transporteres ved omgivelsestemperatur.
I Danmark er omgivelsestemperaturen i lastbilerne som regel netop mellem 15 og 25, men kan sommer og vinter komme uden for. Spørgsmålet er dog, om det har nogen praktisk betydning for eksempelsvis hostesaft, nikotintyggegummi og hovedpinepiller at være udsat for en sådan temperaturafvigelse i nogle få timer under transporten. Det kræver enorme ekstra resurser at holde disse krav og især at kontrollere og dokumentere det.
De fire store danske dagligvaregrossister, ligesom Matas og andre kan være berørt af regelsættet.
Virksomhedsforum foreslår, at det bliver muligt at transportere håndkøbslægemidler ved omgivelsestemperatur imellem en engrosvirksomhed og detailvirksomheder.
Besvaret oktober 2017.
Forslaget gennemføres ikke.
Læs svaret her.