Spring navigation over
Indhold start

Afvigelser fra AB-systemet giver øgede byggeomkostninger

Nummer 598

Status: Gennemføres
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Den danske byggebranches aftalesystem (kaldet AB-systemet) består af en række standardaftalevilkår, som regulerer det indbyrdes forhold mellem byggeriets parter ved planlægning og opførelse af bygninger og anlæg. Aftalevilkårene regulerer bl.a. fordelingen af ansvar og pligter og håndtering af tvister. AB-systemet er udarbejdet af byggeriets parter som “agreed documents”, dvs. byggeriets parter i fællesskab er nået til enighed om aftalevilkårenes udformning. AB-systemet anvendes ved størstedelen af alle byggerier i Danmark.

Der kan i visse tilfælde være gode grunde til at fravige AB-systemet, men byggeriets virksomheder oplever, at det er blevet mere reglen end undtagelsen. En simpel analyse hos en entreprenør viser, at ud af 18 byggesager med en samlet byggesum på 2 mia. kr., var der 155 afvigelser svarende til 9 i gennemsnit.

Afvigelserne medfører, at virksomhederne enten vælger at afholde sig fra at byde på opgaven eller indregner et risikotillæg i tilbudssummen. Når virksomhederne afholder sig fra at byde, sker det ofte, at staten må aflyse udbuddet, da der er for få budgivere. Det betyder, at hele udbudsprocessen skal gå om. Det betyder blandt andet udarbejdelse af nyt udbudsmateriale, udbudsproces, og det koster både virksomheder og staten. Godtages afvigelserne af de bydende virksomheder, ender bygherren (staten) ofte med at betale mere for sit byggeri. Det sker, når de bydende ved afvigelser har vanskeligere ved at vurdere den reelle størrelse af risikoen, og da risikoen langt fra altid indtræder, så vil offentlige bygherrer ofte ende med at betale en unødig merpris for den opgave, som skal løses.

Uensartede og individuelt formulerede fravigelser giver et øget ressourceforbrug for virksomhederne i tilbudsfasen. Kendte og genkendelige konkurrencevilkår minimerer til gengæld tilbudsomkostninger for alle bydende, ligesom staten sparer ressourcer på besvarelse af spørgsmål fra de bydende. Uensartede og individuelt formulerede vilkår besværliggør erfaringsmæssigt også den efterfølgende håndtering af kontrakten i udførelsesfasen, hvor der lettere opstår tvivl og uenighed om forståelsen af kontraktvilkårene og den aftalte risikofordeling. Samlet fordyrer de mange afvigelser byggeriet og hæmmer produktiviteten i branchen.

Fravigelserne handler typisk om, at den offentlige bygherre ønsker at fraskrive sig ansvar for indhold i udbudsmaterialet og på andre områder at overvælte traditionelle bygherrerisici på entreprenørerne. Traditionelle bygherrerisici er typisk risici, som bygherren er nærmest til at bære, afdække og prissætte. Et eksempel er forekomsten af bløde jordlag. Dette har bygherren mulighed for at få undersøgt inden byggeriet udbydes. Derfor burde der ikke udarbejdes afvigelser herfor. Entreprenøren bærer i modsætning hertil risikoen for, hvad der måtte forekomme i selve byggeprocessen. Det vil sige, at udgifter i forbindelse med stormvejr, der giver oversvømmelse og nedstyrtet stillads, bæres af entreprenøren.

Andre afvigelser, som byggeriets virksomheder møder, er begrænsninger i retten til tidsfristforlængelse og retten til at standse arbejdet ved manglende betaling, forkortede frister for entreprenøren og forlængede eller ingen frister for bygherren.

Fravigelser fra AB-systemet kan være relevante i visse tilfælde. For at fravigelserne ikke bliver praksis bør de dog begrundes. Denne løsning bruges for almene boliger, jævnfør § 30 i bekendtgørelse 1226 af 14/12/2011 om støtte til almene boliger. Heraf fremgår det, at Kommunalbestyrelsen skal stille som betingelse, at bygherren i sine aftaler om teknisk rådgivning og i sine entrepriseaftaler lægger AB-systemet til grund uden fravigelser. Kommunalbestyrelsen kan efter modtaget begrundelse i særlige tilfælde godkende fravigelser.

Berørte virksomheder

Alle virksomheder i byggeriet, som byder på offentlige opgaver.

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at der indføres et princip om ”følg eller forklar” omkring AB-reglerne. Princippet kendes fra arbejdet i Virksomhedsforum for enklere regler og god selskabsledelse. Fremadrettet bør alle offentlige bygherrer, hvis de vælger at afvige fra AB-reglerne, udarbejde en begrundelse herfor, som offentliggøres sammen med udbudsmaterialet, hvori det forklares, hvorfor der er afveget fra AB-reglerne. Denne løsning vil være til glæde for alle parterne, som har været med til at indgå AB-aftalerne. De offentlige bygherrer får stadig mulighed for at kunne afvige, men til gengæld får virksomhederne nu en forklaring på, hvorfor der er afveget fra AB-aftalerne. Det skønnes, at denne løsning vil bidrage til, at der fremadrettet vil være færre fravigelser. Forsætter antallet af fravigelser vil det være muligt med udgangspunkt i ”forklaringerne” at anskueliggøre, hvor der er uklarheder i AB-aftalerne.

Yderligere oplysninger

Der pågår i øjeblikket en revision af AB-aftalerne. Dette arbejde er halvejs i sin proces, som forventes afsluttet i foråret 2018. At indføre et princip om ”følg eller forklar” omkring AB-aftalerne skønnes ikke at være en indgriben i revionsprocessen, men vil kun bidrage til klarhed om, hvad der er baggrunden for de mange afvigelser.

Besvaret marts 2017.

Forslaget gennemføres.

Virksomhedsforum foreslår, at der indføres et princip om ”følg eller forklar” omkring AB-systemet. Dette princip skal udmøntes ved et krav om, at alle offentlige bygherrer, hvis de vælger at afvige fra AB-systemet, skal udarbejde en begrundelse herfor, som offentliggøres sammen med udbudsmaterialet, hvori det forklares, hvorfor AB er fraveget. Virksomhedsforum skønner, at denne løsning vil bidrage til, at der fremadrettet vil være færre fravigelser.

AB-systemet blev senest revideret for over 23 år siden og betragtes i dag på flere områder for at være utidssvarende. Det er med det eksisterende AB-system således ikke uproblematisk, at statslige og almene bygherrer som det klare udgangspunkt skal anvende AB-systemet uden fravigelser.

Der er i 2015 igangsat en gennemgribende revision af AB-systemet. Revisionsarbejdet forventes færdigt i maj 2018. Det reviderede AB-system skal forebygge, at tvister opstår, og sikre en mere effektiv konflikthåndtering, så transaktionsomkostningerne ved byggeri- og anlægsarbejder sænkes. Det reviderede AB-system skal derved medvirke til at øge produktiviteten i branchen. Samtidig er det afgørende for AB-systemets fremtidige succes, at det reviderede AB-system også bliver gennemsigtigt og juridisk holdbart og imødekommer de udfordringer, som branchen oplever.

AB-systemet er ’agreed documents’, dvs. vilkår som byggeriets parter i fællesskab skal nå til enighed om. Det betyder således, at det er byggeriets parter, som har ansvaret for at sikre, at et revideret AB-system når de mål, som er sat for revisionsarbejdet.

Regeringen vil arbejde for, at der for offentlige bygherrer indføres et ”følg eller forklar” omkring AB-systemet. Indførelsen af dette princip forudsætter, at det reviderede AB-system opfylder målene for revisionsarbejdet, som er beskrevet ovenfor.