Spring navigation over
Indhold start .
Nyhed04.10.2012

40 konkrete forslag til enklere regler for danske virksomheder

4. oktober 2012 Pressemeddelelse

Virksomhedsforum for Enklere Regler er klar med de første 40 forslag til administrative lettelser for virksomhederne. Nu skal regeringen behandle forslagene efter et "følg-eller-forklar" princip. Det betyder, at regeringen skal gennemføre forslagene eller komme med en god forklaring på, hvorfor de ikke kan gennemføres.

Formand for Virksomhedsforum Michael Ring

Vi har fået mange gode forslag til administrative lettelser fra virksomheder og organisationer. Hvis regeringen følger de forslag, som vi nu sender videre, vil det gøre en stor forskel for virksomhederne.

Det er utroligt vigtigt, at vi får gjort noget ved bureaukratiet for erhvervslivet. Det er afgørende for at sikre vækst og danske arbejdspladser. I Virksomhedsforum fortsætter vi indsatsen og forventer at sende nye forslag til regeringen inden årets udgang.

Virksomhedsforum for enklere regler er nedsat af erhvervs- og vækstminister Ole Sohn. Deres opgave er at rådgive regeringen og komme med forslag til administrative lettelser, der hvor virksomhederne oplever de største byrder. Forummet består af repræsentanter fra virksomheder og organisationer.

Alle har mulighed for at komme med input til Virksomhedsforum på www.enklereregler.dk. På hjemmesiden er der også mulighed for at følge de forslag, som Virksomhedsforum har sendt til de ansvarlige myndigheder. Hjemmesiden åbnes den 9. oktober 2012.

Kontaktperson:
Formand for Virksomhedsforum, Michael Ring, tlf. 2020 8486.