Spring navigation over
Indhold start .
Nyhed07.06.2016

66 nye forslag til forenkling fra Virksomhedsforum

Virksomhedsforum for enklere regler holdt møde hhv. den 14. april og den 7. juni 2016. Virksomhedsforum besluttede at sende 66 nye forenklingsforslag til regeringen.

31 forslag er kommet til på baggrund af et tema om ”Dagligvarebranchen”, som har sat fokus på at skabe forenklinger for alle led i værdikæden fra importør over producent til grossist og detailhandler. Se forslagene vedrørende dagligvarebranchen.

Herudover sendes 13 forslag til regeringen inden for temaet ”Cirkulær Økonomi” til forenkling af regler, som hæmmer eller forhindrer omstilling mod en cirkulær økonomi. Det handler om at se affald og restprodukter som ressourcer, om at øge kvaliteten i genanvendelsen og om at reguleringen følger med og muliggør dette. Se forslagene vedrørende Cirkulær Økonomi.

Endelig sender Virksomhedsforum 22 øvrige forslag til forenkling, som bl.a. er kommet ind via ”Væk Med Bøvlet”- kampagnen, som Virksomhedsforum kørte indtil december 2015. En del af forslagene stammer derfor direkte fra virksomheder, der har benyttet muligheden for at sende forslag til regelforenklinger ind. Se listen med øvrige forslag.