Spring navigation over
Indhold start

Lukning af selskaber efter selskabslovens § 216

Dato08.12.2015
Nummer493

Status: Gennemføres delvist
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Ifølge selskabslovens § 216, stk. 2, er det en betingelse for hurtig lukning af et selskab, at indehavererklæringen ledsages af en skattekvittance fra SKAT. Virksomhedsforum er dog blevet opmærksomme på, at SKAT i visse tilfælde har meddelt danske virksomheder, at det kan tage op til 5 måneder at få en skattekvittance.

Virksomhedsforum anser det for meget uhensigtsmæssigt, at danske selskaber skal vente så lang tid på at få en skattekvittance, da det i konkrete tilfælde betyder, at indehaveren må afholde en række omkostninger som følge af, at selskabet ikke kan lukkes – eksempelvis revision af et ekstra regnskab.

Virksomhedsforum fremhæver i den forbindelse, at al gæld til SKAT fremgår af selskabets skattekonto. Det burde derfor ikke tage lang tid for SKAT at tjekke, at al gæld i selskabet er betalt. Dette kan endvidere dokumenteres med en udskrift af selskabets skattekonto.

Berørte virksomheder

Selskaber og revisorer

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at praksis ændres, så SKAT pålægges at fremsende en skattekvittance indenfor én uge.

Alternativt foreslås det fremover er tilstrækkeligt, at indehavererklæringen blot ledsages af en revisorerklæring på baggrund af et tjek af skattekontoen. Revisorerklæringer er således allerede i dag i mange situationer fuldt tilstrækkelige, når man fx skal stifte et selskab, gennemføre en fusion, en kapitalnedsættelse osv. Ved en stiftelse bekræfter revisor f.eks. at de indskudte midler mindst svarer til selskabskapitalen, som dermed er til stede. På samme måde bør revisor kunne erklære sig om evt. gæld i selskabet på baggrund af en udskrift af selskabets skattekonto. Dette ville skabe grundlaget for en mere smidig og hurtigere sagsgang med lukning af selskaber.

Den foreslåede procedure bliver dermed, at man indsender en erklæring, som i dag, men i stedet for bilag i form af en erklæring fra skattevæsnet (skattekvittance) vedlægger man en revisorerklæring om at al gæld til SKAT er betalt.

Det bemærkes, at indehaveren, jf. § 216, stk. 4, stadig hæfter personligt og ubegrænset for al gæld, der måtte være mod selskabet, så kreditorerne – herunder SKAT – får alt andet lige en bedre retssikkerhed end før lukningen, hvor kravene kun kan gøres gældende mod selskabet. Det ses ikke at være nogen forskel, at det er revisor, der tjekker skattekontoen i forhold til at det er SKAT selv, der tjekker kontoen, når virksomhederne i alle andre sammenhænge kan nøjes med en revisorerklæring.

For ikke at tvinge folk til at gå til revisor, hvis de vil have deres selskab lukket, så kan man bibeholde muligheden for at få skattekvittance som dokumentation, ligesom der fx ved stiftelser af selskaber er flere der kan godkende kapitalforholdene (revisor, banken eller en advokat).

Forslaget gennemføres delvist.

SKAT har siden 2013 haft fokus på at effektivisere sagsbehandlingen. Det er som led i indsatsen for at reducere statslige sagsbehandlingstider, der er en del af Aftaler om Vækstpakke 2014, besluttet, at SKATs sagsbehandlingstider for opløsning af selskaber efter selskabslovens § 216 skal reduceres frem mod 2018. Reduktionen forventes opnået igennem effektivisering af sagsbehandlingen og tilførelse af yderligere ressourcer til området.

Forslaget gennemføres således delvist, da det forventes, at dette arbejde vil reducere sagsbehandlingstiden ved lukning af selskaber frem mod 2018.

Forslaget fra Virksomhedsforum indebærer, at SKAT pålægges at fremsende en skattekvittance inden for én uge, når et selskab ønskes opløst efter selskabslovens § 216. Alternativt foreslås, at kravet om en skattekvittance ophæves, idet indehavererklæringen i stedet ledsages af en revisorerklæring. De konkrete løsninger i forslaget fra Virksomhedsforum gennemføres ikke, da det ikke er realistisk, at SKAT i alle sager vil kunne overholde så kort en frist, ligesom en revisorerklæring ikke nødvendigvis vil give et korrekt billede af selskabets gældsforhold til SKAT.

Skattekvittancen kan kun afgives, i det omfang SKAT har et fuldt overblik over alle krav, forfaldne som uforfaldne, mod selskabet.

SKAT kan i visse tilfælde, hvor sagen er fuldt oplyst for SKAT, afgive en skattekvittance inden for kort tid. Det er imidlertid ikke i alle tilfælde, at sagen er fuldt oplyst for SKAT. SKAT vil i en sådan situation være nødsaget til at anmode selskabet om yderligere materiale. Der kan eksempelvis være tale om, at der er forløbet en længere periode fra seneste ordinære regnskabsaflæggelse og frem til beslutningen om selskabets opløsning. Hvis der i denne periode har været drift i selskabet, vil SKAT anmode om en redegørelse vedrørende denne periode. Det kan også tænkes, at de pligter, som selskabet er registreret for i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, ikke er blevet afmeldt. I denne situation vil den omhandlede erklæring heller ikke kunne afgives, idet der potentielt vil kunne opstå yderligere krav mod selskabet.

Kapitalejerne kan medvirke til at forkorte processen ved at præsentere SKAT for et fuldt oplyst grundlag for afgivelsen af skattekvittancen. SKAT har i den forbindelse udarbejdet en vejledning til selskaberne med det formål at forkorte sagsbehandlingstiden: www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2083939 (”Opløs dit selskab”).

Skattekontoen vil ikke i alle tilfælde give et retvisende billede af selskabets gældsforhold til SKAT. Der kan således være tilfælde, hvor selskabet har gæld, der ikke er indberettet/angivet til SKAT. En revisorerklæring, der baserer sig på et tjek af skattekontoen, er derfor ikke et tilstrækkeligt grundlag for en opløsning efter selskabslovens § 216. Den personlige, ubegrænsede og solidariske hæftelse for kapitalejerne efter selskabslovens § 216, stk. 4, indebærer desuden ikke nogen reel sikkerhed for SKAT, fordi de midler i selskabet, der kunne være brugt til dækningen af SKATs krav, ved opløsningen vil være udloddet til kapitalejerne, der måske ikke længere råder over midlerne, hvis hæftelsen må gøres gældende.

Status juli 2018.

Forslaget implementeres delvist.

Indledningsvist skal det præciseres, at i forslaget er der anført "skattekvittance", men der er tale om "betalingserklæring". Disse to begreber kan forveksles, da skattekvittance også er en handling, som udføres ved ophør, men som ikke er nødvendig for at kunne opløse selskabet. Den tjener primært formål til at sikre en kurator/likvidator.

SKAT har siden 2013 haft fokus på at effektivisere sagsbehandlingen. Det er som led i indsatsen for at reducere statslige sagsbehandlingstider, der er en del af Aftaler om Vækstpakke 2014, besluttet, at SKATs sagsbehandlingstider for opløsning af selskaber efter selskabslovens § 216 skal reduceres.

Antallet af anmodninger om betalingserklæringer er steget med ca. 50 pct. fra 4.000 anmodninger i 2014 til forventet ca. 6.000 i 2017, særligt fra juni 2017 og frem har der været mange nye anmodninger. Stigningen skyldes primært, at iværksætterselskaberne (IVS’erne), som der blev mulighed for at stifte pr. 1. januar 2014, nu i stort omfang bliver opløst. Ca. 30 pct. af anmodningerne om betalingserklæringer vedrører i dag IVS’ere mod under 1 pct. i 2014.

SKAT har i oktober 2017 idriftsat en blanketmotor til brug for digitale anmodninger, som skal hjælpe selskabet med at aflevere en fyldestgørende anmodning.

TastSelv på selskabsskatteområdet (DIAS) kan imidlertid endnu ikke håndtere selskabsophør digitalt. Denne løsning forventes først at blive udviklet og idriftsat i løbet af 2019 som følge af udbudsreglerne og ny kontrakt med leverandør.

Det er SKATs mål, at sagsbehandlingstiden på de ”fuldt oplyste” anmodninger nedbringes til 30 dage i løbet af 1. kvartal 2018, og at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på de ”ikke-fuldt oplyste” anmodninger holdes på 3 måneder i 2018. Det bemærkes, at der altid vil forekomme sager, hvor sagsbehandlingstiden vil strække sig over 3 måneder grundet manglende oplysninger fra anmoder.

For at kunne nedbringe sagsbehandlingstiden til gennemsnitligt 30 dage på alle anmodninger (såvel fuldt oplyste som ikke-fuldt oplyste), er det nødvendigt, at der foreligger en digital løsning i DIAS til at modtage disse ophør. Nødvendigheden af dette skal ses i sammenhæng med det nuværende store antal anmodninger.